Er opsigelsen lovlig?
En af de problemstillinger du som lejer kan komme ud for, er at din udlejer opsiger dit lejemål, fordi vedkommende selv ønsker at bo der. Det store spørgsmål er naturligvis, om dette overhovedet er lovligt?
Hvis vi tager udgangspunkt i lejeloven, så er der overordnet to krav, som din udlejer skal opfylde for at kunne opsige dig fra dit lejemål.
- Din udlejer ønsker selv at bo i lejemålet
- Din udlejer skal være en fysisk person
Din udlejer ønsker selv at bo i lejemålet
Inden vi begynder med de mange undtagelser, som eksisterer indenfor lejelovens paragraffer, så vil vi gerne lige svare dig på dit indledende spørgsmål.
Ja! – Din udlejer må gerne opsige dig fra dit lejemål, hvis vedkommende selv ønsker at bo der.
Men! … Din udlejer skal altså have intentioner om at bo der fast.
Hvis det blot er for at kunne benytte dit lejemål som et fritidshus, et par overnatninger om måneden, eller som en undskyldning for at opsige dig, så stemmer din udlejers begrundelse for opsigelsen ikke overens med lejeloven.
Din udlejer skal være en fysisk person
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
Hvad gør du, hvis du er uenig i udlejers begrundelse?
Skulle det ske, at du er uenig i din udlejers opsigelse, så kan sagen bringes for en domstol. Her vil de vurdere sagen ud fra både din udlejers forhold men også dine forhold som lejer.
Domstolen lægger som udgangspunkt vægt på to forhold, når de vurderer sagen.
- Udlejers ejerperiode af lejemålet
- Dine muligheder som lejer for at kunne anskaffe en passende bolig
Det kan undertiden være svært at vurdere, hvornår et forhold er ”rimeligt”, men der vil for begge parters vedkommende ofte ske en vurdering af:
- Helbred
- Alder
- Størrelsen på det nuværende lejemål
- Lejerens muligheder for at skaffe sig en anden bolig.
En særlig ting, du som lejer skal være opmærksom på, er, at hvis du bor i den samme ejendom som din udlejer, og vedkommende ønsker at flytte ind i dit lejemål, så har din udlejer pligt til at tilbyde dig sit forhenværende lejemål.
Det samme gør sig gældende, hvis andre lejligheder i ejendommen bliver tilgængelige senest tre måneder efter opsigelsen er givet til lejeren.
”Som lejer, giver dette som udgangspunkt dig ret til at kræve udbedring af udlejer.”
Hvad så hvis jeg bor til leje i en ejerlejlighed?
Hvis du bor til leje i en ejerlejlighed, gælder der særlige regler, hvis din udlejer vil opsige dig med ønsket om selv at bo i lejligheden.
Står du i en sådan situation, skal du være særlig opmærksom på, om du har skrevet under på lejekontrakten, efter at ejendommens lejligheder er gjort til ejerlejligheder.
Samtidig gælder det, at hvis lejeforholdet er sket efter d. 1. januar 1980, skal du som lejer være oplyst om, at lejeforholdet kan opsiges, hvis din udlejer selv ønsker at bo i lejemålet. Desuden skal du som lejer også gøres opmærksom på, at lejemålet er en ejerlejlighed.
Hvis dit lejeforhold er indgået efter 1. juli 1986, vil det ikke være nok, at du blot er oplyst om, at dit lejeforhold kan opsiges med begrundelse i, at din udlejer selv ønsker at bo i lejemålet.
Din udlejer skal tidligere have boet i lejemålet før, at en sådan opsigelse er berettiget.
Hvis ikke udlejeren tidligere har boet i dit lejemål, vil en opsigelse med begrundelse om, at udlejeren selv ønsker at bo der ikke kunne berettige en opsigelse af dig som lejer.
Det er derfor vigtigt, at du ved denne slags opsigelser er særligt opmærksom på:
- Er der tale om en ejerlejlighed?
- Hvornår er lejekontrakten indgået og er jeg gjort bekendt med at en opsigelse kan finde sted efter krav om, at udlejeren selv vil bo i lejemålet?
- Har udlejeren selv boet lejemålet, før jeg overtog det?
Hvor lang er din opsigelsesfrist?
Er alle de juridiske forhold blevet overholdt i forbindelse med, at din udlejer overtager lejemålet, så skal du naturligvis kende din opsigelsesfrist. Normalvis ligger denne på tre måneder for beboelseslejligheder. Men da du står i en anden situation, gælder nogle andre forhold for opsigelsesfristen. I tilfælde hvor din udlejer selv ønsker at bo i lejemålet, skal opsigelsen som minimum ske med et års varsel. Din opsigelsesfrist skal dermed som et minimum være på et år fra den aftalte flyttedag.
Få juridisk hjælp af DIGURA
Opsigelse kan være meget kompliceret. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag. Hos DIGURA tilbyder vi en gratis vurdering af sagen ligegyldigt hvilken problemstilling der er tale om.