10 generelle råd til lejere​

Vi har samlet vores 10 mest generelle råd til lejere ud fra vores erfaringer. Det er både inden man flytter ind, mens man bor i lejemålet og ved fraflytning. Rådene passer på de fleste lejemål, så læs endelig med og se om der er noget, du skal være opmærksom på.

De 10 bedste råd til lejere af DIGURA

1. Sørg for du ikke bliver snydt​

Vores første råd til lejere er desværre nemmere sagt end gjort, men hvis tingene virker til at være for godt til at være sandt, så er det ofte også sådan, det er. Vær særlig opmærksom ved annoncer, hvor udlejere ikke virker tilgængelige eller vil have penge, før du har underskrevet lejekontrakten.

Læs mere: 10 ting hvor din udlejer måske snyder dig

2. Snak med den tidligere lejer​

Et godt råd generelt kan være at snakke med den tidligere lejer og høre, hvordan deres tid i lejemålet har været, og hvorfor de flytter. På den måde kan du høre efter fejl, om dine naboer larmer eller noget helt tredje.

3. Overvej din udlejer

Hvis din udlejer virker fjern, sur og træls, så kan det blive et utrolig trælst lejeforhold. Det kan godt være, at du ikke tænker over det til at starte med, men hvis der kommer problemer i lejemålet, så vil disse udlejere ofte være sværere at indgå i dialog med.

4. Tjek din nye lejekontrakt nøje igennem

Gennemgå din lejekontrakt – eventuelt med din familie eller med os – og vær altid særlig opmærksom på lejekontraktens § 11. Man kan blive pålagt nogle store forpligtelser i dette afsnit, så det er altid vigtigt, at man kender indholdet på sin lejekontrakt.

5. Indgiv fejl- og mangelliste

Halvvejs igennem vores råd til lejere kommer der et essentielt råd. Selvom det er en fantastisk følelse at flytte i nyt lejemål, så er det altid vigtigt at få indgivet en fejl – og mangelliste. Du har 14 dage efter, at du har overtaget lejemålet til at udfylde listen. Du kan eventuelt hente vores skabelon her

6. Styr på indflytning

Husk, at du skal melde din flytning til både Postvæsenet, kommunen og virksomheder. Ligeledes kan det være en god idé at anskaffe sig en indboforsikring. Du kan se vores guide til indflytning her.

7. Husk dokumentation

Husk altid at tage billeder af lejemålets stand samt sørge for at have bevis for alt. Både af lejemålets stand, aftaler med udlejere og hvis der er noget, som der er ikke er, som det skal være.

8. Få altid alle aftaler på skrift

I forlængelse af punkt 7 er det en god ide at få samtlige aftaler med udlejer på skrift. På den måde kan du altid bevise jeres aftaler og holde udlejer op på det.

9. Husk husordenen

Det er altid en god ide, at man har respekt for både naboer og udlejer, således at man opfører sig, som man ønsker at de opfører sig overfor en selv. det er i alles interesse, at alle er glade for hinanden, og der er en positiv stemning-

10. Styr på fraflytning

Vores afsluttende råd er, at du skal husk at aflevere en skriftlig opsigelse af lejemålet, at forlade det som lejekontrakten foreskriver og samtidig flytte adresse. Det er vigtigt at bemærke, at du skal opgive din nye adresse til din gamle udlejer senest 8 dage før fraflytning.  

Læs også: 5 råd til fraflytning

DEL INDLÆGGET

Få adgang til hemmeligt indhold

Tilmeld dig nyhedsbrevet som 1.000+ andre lejere og få gratis råd og vejledning til dit lejeforhold direkte til din mail. 

Close Menu