Beregning af boligareal i lejemål. Som lejer kan man have en interesse i at vide noget om arealet af sin lejlighed. Hvad betyder boligarealet egentlig i et lejemål? Hvad tæller med i det samlede boligareal og hvad tæller ikke med i beregningen af boligarealet? Dette er netop noget af det, der er fokus på i nedenstående artikel.
Hvad er boligareal
Et boligareal er det samlede areal, der benyttes til bolig. Boligarealet udgøres af den del af boligen, der er godkendt af kommunen til beboelse. Det udgøres således af husets beboelsesrum, køkken, bad, bryggers og så videre. Såfremt lejemålet inkluderer et kælderrum kan boligens samlede areal godt være større end boligarealet, eftersom et kælderrum ikke er godkendt til beboelse. De dele af lejemålet, der er godkendt til beboelse af kommunen regnes derfor med i boligarealet, ligegyldigt om arealet er benyttet til bolig eller ej.
Hvad tæller med i det samlede boligareal?
Det samlede boligareal udgøres af summen af alle beboelsesrum, herunder køkken, bryggers, bad og toilet. Hvis der er udnyttet tage eller hvis lejemålet indeholder en kælder, der er godkendt af kommunen til beboelse, så indgår disse arealer i det samlede boligareal. Såfremt der er en indvendig trappe medregnes denne i boligarealt på alle de etager, som trappen er med til at forbinde.
Eksempel:
Bo bor i et lejemål på 53 kvadratmeter, der indeholder et værelse, en stue, et lille toilet, et køkken og en gang. Kommunen har godkendt lejemålet til beboelse, hvorfor alle disse arealer indgår det det samlede boligareal.
Hvad tæller ikke med i det samlede boligareal?
Såfremt lejemålet har en overdækket terasse, en altan eller en port, så er det vigtigt at pointere, at dette ikke medregnes i boligarealet. Ligeledes medregnes arealer af udenomsrum heller ikke. Udenomsrums kan omfatte vaskerum, pulterrum, cykel- og barnevognsrum og lignende.
Eksempel:
Hanne bor i et lejemål på 89 kvadratmenter, der indeholder en stue, to værelser, en gang, et badeværelse og et køkken. Udover det er der en altan på 8 kvadratmeter og fælles vaskerum på 25 kvadratmeter tilknyttet. Lejemålet er godkendt til beboelse af kommunen, hvorfor disse indgår i det samlede boligareal. Altanen på de 8 kvadratmeter indgår ikke i boligarealet og det dertilhørende vaskerum på 25 kvadratmeter indgår ligeledes ikke i det samlede boligareal, da dette ikke er godkendt til beboelse
Læs også: Dit lejemåls størrelse og BBR
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 99 kroner.
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 99 kroner om måneden.
- Juridisk rådgivning
- Hjælp til opsigelse og ophævelse
- Løbende tjek af din lejekontrakt
- Løbende tjek af din husleje
- Og meget mere..
Hvordan beregnes boligarealet?
Bruttoetageareal
Lejemålets størrelse opgøres som bruttoetagearealet, hvilket er defineret som boligens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangarealer. Helt konkret opgøres bruttoetagearealet som arealet i vandret plan målt til ydersiden af den begrænsende ydervægge. Arealet afgrænses mod omgivende boliger ved halvdelen af skillevægge dog med undtagelse af, at skillevægge til adgangsarealer altid tilhører boligen. Bruttoetagearealet for ejendomme findes på Bygnings- og Boligregistrets hjemmeside.
Nettoareal
I nogle tilfælde kan det være en nødvendighed at kende til lejemålets nettoareal. Det er nødvendigt at kende til nettoarealet, såfremt der skal lægges gulv i et lejemål.
Boligens nettoareal udgøres af det indvendige gulvareal i samtlige rum i lejemålet. Nettoarealet af en bolig er ikke en oplysning der findes i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er kun bruttoetagearealet, der er registreret i BBR. Det registrerede areal i BBR er altid større end nettoarealet, idet ydervæggene er medregnet. Såfremt man ønsker at beregne lejemålets nettoareal, er man nødsaget til at benytte målebånd og/eller tommestok.
Hvor finder jeg lejemålets boligareal?
Størrelsen af en ejendom eller et lejemål er registreret i det såkaldte BBR-register, hvilket står for Bygnings- og Boligregistret. Registret er bliver ført af hver kommune. Det er ejendommens ejer, der er ansvarlig for at oplysningerne i BBR-registret er korrekt.
Man kan ikke altid regne med, at BBR-registret er korrekt, eftersom ejeren eksempelvis kan foretage ændringer af lejemålet. Der kan derfor forekomme tvivl om, hvorvidt et lejemåls areal stemmer overens med det registrerede areal på BBR. Ejeren af en ejendom er dog forpligtet til at indberette størrelsen af et lejemål til BBR-registret, såfremt der foretages ændringer. Årsagen dertil er at arealet blandt andet er afgørende for huslejeniveauet.
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Inde på Bygnings- og Boligregistrets hjemmeside har ejeren af en bolig, men også en lejeren, mulighed for at finde informationer om boligen. Ved blot at indtaste sin adresse er det muligt at få oplyst bl.a. boligens anvendelse, boligens areal, heraf hvad der udgøres af godkendt beboelsesareal, antal værelser og mere.
Såfremt du ønsker at kende til dit lejemåls samlede areal kan du blot følge linket og indtaste din adresse: https://bbr.dk/forside
Læs også: Kan man fortryde en lejekontrakt?
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med boligareal kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring boligareal, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 4,2 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.