|
Selvom du allerede har en lejekontrakt, er det afgørende at sikre dig med en fremlejekontrakt. Lejekontrakten gælder nemlig kun for den oprindelige lejer og udlejer, ikke for en potentiel fremlejer.
Hvis du er usikker på, hvad fremleje indebærer, eller hvornår det er tilladt, får du svar her.
Fremleje er, når du lejer et værelse af en person, der i forvejen har lejet lejemålet af en udlejer. For at formalisere denne aftale bruges typeformular A10, og under § 1 markeres “fremleje”. Du kan downloade denne typeformular/fremlejekontrakt nedenfor.
Fremleje er en smart løsning, men det er vigtigt at have klare retningslinjer i en kontrakt for at undgå eventuelle uoverensstemmelser. Så hvis du overvejer fremleje, er det en god idé at tjekke denne typeformular for at sikre en tryg og gennemsigtig proces.
Læs også: Hvornår må man fremleje?
Det er vigtigt, at alle formaliteter er på plads, når man skal fremleje et værelse eller en lejlighed af en anden. Nogle vælger at lave hjemmelavede lejekontrakter, men vi anbefaler klart, at man gør brug af en rigtig fremlejekontrakt (typeformular A10), fordi den tager højde for alle væsentlige ting.
Læs også: Udfyldelse af en lejekontrakt: Sådan gøres det
Når du gennemgår din fremlejekontrakt, så hold øje med:
- Punkt 3, hvor der står, hvor meget du skal betale i husleje og sørg for at din fremlejegiver ikke tjener penge på at fremleje – det er ulovligt
- Tjek at fremlejegiver kun tager det tilladte i forhold til depositum og forudbetalt husleje (maksimalt hvad der svarer til tre måneders husleje, dvs. i alt maks seks måneders husleje
- Sørg for at din fremlejegiver fremlejer efter reglerne og har fortalt sin udlejer om det
- Læs § 11 i lejekontrakten grundigt igennem, da det ofte er her fremlejer laver alle undtagelser og særlige regler
- Undersøg hvilke forpligtelser du har angående vedligeholdelse og hvordan du skal aflevere lejemålet.
Nedenfor kan du hente din typeformular A10, som er klar til at blive fyldt ud.
Problemer med udlejer?
Hvis der skulle opstå problemer i dit lejemål, så tøv ikke med at kontakte os og få din sag vurderet. Vi kan både hjælpe dig med regler gældende for dit lejemål og råd og sparring i forhold til kommunikationen med din udlejer. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, tilbyder vi også at føre din sag i Husklagenævnet.