DIGURA - Gratis tjek af lejekontakt
Der er fejl i 58 % af alle lejekontrakter. Gælder det også din?
Vidste du, at over 58 % af lejekontrakter indeholder fejl? Din lejekontrakt kan også være en af dem. At forstå indholdet af din lejekontrakt kan være udfordrende, men det er afgørende for at beskytte dine rettigheder som lejer. Med over halvdelen af lejekontrakterne, der har fejl eller ulovlige klausuler, er der en stor risiko for ufordelagtige vilkår, såsom uberettigede opkrævninger og andre urimeligheder.
Lad os hjælpe dig med at finde og rette eventuelle fejl i din lejekontrakt, så du kan føle dig tryg og beskyttet i dit lejemål.
- Gratis og uforpligtende tjek af lejekontrakten
- Opdager vi fejl - Kan vi hjælpe dig
- Du sikrer, at dine rettigheder bliver overholdt
Når du udfylder formularen og har trykket “tjek lejekontrakt”, giver du samtykke til, at DIGURA må sende dig nyhedsbreve.
Indgiv dine oplysninger
Hos DIGURA bliver hver lejekontrakt gennemgået af en erfaren juridisk sagsbehandler. Denne tilgang sikrer en sikker gennemgang af din kontrakt for at identificere eventuelle uregelmæssigheder. Vores mål er at garantere, at dine rettigheder som lejer er beskyttet.
DIGURA tjekker lejekontrakten
Med DIGURA kan du nemt indsende dine oplysninger digitalt. Vi analyserer din lejekontrakt og sender dig en detaljeret rapport via e-mail. Dette sikrer, at din kontrakt altid er tilgængelig og sikkert opbevaret i din mailboks, hvilket giver dig bekvem adgang når som helst.
DIGURA kan føre sagen
Hvis DIGURA identificerer problemer i din lejekontrakt, der ikke er i overensstemmelse med lejeloven, tilbyder vi professionel hjælp til at føre din sag. Vores ekspertise sikrer, at alle juridiske aspekter håndteres effektivt, hvilket beskytter dine rettigheder som lejer og sikrer en retfærdig løsning.
Hvorfor tjek af lejekontrakten?
Når man er ved at flytte ind i et lejemål, skriver man ofte under på lejekontrakt i ren begejstring – uden at man lige får tjekket alle detaljerne. Og fair nok – det er også kedeligt at læse den igennem.
Problemet er bare, at din lejekontrakt er afgørende for dit lejeforhold og kan koste en masse penge. Derfor bør du få et tjek af din lejekontrakt – specielt når det er helt gratis.
Hvis det viser sig, at der er problemer med lejekontrakten, kan vi endda også hjælpe dig med at få kompensation for det, du er berettiget til.
Alt du skal vide om din lejekontrakt
Hvis du bor til leje, så er det ganske almindeligt at have en lejekontrakt. Kontrakten danner rammerne for de vilkår og betingelser, som gør at du som lejer, kan få lov til at bo i lejemålet.
Der er naturligvis nogle regler for, hvad en lejekontrakt skal indeholde, og hvad den ikke må indeholde. Derfor er det altid en rigtig god idé at læse den grundigt igennem selv, eller få kompetent hjælp udefra – f.eks. fra os her hos DIGURA, så du er helt sikker på, at din lejekontrakt rent faktisk overholder lejelovens bestemmelser.
Her på siden vil vi give dig et overblik over, hvad din udlejer kan gøre krav på i lejekontrakten, samt hvornår du bør hæve øjenbrynet og forholde dig kritisk imod krav, som din udlejer ikke har ret til at kræve i din lejekontrakt.
Vi vurderer lejekontrakter ganske gratis, så er du selv lidt i tvivl om, hvad du skal kigge efter, så vil vi meget gerne kigge din kontrakt igennem også.
Hvad er en lejekontrakt?
Hvis vi nu skærer det helt ind til benet, så er lejekontrakten den aftale, som du indgår med din udlejer. Det er altså heri, at detaljer angående indflytning, husleje og lejeboligens størrelse står beskrevet.
Typisk vil en lejekontrakt indeholde følgende punkter:
- Hvornår lejeforholdet starter
- Hvilke pengebeløb der skal betales (depositum, husleje og forudbetalt leje)
- Størrelsen på lejemålet
- Hvilke andre ting der er brugsret til (eksempelvis cykelskur, fællesvaskeri osv.)
- Hvilke aftaler der er angående vand, varme og el
- Hvilket inventar der medfølger (herunder køleskab, fryser, osv.)
- Hvad lejer og udlejer hver især står for af vedligeholdelse
Hvad skal du være særligt opmærksom på, inden du underskriver lejekontrakten?
Måske har du samme forhold til en lejekontrakt, som du har det med lange brugsanvisninger.
Vi skriver bare under i blinde og krydser vores fingre for, at der ikke midt i betingelserne står, at vi nu skylder “prinsessen og det halve kongerige” til en tilfældig pengegrisk virksomhed.
Dog kan vi på det kraftigste anbefale, at du altid læser din lejekontrakt grundigt igennem, inden du skriver under. Det kan nemlig sagtens forekomme, at der er nogle basale fejl, som lige skal rettes til, så de passer til den mundtlige aftale, du har lavet med din udlejer.
Som en god tommelfingerregel bør du altid være særligt opmærksom på de nedenstående forhold, når du gennemgår lejekontrakten, inden du skriver under:
- Er udlejers kontaktoplysninger korrekte? Lav evt. en hurtig google-søgning.
- Husk, at udlejer maksimalt må kræve, hvad der svarer til tre måneders husleje i depositum. Tilsvarende må udlejer også maksimalt kræve tre måneders forudbetalt leje.
- Tjek om lejemålet er tidsbegrænset.
- Spørg udlejer, om der er fremtidige planer for lejemålet, der kunne tidsbegrænse dit lejeforhold.
- Sørg for kun at kvittere for at værelset er nyistandsat, hvis det faktisk er tilfældet.
- Hvis din lejekontrakt er en typeformular A9, skal du nærlæse § 11 i kontrakten. Det er her alle undtagelser til lejelovens normale betingelser står oplistet. Du skal specielt være opmærksom på, hvad der er kræves af din vedligeholdelse af værelset.
Du kan hente en gratis lejekontrakt A9 lige her.
Indgiv dine oplysninger
Digitalt og nemt.
DIGURA tjekker din lejekontrakten
Det er gratis og risikofrit.
DIGURA kan føre sagen
Du slapper af - vi klarer det hele.
Hvad er de typiske fejl i en lejekontrakt?
De typiske fejl, vi ser i lejekontrakter, svinger en del i alvorsgraden. Ikke desto mindre er de vigtige at få rettet, da de kan få betydning for dine krav og rettigheder som lejer.
Og af alle de lejekontrakter som vi har gennemgået hos DIGURA, har vi fundet fejl i 52% af dem. Så derfor er det meget vigtigt, at du tjekker den grundigt igennem, inden du accepterer kontraktens betingelser med din underskrift.
Fejltyperne vi oftest ser, handler om:
- Ugyldige typeformularer
- Krav om trappeleje
- Krav om ny istandsættelse
- Aconto opkrævninger
- Fejl i udregningen af depositum og forudbetalt husleje
Derfor er de ovenstående punkter værd at studse lidt ekstra over, inden du skriver under på din lejekontrakt. Hvis du skulle være i tvivl, om der er fejl i din lejekontrakt, så er du altid velkommen til at sende den ind til os.
Vi tjekker den fuldstændig gratis.
Hvad så hvis jeg ikke har en lejekontrakt?
Skulle du stå i den situation, at du ikke har fået en lejekontrakt, så er der ingen grund til panik. Det kan være af forskellige årsager, at lejekontrakten ikke er blevet udfyldt.
I forhold til din situation som lejer, så vil alle svarene i forbindelse med lejemålet – f.eks. opsigelse, fejl og mangler osv. – være at finde i lejeloven, som er til for at beskytte lejere.
Derfor kan du i nogle tilfælde være bedre stillet uden en lejekontrakt end med en lejekontrakt.
Kan udlejer smide mig ud?
Så længe du kan bevise, at du har ret til at bo i lejeboligen, så kan udlejer ikke smide dig ud uden at have et juridisk grundlag for det. Og dette grundlag skal naturligvis stemme overens med lejeloven.
For at du kan dokumentere din ret til at bo i lejeboligen, så kan det være i forbindelse med de skriftlige aftaler, som du og din udlejer har indgået over sms eller på mail. Det kan også være et kontoudtog, hvor den faste månedlige huslejeoverførsel til din udlejer fremgår.
Det korte af det lange er dog, at din udlejer ikke kan smide dig ud, hvis ikke der er en begrundelse, som stemmer overens med lejeloven.
Lejekontrakt vs Ingen lejekontrakt - De 3 store forskelle
Overordnet set er der tre større områder, hvor der er en væsentlig forskel mellem at have en lejekontrakt og ikke have en lejekontrakt.
- Vedligeholdelsespligt
- Opsigelsesvarsel
- Huslejestigninger
Vedligeholdelsespligt:
Hvis du har en lejekontrakt, vil det med stor sandsynlighed være angivet, at det er dig som lejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt.
Hvis ikke du har en lejekontrakt, så er det ifølge lejeloven din udlejer, som er ansvarlig for den indvendige vedligeholdelsespligt.
Netop dette forhold har en afgørende betydning for tilbagebetalingen af dit depositum. Med mindre at du selv har ødelagt eller misligholdt noget i lejemålet, så skal du som udgangspunkt have tilbagebetalt hele dit depositum, hvis ikke du har en lejekontrakt.
I dette tilfælde har din udlejer nemlig ikke ret til at opkræve betaling for istandsættelse af lejeboligen.
Opsigelsesvarsel:
Når du skal opsige en lejebolig uden at have en lejekontrakt, har du altid en opsigelsesperiode på 3 måneder. Og er det et værelse, du lejer, så er perioden altid på 1 måned.
Hvis nu du har en lejekontrakt, så vil der ofte være tilføjet en note om, at du skal være ude af boligen senest 14 dage før den aftalte fraflytningsdato. Disse 14 dage skal udlejer bruge på at gøre lejeboligen klar til, at en ny lejer kan overtage lejemålet.
Men dette krav kan din udlejer ikke stille, hvis du ikke har en lejekontrakt. Du må altså bo i lejligheden under hele opsigelsesperioden, og dette kan måske spare dig lidt penge i den sidste ende.
Huslejestigning:
Hvis du har en lejekontrakt, og det fremgår af denne, at udlejer kan kræve en huslejestigning efter nettoprisindekset, så betyder det, at din udlejer kan sætte huslejen op én gang om året. Denne huslejestigning skal matche den generelle procentmæssige samfundsudvikling, der er sket.
Hvis ikke du har en lejekontrakt, kan din udlejer ikke kræve en sådan huslejestigning, hvilket jo blot er til fordel for dig som lejer.
Ingen grund til panik!
Som du kan læse dig frem til, så er dine rettigheder som lejer stadigvæk sikrede, selvom du ikke har en lejekontrakt. I mange tilfælde vil dine forhold sådan set være bedre ved ikke at have en lejekontrakt, da det så er lejeloven, der er gældende.
Dette skal du have styr på, inden du underskriver din lejekontrakt
Inden vi afrunder kapitlet om lejekontrakten, vil vi gerne lige give dig 5 gode råd til, hvad du skal være ekstra opmærksom på, inden du underskriver lejekontrakten.
- Er din lejekontrakt en typeformular A9 eller formular B?
I forhold til hvilke krav der gør sig gældende for netop din lejebolig, så er det vigtigt, at du ved, om din lejekontrakt er en typeformular A9 eller en formular B. Dette har stor indflydelse på, hvilke krav der er gyldige for netop dit lejemål.
- Har du tjekket om oplysningerne i lejekontrakten er korrekte?
Det lyder simpelt… Men det er det faktisk også! Husk at gå alle oplysninger grundigt igennem, ellers kan det få alvorlige konsekvenser senere hen i lejeperioden. Og med oplysninger taler vi altså om navne, datoer, adresser osv.
- Hvad skal du betale?
Et af de mest betændte konfliktområder omhandler betaling. Husleje, forbrug, depositum, indskud, forudbetalt husleje osv.
Fremgår det i din lejekontrakt, at der løbende vil komme huslejestigninger, og er de i givet fald lovlige?
Alt dette er også meget vigtigt at have styr på, inden du underskriver din lejekontrakt.
- Hvem er ansvarlig for vedligehold og istandsættelse?
Når du engang skal fraflytte din lejebolig, skulle du gerne modtage det rette depositumsbeløb. Her er det vigtigt, at du er klar over, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse af lejeboligen.
Desværre ender spørgsmålet om tilbagebetalt depositum – eller manglen på samme – også ofte i konflikt. Men hvis bare du har styr på dine egne rettigheder, så står du allerede meget stærkere.
- Hold øje med paragraf 11!
Der er naturligvis altid nogle særaftaler, som du skal være opmærksom på. Disse vil du kunne finde under lejekontraktens §11, hvis din lejekontrakt vel og mærket er en type A9-formular.
Emner som huslejestigninger eller tidsbegrænsede lejeperioder vil stå skrevet under denne paragraf.
Derfor er det en god idé at gå detaljerne igennem et par gange, inden du underskriver lejekontrakten.
Vi står altid klar til at hjælpe dig!
Hos DIGURA er vi eksperter i lejeret, og vi står klar til at kigge din lejekontrakt igennem eller vurdere din sag ganske gratis.
Indgiv dine oplysninger
Digitalt og nemt.
DIGURA tjekker din lejekontrakten
Det er gratis og risikofrit.
DIGURA kan føre sagen
Du slapper af - vi klarer det hele.