Har du brug for hjælp ved fraflytning?
Kræver din udlejer hele dit depositum ved fraflytning, har udlejer ikke overholdt loven med fraflytningsrapport eller noget tredje? Få en gratis og uforpligtende vurdering af din sag hos DIGURA og lad os stå for din eventuelle sagsbehandling.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure, No Pay
- DIGURA klarer det hele for dig
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Indflytningssyn og rapport
Hvis du ikke har modtaget en indflytningsrapport og/eller ikke modtaget fraflytningsrapporten, så er der stor chance for, at reglerne ikke er overholdt.
Urimelig høj pris på regningerne eller udlejer har taget for meget
Vi ser rigtig mange lejere, hvor udlejere sender alt for høje regninger, eller hvor udlejer får lavet langt mere, end hvad udlejer må.
Udlejer vil ikke udbetale depositum til dig
Nægter udlejer at udbetale depositum til dig, eller kan du ikke komme i kontakt med udlejer? Det kan vi hjælpe med.
Du skal istandsætte mere end loven foreskriver
Mange lejere tror stadig, at de skal aflevere lejemålet nyistandsat. Det er ofte ikke sådan - og det kan spare lejer mange penge.
Når du skal fraflytte dit lejemål
Står du i den situation, at du skal til at fraflytte dit lejemål eller måske allerede er flyttet, så spekulerer du med stor sandsynlighed også på, hvor meget af dit depositum, som din udlejer mon beholder.
Desværre oplever vi ofte, at lejere får tilsendt regninger for urimelige istandsættelseskrav, som enten ikke kan dokumenteres, som er blevet sendt for sent, eller som slet og ret er uretfærdige.
Men selvom du måske har på fornemmelsen, at din udlejer tilbageholder dit depositum uden rimelig grund, så kan det stadig være svært at vide, hvordan du helt konkret skal forholde dig.
Derfor kan du her læse meget mere omkring, hvordan du fraflytter dit lejemål på den allerbedste vis, og samtidig sikrer dig så meget af dit depositum som muligt.
Hvad er et fraflytningssyn?
Når du skal fraflytte din lejebolig, så vil der med alt sandsynlighed blive afholdt et fraflytningssyn. Her vil lejemålets stand blive gennemgået sammen med udlejer for at få afklaret, hvor meget lejemålet skal istandsættes, før en ny lejer kan flytte ind.
Hvis din udlejer kun lejer én bolig ud, så er fraflytningssynet ikke et krav, men hvis din udlejer har mere end ét lejemål, så skal synet afholdes.
Hvordan skal jeg forholde mig til fraflytningssynet?
Som udgangspunkt er det altid en rigtig god idé.at aflevere lejemålet i den stand, som du modtog det i. Dog er det meget forskelligt, hvad en udlejer kræver af et fraflytningssyn, samt hvor detaljeret de går til værks.
Tag gerne en masse billeder inden at synet bliver holdt, så du kan dokumentere lejemålets stand, hvilket du samtidig kan sammenholde med billederne, som du naturligvis har taget, dengang du flyttede ind i lejemålet
Dermed kan du sikre dig selv imod eventuelle urimelige istandsættelseskrav, som din udlejer muligvis kunne forsøge at få dig til at hæfte for i forbindelse med fejl og mangler, som allerede var i lejemålet, dengang du flyttede ind.
Desuden bør du være særlig opmærksom på, hvem der har den indvendige vedligeholdelsespligt. Hvis det nu er udlejer, som er ansvarlig for dette, vil du ikke kunne blive pålagt de store krav.
I langt de fleste tilfælde, er det dog dig som lejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt, hvorfor det er pålagt dig at skulle male, lakere osv. Din udlejer kan dog aldrig kræve, at lejemålet er sat bedre i stand, når du flytter fra din bolig, end dengang du overtog den.
Har jeg krav på et forsyn?
Hvis du tager initiativ til det og finder det nødvendigt, så kan du anmode om at få afholdt et forsyn.
Et forsyn kan give dig en fornemmelse af, hvad din udlejer forventer af lejemålets stand, når du fraflytter.
Hvis der er noget, som din udlejer ikke er helt tilfreds med i forhold til rengøring, maling osv., så har du altså lige en ekstra mulighed for at gøre lejemålet i god stand og eventuelt spare lidt penge.
Husk dog altid på, at forsynet ikke er et officielt fraflytningssyn, og der kan derfor være ting i forbindelse med istandsættelsen, som din udlejer ikke gør dig opmærksom på. Så forsynet skal udelukkende anvendes til at få fornemmelsen af, om du har gjort dit fraflytningsarbejde ordentligt.
Skal udlejer være til stede under fraflytningssynet?
Din udlejer skal ikke nødvendigvis selv være til stede under fraflytningssynet. Det er også tilladt at lade sig repræsentere af en anden person, som f.eks. kan være et familiemedlem, en vicevært eller en helt tredje person.
Så længe der er givet fuldmagt til den anden person, så kan de i princippet handle på udlejers vegne. Udlejer kan således godt give fuldmagt til en person, som dermed er ansvarlig for synet.
Tidsfrister ved et fraflytningssyn
Din udlejer har ikke al tid i verden til at afholde fraflytningssynet, og der er visse tidsfrister, som du bør være opmærksom på, bliver overholdt.
Igen er der stor forskel på, om din udlejer blot udlejer et enkelt lejemål eller flere lejemål.
Udlejer lejer mere end ét lejemål ud
Hvis din udlejer har mere end et lejemål og dermed går under betegnelsen ”professionel udlejer”, så er vedkommende forpligtet til at afholde fraflytningssynet senest to uger efter, at du er fraflyttet lejemålet, og du har krav på at blive indkaldt til synet med en uges varsel.
Hvis dette ikke sker, så mister udlejer retten til at kræve istandsættelseskrav, og du skal dermed have tilbagebetalt dit depositum, medmindre du selvfølgelig har ødelagt eller misvedligeholdt lejemålet.
Bliver du indkaldt med under en uges varsel og vælger at deltage, så bliver det anset som, at du har accepteret den kortere frist, og din udlejer kan således fastholde retten til at kræve istandsættelseskrav.
Udlejer lejer kun ét lejemål ud
Hvis din udlejer blot udlejer et enkelt lejemål, så er der faktisk ikke pligt til at afholde fraflytningssyn.
Dog har udlejer en tidsfrist på to uger, til at fortælle dig, hvad der skal istandsættes, som begynder fra den dag, hvor nøglerne afleveres.
Hvis du indenfor tidsfristen ikke modtager nogen form for udmelding eller rapport angående, hvad der skal udbedres, så mister udlejer som udgangspunkt retten til at kunne kræve istandsættelseskrav.
Gode tips og tricks til dit fraflytningssyn
Inden vi går videre til selve fraflytningsrapporten, så har vi samlet en liste over de bedste råd, som vi kan give dig med på vejen i forhold til fraflytningssynet. Så har du altid muligheden for nemt at danne dig et overblik over, hvad du skal være særligt opmærksom på.
- Husk altid at få kvitteringen på, at har afleveret nøglerne.
- Du skal ikke underskrive nogen fraflytningsrapport, hvis du er uenig eller delvist uenig med det der står deri.
- Gennemgå den tjekliste som du har fået udleveret ved indflytningssynet. Med stor sandsynlighed vil det være samme liste, som fraflytningssynet tager udgangspunkt i.
- Har du ikke den pågældende tjekliste, så spørger din udlejer, så I begge har det samme udgangspunkt.
- Tag endelig mange billeder! Hellere for mange end for få. Billeder er din bedste måde at dokumentere lejemålets stand på. Og når du sammenholder dem med billederne fra da du flyttede ind, sikrer du dig selv bedst muligt, hvis der skulle opstå uenigheder.
- Det kan være en god idé at have et familiemedlem eller en god ven ved din side, til selve synet. Følelsen af ikke at få gjort indvendinger, kan være frustrerende, hvorfor det kan hjælpe at have opbakning fra en du kender.
Bange for at blive snydt af udlejer?
Vi ser desværre rigtig mange lejere blive snydt i forbindelse med indflytning Det vil vi gøre op med nu. Få en gratis vurdering af din sag neden for - Måske kan vi finde fejl i din lejekontrakt, som du ikke vidste var der?
Hvad er en fraflytningsrapport?
En fraflytningsrapport er en tilstandsrapport, som din udlejer er forpligtet til at udarbejde til dig som lejer, når du fraflytter dit lejemål.
Det er i bund og grund en oversigt over lejemålets stand, og den kan også beskrives som en flytteopgørelse.
Fraflytningsrapporten skal dokumentere, hvad du som lejer hæfter for, og hvad du skal betale i istandsættelseskrav.
Modtager du ikke en rapport, så kan din udlejer ikke tilbageholde dit depositum, medmindre du selvfølgelig har misvedligeholdt lejemålet.
Du har som lejer krav på at modtage en kopi af rapporten, når synet er blevet afsluttet, og det er op til dig, om du ønsker kopien over mail eller i fysisk format.
Vælger du at få tilsendt fraflytningsrapporten via mail, så skal du sende en mail tilbage til udlejer, hvori du tilkendegiver, at du har modtaget mailen, inden I afslutter fraflytningssynet.
Ligeledes skal fraflytningsrapporten underskrives af begge parter.
Lad være med at underskrive rapporten, hvis du er uenig. Skulle dette være tilfældet, har udlejer 2 uger til at sende dig en ny rapport.
Hvad skal du være ekstra opmærksom på?
Det første, du som fraflyttende lejer skal være opmærksom på, er, om din udlejer har udarbejdet og udleveret en indflytningsrapport og en fraflytningsrapport.
Igen er det vigtigt at vide, om udlejer lejer ét eller flere lejemål ud. Er det en professionel udlejer, og der ikke er udarbejdet hverken indflytningsrapport eller fraflytningsrapport, så mister udlejer sin ret til at kræve istandsættelseskrav.
Oftest tager fraflytningsrapporten sit afsæt i indflytningsrapporten tager oftest udgangspunkt i indflytningsrapporten, og begge rapporter skal dokumentere lejemålets stand ved både indflytning samt fraflytning.
Som vi også har nævnt tidligere, så tag hellere for mange billeder end for få. Så har du i hvert fald din ryg dækket, hvad angår dokumentationen.
No Cure, No Pay
Hvordan fungerer det?
Du indgiver sagen
Du udfylder formularen og vedhæfter alle relevante dokumenter til din sag.
Vi vurderer sagen
Ud fra dine oplysninger vurderer vi sagen. Har den potentiale, tilbyder vi at føre sagen for dig. Du betaler kun, hvis vi vinder. Det kalder vi No Cure, No Pay
Vi fører sagen
Først indgår vi i dialog med din udlejer med henblik på en forligsaftale. Lykkes det ikke, tager vi sagen videre til Huslejenævnet.
- Risikofrit og uden besvær
Er din lejekontrakt fra før eller efter 2015?
I 2015 kom der en ny lejelov, som faktisk har haft en stor betydning for reglerne angående istandsættelse, når en lejer fraflytter lejemålet.
Lejeloven fra 2015 har været inde at justere reglerne for udlejers ret til at kræve istandsættelse. Men det der er afgørende er, om din lejekontrakt er indgået før eller efter den 1. juli 2015.
Hvis du f.eks. har indgået en lejekontrakt før denne dato, og du er flyttet ind i et nyistandsat lejemål, så vil udlejer kunne bruge dit depositum til istandsættelse. Men har du først indgået lejekontrakten efter den pågældende dato, er det kun et krav, at du efterlader lejemålet, som du overtog det.
En såkaldt normalistandsættelse indebærer oftest nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge, mellemslibning og lakering af gulve, samt maling af træ og jern.
5 gode råd til din fraflytning!
Som en opsamling på alt det, du lige har læst ovenfor, vil vi her på falderebet give dig 5 overordnede gode råd til, hvordan du fraflytter dit lejemål på den bedste måde.
1. Sørg for at udfylde indflytningsrapporten grundigt
Det første du helt sikkert skal gøre, omhandler faktisk ikke selve fraflytningen men derimod din indflytning.
Få nu lavet et grundigt stykke arbejde i forbindelse med indflytningsrapporten samt fejl- og mangellisten, så du kan dokumentere lejemålets stand, dengang du flyttede ind.
Husk det nu! Billeder, billeder og billeder!
2. Vi gentager igen! Husk at tage billeder
Selvom vi har nævnt det flere gange på siden her inklusiv lige ovenover, så vil vi gerne understrege vigtigheden af at tage billeder én gang til.
Billeder er et perfekt supplement til både indflytningsrapporten og fraflytningsrapporten, og skulle din udlejer begynde med urimelige krav, så har du altid dokumentation for den faktiske stand af lejemålet.
3. Gennemgå tjeklisten fra indflytningssynet
Det er en god idé at gennemgå tjeklisten, du har fra indflytningssynet. Udlejer vil med stor sandsynlighed gennemgå de samme ting, hvorfor du kan udbedre disse områder på egen hånd, før udlejer holder fraflytningssyn.
4. Underskriv ikke, hvis du er uenig!
Har din udlejer sendt dig en flytteopgørelse, som du er uenig med eller delvist uenig med, så lad være med at underskrive rapporten. En underskrevet rapport er nemlig dit samtykke til, at du er enig med den indhold.
5. Medbring en til fraflytningssynet, så du ikke er alene med udlejer
Sidste råd handler om selve fraflytningssynet. Mange lejere kan finde det svært at skulle sige sin udlejer imod, hvorfor det kan være en god idé at have en person med til synet, som du kender godt.
Især hvis du er uerfaren med fraflytningssituationer, kan en god ven, en forælder eller anden person, som du stoler på, være en god idé, så du ikke underskriver en rapport, du faktisk ikke er enig i.
Du indgiver sagen
Du udfylder formularen og vedhæfter alle relevante dokumenter til din sag.
Vi vurderer sagen
Ud fra dine oplysninger vurderer vi sagen. Har den potentiale, tilbyder vi at føre sagen for dig. Du betaler kun, hvis vi vinder. Det kalder vi No Cure, No Pay
Vi fører sagen
Først indgår vi i dialog med din udlejer med henblik på en forligsaftale. Lykkes det ikke, tager vi sagen videre til Huslejenævnet.
- Risikofrit og uden besvær