Har du styr på dit indeklima?

Lejere fik lys ide ved DIGURA

Frederikke Janner

Kommunikationspraktikant

Vi tilbringer en stor del af vores liv i vores hjem. Faktisk opholder en dansker sig i gennemsnit indendørs 80-90% af tiden. Derfor er det vigtigt, at vores indeklima er godt. Et dårligt indeklima kan resultere i alt fra ubehag som hovedpine, træthed og svimmelhed til mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-karsygdomme.

Godt indeklima kan spare dig penge

Det er vigtigt at passe på den lejlighed, man lejer af sin udlejer. En af måderne, hvorpå du kan passe godt på din lejlighed, er ved at have et godt indeklima. På den måde kan du undgå problemer med eksempelvis skimmelsvamp. Et godt indeklima er også med til at holde lejlighedens stand god, og når lejlighedens stand er god, er der færre ting, der skal udbedres ved fraflytning og dermed får du en større del af dit depositum tilbage.

De fleste af os ved, at vi bør lufte ud i vores hjem dagligt, men hvad kan man egentlig gøre mere for at få et godt indeklima i sit hjem? Vi giver dig tips, som du kan bruge på vejen mod et bedre indeklima. Det er hverken særlig kompliceret eller besværligt.

Fjern fugten

Der er flere ting i vores daglige gøremål, der afgiver fugt. Forsøg derfor at begrænse og fjerne fugten i dit hjem. Der er forskellige ting, du kan gøre:

Luk døren, når du har været i bad
En tur under bruseren giver meget fugt i luften. Luk derfor døren, så fugten bliver på badeværelset. Tænd ventilation og åbn vinduet, hvis du har mulighed for det.

Brug emhætten
Madlavning afgiver også meget fugt. Selvom emhætten ofte er en larmende fætter, er den altså en rigtig god hjælp til at fjerne fugt og mados. Så kan du både glæde dig over et sundt, fugtfrit indeklima og stilheden, når emhætten stopper igen.

Tør tøj udenfor
Prøv at forestil dig, hvor meget vand din vaskemaskine bruger, når den vasker dit tøj. En del af vandet bliver centrifugeret ud af tøjet, men en del af det bliver altså også siddende i tøjet, når vaskemaskinen har afsluttet sit program. En almindelig vask på 5-6 kilo indeholder 2,25 liter vand. Det vand bliver til fugt, der sætter sig i dine vægge, hvis du hænger tøjet til tørre indenfor. Brug derfor tørretumbler eller hæng tøjet til tørre udenfor. Alternativt kan du anskaffe dig en affugter. Den koster lidt penge, men de er godt givet ud.

Gør udluftning til en vane

Du ved det sikkert godt. Det er en rigtig god idé at lufte ud flere gange dagligt. 5-10 minutter er nok. Gør det eventuelt til en vane at gøre det når du vågner, når du kommer hjem og inden du går i seng. Det er ikke kun godt for dit indeklima, men også godt for dig selv. Frisk luft gør dig mere frisk.

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge. 

Hold dørene åbne

Vi afgiver rigtig meget fugt, når vi sover. Det er derfor vigtigt ikke at sove med lukket dør, da luften så bliver holdt inde i ét rum fremfor at fordele sig i hele hjemmet.

Vær opmærksom på fugtigheden

Et godt indeklima kræver, at luftfugtigheden holdes nede. Det gøres både ved at forsøge at fjerne fugten, men også ved at holde dit hjem ordentligt opvarmet. En optimal temperatur er for de flestes vedkommende 20-22 grader – nogle foretrækker det dog lidt køligere om natten. Hvis dit hjem har lave og svingende temperaturer, stiger risikoen for, at fugten sætter sig som vand.

Smarte radiatortermostater kan hjælpe dig med at holde en automatisk passende temperatur i hjemmet. Du vælger blot, hvilke temperaturer du ønsker i hvilke tidsrum og så sørger den for resten. På den måde slipper du på at skulle skrue på radiatoren hele tiden.

Du kan også anskaffe dig en luftfugtighedsmåler (hygrometer). På den måde kan du holde øje med, om luftfugtigheden i dit hjem ligger indenfor det anbefalede. Om sommeren bør den ligger på 60-65% eller under og om vinteren bør den ligge på 40-45% eller under.

Drop stearinlys

Stearinlys er hyggelige, men de er ikke særlig gode for indeklimaet. Drop derfor stearinlys, erstat dem med LED-lys eller brug dem kun ved særlige lejligheder.  

Vask kemikalier væk

Selvom du måske har allermest lyst til at hoppe i det nye par bukser, du netop har købt, er det klogeste at give dem en tur i vaskemaskinen først. De kan nemlig indeholde sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer fra produktionen.

Var disse råd ikke nok?

Hvis du allerede døjer med eksempelvis skimmelsvamp i dit lejemål, er ovenstående råd ikke nok. Rådene er primært for at undgå, men ikke bekæmpe eksempelvis skimmelsvamp. Desuden er det sjældent lejer, der har forårsaget skimmelsvampen. Det er vigtigt, at du straks kontakter din udlejer for en løsning, så det kan blive fjernet. Hvis din udlejer nægter at påtage sig ansvaret for skimmelsvamp i dit lejemål, så kontakt os herunder. 

Vil du have testet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

DEL INDLÆGGET

Del på facebook
Del på google
Del på linkedin
Del på print
Del på email

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gratis råd og tips direkte i indbakken