10 gode råd til et godt roomieskab

10 gode råd til et godt roomieskab
Picture of Pernille Fibiger

Pernille Fibiger

Marketing Manager

Der er mange fordele forbundet med at bo med en roomie. Der er altid godt selskab, og I kan ofte bo i en større lejlighed til billigere penge. Dog kan det desværre også være lidt af en udfordring. Denne artikel giver dig 10 gode råd til at få et godt roomieskab.

1. I skal være ærlige

Ærlighed er vigtigt når man bor sammen med andre. Det er vigtigt at være ærlig fra starten allerede inden I flytter ind, så alle parter ved, hvad man går ind til og så der er forventningsafstemt. Derudover er det også vigtigt at vægte ærlighed højt under lejeforholdets beståen, hvilket eksempelvis kan være at give udtryk for utilfreds med rengøringsstandarden eller for højt støjniveau. Det er i den forbindelse en fordel at få det sagt hurtigst muligt, så I kan tage det i opløbet, inden det bliver til stor frustration for én eller flere parter.

2. Lav en roomie-kontrakt

På indflytningstidspunktet kan det være en god idé at lave en roomie-kontrakt. I skal selvfølgelig have en almindelig lejekontrakt med udlejeren, men det er en god idé også at udarbejde en kontrakt indbyrdes. En roomie-kontrakt kan være en gennemgang af reglerne for lejemålet og dermed fungere som en form for husorden. Kontrakten kan f.eks. indeholde regler om hvor ofte der må være gæster, hvilke ting der deles, om hvorvidt indkøb er sammen eller indbyrdes m.m. Den kan dermed indeholde alt som I finder nødvendigt at lave regler om.

Læs også: 10 tegn på at du og din roomie er de perfekte bofæller for hinanden

3. Lav klare regler

Når I skal bo sammen, så er det også en god idé at fastsætte klare regler for, hvordan man opfører sig i lejligheden. Er I velkommen på hinandens værelser eller er det no-go? Må der spilles højt musik i dagstimerne og hvornår skal der være stille om aftenen? Regler kan virke negative, men de kan på samme tid være vigtige for at sikre et godt roomieskab. Disse regler kan med fordel indskrives i jeres eventuelle roomie-kontrakt.

4. Forventningsafstem med hinanden

I forlængelse af de to ovenstående punkter, er det generelt en god idé at forventningsafstemme med hinanden ved indflytning. Måske er I to forskellige personer, som ikke vægter rengøring lige højt. Forventningsafstem hvornår, hvor meget og hvem der står for rengøringen. På den måde kan ingen blive utilfredse, når I begge ved, hvad I har at gøre med. Forventningsafstemningen kan også omhandle hvor meget tid I skal bruge sammen. Er I begge meget sociale, eller ønsker I blot at holde jer for jer selv?

5. Vis hensyn

Det er altid godt at vise hensyn til hinanden. Selvom I bor sammen, så har I to forskellige liv, hvor der hele tiden sker noget forskelligt. Måske er der én af jer, der har en eksamen rundt om hjørnet, mens den anden har lyst til at holde fest en torsdag aften, fordi vedkommende har læseferie Her er det vigtig at vise hensyn til hinandens liv, da I nu er blevet en del af hinandens liv og skal kunne fungere sammen.

6. Gå på kompromis

I forlængelse af at udvise hensyn, er det helt naturligt at der opstår nogle situationer, hvor det kan være nødvendigt gå på kompromis med hinanden. Alle er forskellige, og gør tingene på forskellige måder, og der skal være plads til, at man kan gøre tingene på sin egen måde – også selvom man ikke er enige om, hvordan det er. Vælg jeres kampe. Det er ikke alting der er værd at skulle diskutere, så nogle gange kan det være bedre at gå på kompromis og beholde den gode stemning.

7. Opdel jeres ting

Måske har I aftalt, at I køber nogle essentielle hverdagsting sammen, men I har sandsynligvis stadig jeres egen personlige genstande. For at sikre at der ikke opstår misforståelser eller lignende, er det en god idé at opdele jeres ting. I kan sørge for at have hver jeres skuffe på badeværelset eller hver jeres hylde i køleskabet. Det gør hverdagen nemmere for jer begge at have klare retningslinjer, da I ikke skal gå og være bange for, at I er kommet til at tage noget af den andens ting.

8. Communication is key

Som tidligere nævnt er det vigtig at være ærlige overfor hinanden og snakke om tingene. Det er altid bedre at snakke om tingene med det samme i stedet for at ignorere eventuelle problemer. Det kunne også være en god idé at aftale et fast roomie-møde måske en gang om måneden eller hver 14. dag. På den måde er der altid sat tid af til at få snakket sammen i en travl hverdag.  I vil herved undgå at én af jer går og brænder inde med noget, som de er utilfredse med.

9. Officiel kommunikationskanal

Selvom I bor sammen, betyder det ikke at I ser hinanden hele tiden, da I har forskellige hverdage. Det er derfor en god idé at have en officiel kommunikationskanal, hvor I kan skrive relevante informationer til hinanden. Det kan eksempelvis være hvis en af jer har lavet en aftale med viceværten som kommer forbi. Det er i sådan en situation rart for alle at vide, hvornår han kommer. Det kan også være information om, at man er væk i flere dage, eller at man har brug for at der ikke er gæster i lejligheden de kommende dage på grund af en eksamen. Uanset hvad vil det være en fordel at have én officiel kanal, hvor man kommunikerer, så alt information er samlet ét sted. Det er op til jer om det skal være via mail, Messenger, SMS eller lignende.

10. Lav ting sammen

Det er en god idé at lave ting sammen når man er roomies. Det kan godt være, at I begge foretrækker at holde jer for jer selv, men indimellem er det en god idé at socialisere sig sammen, så man kan lære hinanden bedre at kende. På den måde bliver det også lidt hyggeligere at omgås hinanden til hverdag, så har man nogle ting at snakke om. I en stresset eksamensperiode, hvor man ikke lige har tid til at tage ud og se sine venner, kan det for eksempel være rart at kunne sætte sig ned lige kort og slå hovedet fra i hinandens selskab.

Læs også: 10 uundværlige ting din roomie gør for dig

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere