Hvad er mangler i lejemål?​

Ordet “mangler” bliver ofte brugt i forbindelse med leje, og mange sidder måske tilbage med spørgsmålet “hvad er mangler?”. Sagen er også den, at mangler faktisk kan have dobbelt betydning, forstået på den måde at det kan gælde både lejere og udlejere. Det kan være en bekostelig affære ikke at have styr på mangler i lejemålet.

DIGURAs artikel om mangler

Hvad er mangler?

Mangler er et udtryk for noget, som ikke er, som det burde – hvis der er noget, som ikke lever op til det, som kunne forventes, så vil det anses som en mangel. Mangler ses desværre ofte i lejeforhold, både mangler som burde været udbedret af udlejer, og mangler som er skabt af lejer, så derfor er det et punkt, som er rigtig vigtigt. Men vigtigst af alt, så kan det også koste en rigtig mange penge, hvis man ikke har styr på reglerne omkring mangler.

Læs mere: Mangler

Eksempel på en mangel: hvis du overtager et lejemål, og du finder ud af, at bruseren på badeværelset ikke virker, så vil det anses som en mangel.

Mangler er tæt forbundet med istandsættelses- og vedligeholdelsespligten. Man vil ofte sige, at hvis vedligeholdelsespligten ikke er opfyldt – enten fra udlejer eller lejers side – så vil der være en mangel.

Et eksempel kan være: Hvis udlejer er pålagt at vedligeholde facaden på ejendommen, og udlejer ikke opretholder denne vedligeholdelsespligt, hvorefter facaden går i opløsning, så vil det blive en mangel.

Hvilke mangler kan du som lejer udsættes for?​

Som lejer kan man blive udsat for mangler i sit lejemål både ved indflytning, og imens man bor i lejemålet, så derfor bør man være særlig opmærksom. Hvis du ikke er grundig ved indflytning, kan du endda komme til at hæfte for nogle mangler, som du ikke selv er skyld i.

Læs mere: Hvordan tager du en dialog med udlejer om mangler?

DEL INDLÆGGET

Få adgang til hemmeligt indhold

Tilmeld dig nyhedsbrevet som 1.000+ andre lejere og få gratis råd og vejledning til dit lejeforhold direkte til din mail. 

Close Menu