Forhåbentlig gode nyheder for dig som lejer

Forhåbentlig gode nyheder for dig som lejer

Picture of Luna Bock

Luna Bock

Senior Legal Advisor
Forhåbentlig gode nyheder for dig som lejer – Der anmodes om hastbehandling af vedtagelse for et huslejeloft på maksimalt 4% årligt.

Vi har tidligere skrevet om risikoen for stigende nettoprisindeks som har store konsekvenser for lejernes husleje. Der er endelig nyt – Partierne har indgået aftale om, at huslejestigningen maksimalt kan udgøre 4% efter nettoprisindekset i stedet for de knap 10% som er risiko for på nuværende tidspunkt. Partierne har bedt om en hastebehandling, således at der kan ske ændringer hurtigt, og dermed forhåbentlig træde i kraft fra 1. januar 2023.

Det fremgår af aftalen, at udlejere som benytter sig af nettoprisstigningen, jf. lejekontrakten, ikke må lade huslejen stige mere end 4% de kommende 2 år.

Læs mere om risikoen for den høje stigning på følgende link: https://digura.dk/er-du-klar-til-at-betale-knap-10-ekstra-i-husleje-pr-maaned/.

Hvilken betydning kan sådan en aftale få for dig som lejer?

Aftalen skal sikre ro i maverne ved lejerne, som ellers vil risikere en væsentlig huslejestigning som følge af den voldsomme inflationsdrevne nettoprisindeksstigning, som de ikke vil kunne betale. Der har været brug for, at man fra et politisk syn har set nærmere på reglerne for at sikre lejerne.

Hvilken aftale ønsker politikerne der skal vedtages;

  • Der er huslejeloft på 4% årligt.
  • Aftalen gældende eksisterende- samt fremtidige lejeforhold. Huslejen som er reguleret indenfor de seneste 3 måneder, jf. nettoprisindekset, vil blive nedsat igen.
  • Træder i kraft pr. 1. januar 2023.
  • Såfremt udlejer kan dokumentere en stigning i driftsudgifterne på over 4%, kan huslejen forsat hæves med mere end 4%. Det kræver en opgørelse over ejendommens samlet udgifter, som skal fremsendes til lejer, således at lejer har mulighed for at gøre indsigelse.
    Huslejenævnet skal i det tilfælde afgøre sagen indenfor senest 3 måneder.
  • 160000 lejere står til at være omfattet af aftalen.

Derudover forstår partierne et nyt indeks, således at huslejestigningerne ikke længere følger stigningerne på fødevarer og energien. Partierne arbejder dermed på et nyt indeks for at sikre lejerne imod væsentlige huslejestigninger.

DIGURA holder dig løbende opdateret på nye ændringer!

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere