DIGURA Gratis tjek af husleje
Er din husleje for høj? Få en gratis vurdering nu!
DIGURA klarer det hele for dig. Indtast dine oplysninger og få gratis vurdering af din husleje. Vi gennemgår dine oplysninger manuelt og er derfor sikre på, at vurderingen er foretaget ordentlig.
Hvis du ønsker det, kan vi hjælpe lige fra sagens vurdering til dens afslutning. Bemærk, at vi ikke kontakter din udlejer uden din tilladelse.
- Gratis vurdering
- DIGURA klarer alt
- Risikofrit
Indgiv dine oplysninger
Digitalt og nemt.
DIGURA tjekker din husleje
Det er gratis og risikofrit.
DIGURA kan føre sagen
Du slapper af - vi klarer det hele.
Hvorfor har jeg ret til huslejenedsættelse?
I Danmark fastsætter lejeloven de juridiske rammer for, hvor meget din udlejer må kræve i husleje. Der findes dog flere forskellige regelsæt, og netop derfor kan det være svært at finde ud af, om man betaler for meget i husleje – også for udlejere. Så hvis din husleje viser sig at være for høj, fordi den eventuel ikke er fastsat korrekt efter det gældende regelsæt, så har du krav på en huslejenedsættelse.
Hvis det viser sig, at du betaler for meget i husleje er der hjælp at hente! Vi står bag dig hele vejen og fører sagen ganske risikofrit – så du kun skal betale, hvis vi vinder sagen.
Hos DIGURA gør vi alt for, at det skal være nemt og rart at være lejer. Vi er med dig under hele forløbet fra du indgiver din sag til at sagen afsluttes.
Ved du endnu ikke, om du betaler for meget i husleje? Udfyld formularen øverst oppe eller indgiv din sag ved at klikke på knappen herunder.
Betaler du for meget i husleje?
Har du mistanke om, at din husleje er for høj? Eller måske vil du bare gerne lige have vurderet, om der potentielt kunne være en sag i forbindelse med at få din husleje reduceret?
Uanset hvad, så står vi klar til at give dig en gratis samt fuldstændig uforpligtigende vurdering af din sag, så du ikke længere skal ligge søvnløs om natten og spekulerer på, om du mon bliver snydt af din udlejer.
Og hvis du gerne vil få lidt mere viden omkring, hvordan reglerne for huslejefastsættelse, huslejestigning og andre nicher indenfor huslejeuniverset, så kan du bare læse med her, hvor vi vil gennemgå de helt basale ting omkring husleje.
Hvor meget skal jeg betale i husleje?
Lad os tage fat på noget af det allermest basale og samtidig centrale i forhold til at vurdere, om huslejen er sat for højt eller for lavt, nemlig reglerne for fastsættelse af husleje.
Det forholder sig nemlig sådan, at der er tre forskellige metoder, som kan gøre sig gældende:
- Omkostningsbestemt husleje
- Princippet om ”det lejedes værdi”
- Markedsleje
Du har ikke selv indflydelse på at vælge, hvilken af de tre fastsættelsesmetoder der skal gøre sig gældende for dit lejemål, men hvis du er klar over, hvad der ligger til grund for din husleje, så vil du også nemmere kunne få fornemmelsen af, om du selv betaler for meget i husleje.
Indgiv dine oplysninger
Digitalt og nemt.
DIGURA tjekker din husleje
Det er gratis og risikofrit.
DIGURA kan føre sagen
Du slapper af - vi klarer det hele.
Omkostningsbestemt husleje
Er din husleje fastsat efter reglerne for omkostningsbestemt husleje, så bliver den altså fastsat efter, hvilke udgifter din udlejer har i forbindelse med at drive ejendommen plus et rimeligt tillæg.
Før den omkostningsbestemte husleje kan træde i kræft, skal nedenstående kriterier være opfyldt.
- Dit lejemål skal være beliggende i en kommune, hvor der er boligregulering.
- Ejendommen, du bor i, skal være opført før den 31. 12. 1991
Hvis ejendommen er opført efter den 31. 12. 1991, vil det oftest være reglerne for markedsleje, som gør sig gældende i forhold til at fastsætte huslejen.
Naturligvis er der altid visse undtagelser, som i forbindelse med omkostningsbestemte husleje kan omhandle:
- Småejendome
- Fremleje af ejerlejlighed, andelsbolig m.m.
- Lejemål beliggende i en tagetage, der i 2002 ikke blev hverken benyttet eller var registreret som beboelsesejendom
Det lejedes værdi
Hvis ikke du bor i en kommune, hvor der er boligregulering, så vil huslejen som udgangspunkt fastsættes efter reglerne om ”det lejedes værdi”.
Når der er tale om det lejedes værdi, så er der en række kriterier, som der bliver taget højde for i forbindelse med huslejefastsættelsen.
Vi vil kort gennemgå de forskellige områder herunder.
Nyinstandsatte rum
Hvis du har ét eller flere rum i din lejebolig, som er nyistandsatte, f.eks. et badeværelse, køkken eller lignende, så vil huslejen automatisk være højere, end hvis ikke der er nyistandsatte rum.
Antal kvadratmeter
Naturligvis har størrelsen på din lejebolig en indflydelse på huslejen. Jo større en lejebolig jo højere husleje.
Beliggenhed
Placeringen af dit lejemål har også en indflydelse på huslejen. Derfor vil huslejepriserne typisk stige i takt med, at vi kommer ind i de større byer. Især når vi rammer de centrale områder i byerne, vil huslejen generelt set være højere end ved udkanten af byerne.
Bygningens alder og istandsættelse
Hvor gammel er den bygning, dit lejemål befinder sig i? Og er din lejebolig istandsat?
Bor du f.eks. til leje i en gammel ejendom, hvor dit lejemål ikke er istandsat, så bør din husleje også være lavere, end hvis du bor i en ny-renoveret lejebolig.
Inventar
Lidt i forlængelse med spørgsmålet om hvor ny-istandsat dit lejemål er, så kan inventaret i din lejebolig have indflydelse på prisniveauet for din husleje.
Er der vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler, ovn, komfur osv. Disse forhold kan også have betydning for den samlede husleje.
Markedsleje
Den tredje fastsættelsesmetode, som kan gøre sig gældende i forhold til husleje, er markedsleje.
Her er det din udlejer, som fastsætter huslejen, så længe at den ikke er urimelig høj.
Og hvordan kan du så vurdere, om din husleje er sat urimelig højt?
Dette vil være en vurderingssag, men for at komme med et eksempel, så ville en urimelig husleje f.eks. være 25.000 kr. for 50 kvadratmeter.
Hvor meget må huslejen stige?
Et område hvor der ofte kan opstå konflikt og en smule forvirring, er ved de årlige huslejestigninger, som mange udlejere kræver ved årsskiftet.
Kigger vi ind i, hvad lejeloven siger om huslejestigning, så kan udlejer sagtens være berettiget til sit krav. Men der kan også sagtens være situationer, hvor huslejereguleringen er foretaget på et forkert grundlag, hvilket sådan set gør huslejestigningen ugyldig.
Lad os tage et nærmere kig ind i, hvilke forhold der skal gøre sig gældende, før at en stigning i huslejen er lovlig.
Hvis huslejen er lavere end det lejedes værdi
Din udlejer har ret til at sætte din husleje op, hvis du betaler for lidt. Dog er der visse forhold, som skal gøre sig gældende, før at dette kan ske.
Selvom det selvfølgelig altid er skønt med en billig husleje, så skal huslejen dog gerne matche værdien af den bolig, som du lejer.
Hvis der er et mismatch i forholdet mellem huslejen og lejeboligens værdi, så har din udlejer ret til at gøre krav på en huslejestigning.
Stigning i husleje efter nettoprisindekset
Hvis din udlejer regulerer din husleje efter nettoprisindekset, så kan din udlejer potentielt foretage en huslejestigning en gang om året.
Nettoprisindekset regulerer priser og betalinger, så disse hele tiden følger den økonomiske udvikling i Danmark.
Før at en sådan huslejestigning er gældende, skal din udlejer informere dig om det på skrift.
Her skal du holde godt øje med, hvilke krav der står under §11 i din lejekontrakt, da det med stor sandsynlighed vil være angivet her.
Omkostningsbestemt husleje
Hvis driftsomkostningerne stiger i forbindelse med dit lejemål, så kan din udlejer kræve en huslejestigning. Stigningen i huslejen skal dermed udligne den forskel, der er mellem den nuværende leje og de stigende driftsomkostninger.
Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler husleje?
Hvis du som lejer ikke betaler din husleje, så kan din udlejer potentielt set have krav på at ophæve lejekontrakten.
Dog skal du modtage en skriftlig påmindelse, hvor du får 14 dages betalingsfrist, inden udlejer kan ophæve lejekontrakten.
Som udgangspunkt er det ikke en god idé at tilbageholde huslejen, også selvom udlejer ikke overholder sine forpligtigelser.
Du kan læse meget mere om, hvad der sker, hvis du ikke betaler din husleje lige her
Hvordan fungerer en huslejesag hos DIGURA?
Efter at du har sendt din sag ind til en gratis sagsvurdering, og vi har vurderet, at din sag har potentiale, så vil det første skridt i processen være at påbegynde en dialog med din udlejer.
Her vil vi fremsende vores krav med en begrundet indsigelse, som argumenterer for, hvorfor at din husleje er for høj.
Kan vi ikke nå til enighed med udlejer, eller modtager vi aldrig svar på vores indsigelse, så tager vi sagen videre til Huslejenævnet. Der er et Huslejenævn i alle kommuner, som behandler tvister, der opstår mellem lejere og udlejere.
Når Huslejenævnet har behandlet sagen, så vil de melde afgørelsen til både os samt din udlejer, og vi vil herefter have fået medhold i sagen eller afslag på vores krav.
Dog vinder vi langt størstedelen af alle vores sager, så det er meget sjældent at vi ikke får medhold fra Huslejenævnet.
Test din husleje hos DIGURA
Efter, at du nu har fået bedre indsigt i, hvilke regler der gælder for huslejefastsættelse samt huslejestigninger, så kan det være at du tænker: ”Måske betaler jeg for meget i husleje”.
Og hvis du gerne vil vide, om din dårlige mavefornemmelse også holder stik, så kan du da lige lade os tage et nærmere kig på din situation.
Vi har faktisk også udarbejdet en husleje beregner, hvor du har mulighed for at udregne din husleje for år 2022, så du kan få en fornemmelse af, om dit huslejeniveau befinder sig der, hvor den skal.
Indgiv dine oplysninger
Digitalt og nemt.
DIGURA tjekker din husleje
Det er gratis og risikofrit.
DIGURA kan føre sagen
Du slapper af - vi klarer det hele.