Offentliggørelse af finanseringsrunde hos DIGURA

DIGURA har siden sidste investering i juni Q2 2019 leveret på alle opsatte KPI’er, hvor fokus særligt har været på indtjening og at udbrede kendskabet til DIGURA som virksomhed. Vi repræsenterer efterhånden flere tusinde lejere fordelt i hele landet – og har stadig 24 timers svarfrist og en kundetilfredshed, som vi er stolte over.

Derfor har DIGURA nu, uafhængigt af Covid-19 krisen, hentet yderligere finansiering på 2M DKK, hvilket skal bruges til yderligere skalering på hjemmemarkedet. Vi kan derfor stolt offentliggøre, at Magnus Kjøller Holding har fulgt op på sin første investering ved at deltage i denne investeringsrunde, og ligeledes har vi modtaget finansiering fra Vækstfonden. Vi værdsætter i højeste grad en runde, hvor alle parter har haft en fælles mission og derfor varede runden også ganske kort. Det er vi i DIGURA både taknemmelige og beærede over.

Finansieringsrunden vil være med til at etablere DIGURA som den største repræsentant for lejere i Danmark, hvor vi både hjælper lejere via vores risikofrie model samt vores medlemsløsning. Vi vil være endnu mere til stede på markedet, hvor vi ikke vil lade os afgrænse af hverken demografi eller geografi i forhold til vores potentielle klienter og medlemmer.

Vi glæder os til at byde velkommen til kendte såvel som ukendte ansættelser den kommende tid, hvor vi vil udvide vores team til kunne kapere den efterspørgsel, som vi oplever at der er efter DIGURA og vores ydelser. 

Vi glæder os til at hjælpe endnu flere lejere med deres rettigheder, som alt for længe har været efterladt til tilfældighederne.

Vi vil til sidst, men ikke mindst vigtigst, sige tak til vores rådgiver Søren Munk fra Highbridge advokatpartnerskab, Bjørn Nielsen fra PJ Revision og hele vores fantastiske team.

/Mads & Mike.