10 punkter hvor din udlejer måske snyder dig

Bliver du snydt af din udlejer

Er du bekymret for, at du er blevet snydt af udlejer? Frygt ej. Vi har lavet en oversigt til dig med situationer, hvor udlejere ikke har styr på reglerne, og vi oftest ser, at lejere bliver snydt.

OBS: Bemærk at guiden er lavet til lejeaftaler indgået efter 01/07-2015.

1. Huslejestigning foregår via trappeleje​​

D. 01.07.2015 trådte den nye lejelov i kraft. Efter dennes ikrafttræden er det forbudt at foretage huslejestigning efter trappeleje-princippet. Der må således ikke kræves huslejestigning med et fast beløb eller procentsats længere. En hjemmel til at kræve en fast årlig huslejestigning er dog efter reglerne om huslejestigning via nettoprisindekset.

OBS: Hvis din lejekontrakt er fra før 01.07.2015, og der er aftalt trappelejestigning, kan udlejer fortsat kræve denne huslejestigning under de vilkår, der er fastsat i kontrakten.

2. Lejekontrakten er skrevet på en forældet typeformular (typeformular A, 8. udgave)​​

Den 1/7-2015 trådte – sammen med den nye lejelov – en ny typeformular i kraft, nemlig typeformular A, 9. udgave (i daglig tale kaldet typeformular A9). Det bevirker, at A8 udgår, og dermed må den ikke længere bruges. Konsekvensen ved at udlejere bruger den forkerte typeformular er, at lejekontraktens indhold erklæres ugyldig og derfor vil lejekontrakten overgå til reglerne fastsat i lejeloven.
Rent praktisk betyder dette, at hvis udlejer har fraveget lejelovens regler i lejekontrakten, erstattes fravigelserne med lejelovens regler.

Eksempel:

Der er i lejekontrakt af 01.01.2016 aftalt, at lejer har den indvendige vedligeholdelse. Lejekontrakten er dog af typeformular A8. Det følger af lejeloven, at udlejer som udgangspunkt har den indvendige vedligeholdelse. Da der er anvendt forkert typeformular, erstattes vilkåret om, at lejer har den indvendige vedligeholdelse af lejelovens regler. Udlejer har således den indvendige vedligeholdelsespligt i dette lejeforhold.

3. Du kræves betaling for renovation og trappevask​​

Hvis udlejer vil opkræve betaling for tillægsydelser, kræver dette hjemmel i loven. En sådan hjemmel findes ikke vedrørende renovation og trappevask. Udlejer må derfor ikke tage separat betaling for dette, og derfor vil lejere kunne kræve dette refunderet med 3 års tilbagevirkende kraft. Det ses dog også, at udlejer kræver betaling for andre tillægsydelser, der ikke er hjemmel til i loven

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vil det ikke være rart, hvis du kun skulle betale, hvis du faktisk vinder? Vi påtager os al risiko, hvor lejerforeninger tager et fast kontigent, ligemeget om de vil hjælpe dig eller ej. Vi er her for at hjælpe de lejere, som ikke har tid, er usikre på deres rettigheder eller ikke ved, hvordan deres sag skal håndteres. 

  • Gratis vurdering af sagen
  • Risikofrit og uden besvær
  • No Cure No Pay

4. Du betaler aconto, men der er ikke individuelle målere i lejemålet

En anden måde udlejer kan snyde dig på, er ved at tage a conto betaling for vand og el i lejligheder, hvor der ikke er individuelle målere til lejemålet. A conto betaling af vand og el må altså ikke beregnes ud fra areal eller andre fordelingsprincipper, men beregnes efter individuelle målere.

Læs også: A conto: Alt du skal vide som lejer

5. Du skal betale for "nyistandsættelse" ved fraflytning​

Halvvejs i listen over ting, hvor du måske er blevet snydt af udlejer, er i forbindelse med et krav om nyistandsættelse. I den nye lejelov må udlejere nemlig ikke længere kræve nyistandsættelse, men kun normalistandsættelse. Hvis lejemålet ved indflytning var nyistandsat, kan udlejer altså ikke kræve, at du afleverer det nyistandsat ved fraflytning. Udlejer kan kun kræve, at du foretager normalistandsættelse.

 

6. Du må overhovedet ikke fremleje​​

I lejeloven er der fastsat nogle klare regler for tilfælde, hvor udlejere ikke kan nægte lejere at fremleje deres lejemål. Lejers ret til fremleje kan heller ikke begrænses af, at udlejere skriver andet i lejekontraktens § 11. En begrænsning i lejekontraktens § 11 vil være ugyldig, da retten til fremleje i lejeloven er en ufravigelig ret.

Læs også: Opsigelse af et lejemål: Sådan gøres det​

7. Udlejer beskylder dig uberettiget for at have lavet skader​

Mens du bor i lejemålet eller er ved at fraflytte, så beskylder udlejer dig pludselig for at have ødelagt noget i lejemålet. Udlejer forlanger, at du betaler for at udbedre skaden. Det er derfor en god idé, at du altid lave en fejl- og mangelliste + tager mange billeder, så du kan modbevise udlejers beskyldninger.

8. Du bliver pålagt mere vedligeholdelse, end du burde

Hvis du ikke er pålagt en udvidet vedligeholdelsespligt i § 11 i lejekontrakten, gælder indvendig vedligeholdelse kun for maling af lofter og træværk, tapetsering samt maling af vægge og lakering af gulve.

Læs også: Guide: Få mest muligt depositum tilbage

9. "En mundtlig aftale er ikke gældende"​

Flere har hørt fra deres udlejere, at mundtlige aftaler ikke er gyldige, men at det i stedet skal være en skriftlig aftale for at tælle. Dette er ikke sandt. Det er dog svært af bevismæssige årsager at bevise, at du og udlejer har indgået en aftale. Du bør derfor altid sørge for så vidt muligt at få nedfældet aftaler mellem dig og udlejer skriftligt.

Er du nervøs for, at din husleje er for høj?

Flere end 100.000 danskere betaler for meget i husleje. Måske er du en af dem?

I DIGURA kan du få et gratis tjek, hvor både vores software og en af vores dygtige juridiske rådgivere kigger på din husleje gratis.

10. Du betaler for meget i husleje

Sidste punkt hvor du potentielt kan være blevet snydt af udlejer, er i forbindelse med huslejen. Den klassiske situation er nemlig ofte, at lejere betaler for meget i husleje. Ofte fastsætter udlejere blot en husleje, som de mener, at de er berettiget til. Men der er meget klare regler for, hvordan lejen må beregnes, og hvad man skal tage højde for. Derfor ser vi ofte, at lejere betaler for meget i husleje.

Læs mere her: Betaler du for meget i husleje?

Hvis du er i tvivl om ovenstående gælder for dig, eller du har andre spørgsmål, så bør du altid tage kontakt til fagfolk, som kan hjælpe dig. Det er punkter, som kan koste dig rigtig mange penge, hvis du er blevet snydt af udlejer, eller hvis der ikke er styr på det, og der ikke bliver gjort noget ved det.

Vil du have testet din sag gratis?

Det tager kun 5 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
med udgangspunkt i 4.500 afgørelser og gældende lov. Du har endda svar samme dag.

DEL INDLÆGGET

Share on facebook
Share on google
Share on linkedin
Share on print
Share on email
Luk menu

Vil du ikke gerne undgå at blive snydt eller få kompensation som du er berettiget til?

Gør ligesom 1000 andre lejere og tilmeld dig vores nyhedsbrev – Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner. Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.