Vi støtter op om dem, der har brug for det​

DIGURA har en ambition om at tage socialt ansvar – og det har vi også i sinde at gøre til fulde. Vi har allerede nu et Pro Bono-program og vil løbende iværksætte initiativer, som understøtter vores CSR-motto ”DIGURA er for alle – også dem, der har mest brug for os og har mindst råd”.

DIGURA giver gerne en hjælpende hånd inden for lejeret.

DIGURA har lyst til at hjælpe

I DIGURA har vi både en pligt og lyst til at hjælpe dem, som har allermest brug for det. Derfor, inden vi overhovedet lancerede, blev vi enige om at vi skulle have et Pro Bono-program samt kigge på initiativer, som kunne støtte op om dette.

Fun Fact: Der er ikke én i teamet, som ikke tidligere har lavet frivilligt arbejde.

Som nævnt, så har vi etableret vores Pro Bono-program, og det træder i kraft allerede ved lancering. Altså fra dag 1 – så meget betyder det nemlig for os. Vi ønsker at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare personer i vores samfund ved at fremme og beskytte retten til lejebolig.

Hvad går programmet ud på?​

Vi har valgt at støtte to grupper til at starte med, hvorefter vi løbende vil evaluere dette og tilpasse programmet herefter. 

Grupperne er veteraner og folk som er næstehjælpere. 

Programmet går ud på, at disse to grupper har adgang til gratis juridisk rådgivning. Personer i disse to grupper vil få adgang til:

  • Telefonsupport
  • Hjælp-til-selvhjælp
  • Egen sags- og kontaktperson
  • Tage dialog med modparten
  • Få dækket omkostningerne i forbindelse med deres sag

Det vil sige, at disse personer har direkte adgang til DIGURAs ressourcer og kompetencer uden betaling. På den måde følger vi vores eget CSR-motto ”DIGURA er for alle – også dem der har mest brug for os og har mindst råd”, og vi lever op til de forpligtelser og det ansvar, som vi selv mener, at vi har. Der vil ikke være forskel på hverken sagsbehandlingstid, kvalitet eller andet hvad angår Pro-Bono-klienter og betalende klienter.

Hvorfor veteraner og næstehjælperne?

De to grupper er noget, der har betydning for DIGURAs team; flere i teamet har været tilknyttet Lejerens Frie Retshjælp, som de to stiftere stod bag. Næstehjælperne var en utrolig tæt samarbejdspartner i denne sammenhæng, og derfor har DIGURA og Næstehjælperne valgt at skalere samarbejdet yderligere op for at sikre deres medlemmer adgang til gratis juridisk rådgivning og kompetent hjælp.
Det er folk som står i en svær livssituation og ikke har et økonomisk overskud, hvorfor de også er i større risiko for at blive snydt eller bo ved udlejere, som måske ikke har samme kendskab til reglerne. Det er derfor en vigtig opgave fra vores side, at de ikke bliver snydt, og at de opnår de rettigheder, som alle andre også har.
Veteranerne er udvalgt, da vi i teamet mener, at det er det mindste vi kan gøre; vi værdsætter og er stolte over vores danske soldater. Nogle af dem kommer hjem med overskud og kan fortsætte et normalt liv, mens andre bliver hårdere ramt, og måske har lidt sværere ved at tilpasse sig en normal tilstedeværelse. Begge typer veteraner vil vi gerne støtte og hjælpe – på hver deres måde, men med samme kompetencesæt og dygtighed. For det fortjener de.

Som man kan læse i overstående tekst, så er det to grupper, som ligger os nært, og som vi er stolte over at støtte. Ikke fordi de har brug for det, men fordi det er en ære for os. Vi håber at kunne udvide vores Pro Bono-program løbende.

Vil du vide mere om programmet?

Vil du ansøge til programmet, så kan du gøre det her: https://digura.dk/pro-bono/
Er du fra pressen og vil høre mere om det: https://digura.dk/presse/
Har du ideer, forslag eller feedback til programmet: https://digura.dk/kontakt/

DEL INDLÆGGET

Få adgang til hemmeligt indhold

Tilmeld dig nyhedsbrevet som 1.000+ andre lejere og få gratis råd og vejledning til dit lejeforhold direkte til din mail. 

Close Menu