Fortrydelsesret
Lejeloven giver ikke lejere en egentlig fortrydelsesret. Du har derfor ikke en selvstændig ret til at fortryde en lejekontrakt, eller annullere en indgået lejeaftale. For at kunne vurdere om du kan fortryde en lejekontrakt, skal man have fastlagt, hvorvidt der foreligger en bindende aftale mellem lejer og udlejer.
Eksempel: Lise har underskrevet en lejekontrakt, og Lise har ikke overtaget lejemålet, men hun ønsker at fortryde sin underskrift. I denne situation vil Lise ikke uden videre kunne fortryde og trække sin underskrift tilbage, selvom hun endnu ikke er flyttet ind i lejemålet. Grunden hertil er, at Lise har underskrevet lejekontrakt og dermed er aftalen bindende.
Lejers fortrydelse og ønske om at annullere en lejeaftale er en aftaleretlig problemstilling. Det vil sige, at det er aftalelovens regler om tilbagekaldelse af tilbud eller accept, der regulerer området.
Hvornår er aftalen bindende mellem lejer og udlejer?
Ifølge aftaleloven bliver en lejeaftale bindende for lejer og udlejer, når der er blevet fremsat et tilbud, som modtageren har accepteret. Det vil sige, når både lejer og udlejer har underskrevet en lejekontrakt. Når den bindende aftale er indgået, vil du ikke kunne fortryde en lejekontrakt. For at komme ud af lejeaftalen, skal det derfor ske på de vilkår, som følger af lejekontrakten. Dette vil blive gennemgået senere i artiklen.
Eksempel: Udlejer har sendt en lejekontrakt, som er underskrevet af udlejer. Lejekontrakten med udlejers underskrift vil være et tilbud til Hanne om, at indgå en lejeaftale. På dette tidspunkt, vil Hanne stadig kunne fortryde at indgå en aftale med udlejer. Når Hanne underskriver lejekontrakten, vil lejeaftalen være bindende fra det moment, hvor den underskrevne lejeaftale er kommet frem til udlejeren. Dette anses for at være en accept af udlejers tilbud om at indgå en aftale.
En mundtlig aftale mellem lejer og udlejer er også bindende. Aftaler er bindende, uanset om den er er mundtlig eller skriftlig. Problemet med mundtlige aftaler er, at de kan være svære at bevise i retten, hvorfor disse ofte volder store problemer ude i det virkelige liv.
Der kan også opstå den situation, hvor udlejer har udleveret nøgler til lejer, men hvor lejekontrakten ikke er underskrevet af parterne. Her vil overdragelsen af nøglerne dog anses for at være en accept af lejeaftalen. Lejeaftalen vil skulle opsiges på de vilkår, der fremgår af lejekontrakten.
Hvordan undgår man, at en lejekontrakt bliver bindende?
Ovenstående eksempel kan bruges til at forklare, hvordan du kan undgå, at en lejekontrakt bliver bindende. Hvis du modtager en lejekontrakt, der er underskrevet af udlejer, og du sender en underskrevet lejekontrakt tilbage, vil det anses som accept af udlejers tilbud om at indgå lejeaftalen. Du kan stadig nå at fortryde, at du har indgået en lejeaftale. Hvis du fortryder, skal du sende en tilbagekaldelse af den accept du har afgivet. Det vil sige, at du skal annullere din accept. Denne tilbagekaldelse skal komme frem til udlejer inden eller samtidig med, at udlejer får kendskab til den underskrevne lejekontrakt.
Eksempel: Udlejer har sendt Louise en lejekontrakt med udlejers underskrift igennem e-mail, Louise sender en lejekontrakten tilbage med sin egen underskrift igennem e-mail. I princippet vil Louise være bundet af den underskrevne lejekontrakt, når denne er landet i udlejers mailindbakke. Louise vil dog alligevel have adgang til at tilbagekalde accepten indtil det tidspunkt, hvor udlejer har læst mailen med den underskrevne lejekontrakt. Louise skal derfor have sendt sin fortrydelse afsted. Hvis begge mails er i udlejers indbakke, og begge er uåbnede, vil det være lejers annullering af den underskrevne lejekontrakt, der gøres gældende, også selvom accepten og den underskrevne lejekontrakt læses først.
Man skal dog her være opmærksom på, at hvis tidspunkterne for accepten og annulleringen er forskellige og udlejer siger, at accepten er læst før annulleringen, vil lejeaftalen være bindende. Derfor er dette meget svært at komme udenom, at man ofte ikke fortryder sin accept i samme minut, som man har fremsendt denne.
Læs også: Navneændring i lejekontrakten
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 99 kroner.
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 99 kroner om måneden.
- Juridisk rådgivning
- Hjælp til opsigelse og ophævelse
- Løbende tjek af din lejekontrakt
- Løbende tjek af din husleje
- Og meget mere..
Hvad gør man, når lejeaftalen er bindende?
Du kan stadig komme ud af en lejekontrakt, selvom en lejeaftale anses for at være bindende. En lejekontrakt, som både udlejer og lejer har underskrevet, er bindende og er indgået på vilkårene, der fremgår af lejekontrakten. Dermed kan du komme ud af lejekontrakten på almindelige vilkår efter lejelovens regler om opsigelse.
Når der er indgået en lejeaftale, må du følge lejelovens regler og opsige lejeaftalen med det opsigelsesvarsel, der fremgår af lejekontrakten. Du vil være forpligtet til at betale husleje i opsigelsesperioden. Såfremt du fraflytter før opsigelsesperiodens udløb, vil udlejer have en genudlejningspligt. Det vil sige, at udlejer skal finde en ny lejer hurtigst muligt for at begrænse lejers tab. Når man først har indgået en bindende aftale, vil man dog være forpligtet af de vilkår, som fremgår af lejekontrakten, og derfor findes der ikke en egentlig fortrydelsesret.
Læs også: Genudlejningspligt – hvad er reglerne?
Når udlejer ikke har underskrevet lejekontrakten
Hvis udlejer har sendt en lejekontrakt uden udlejers underskrift, og du som lejer sender den tilbage med en underskrift, anses det for at være et tilbud fra lejer til udlejer om at indgå en lejeaftale. Der er på dette tidspunkt ikke indgået en bindende aftale.
Endelig aftale er først indgået, når udlejer har underskrevet lejekontrakten, hvilket vil sige, når udlejer har accepteret at indgå en lejeaftale. Du kan derfor fortryde din underskrift på samme måde som i ovenstående eksempel. Din fortrydelse skal komme frem senest samtidig med, at udlejer er blevet bekendt med den underskrevne lejekontrakt.
Omvendt kan udlejer også fortryde at indgå en aftale med lejer, idet udlejer blot modtager et tilbud fra lejer om at indgå en lejeaftale. Man skal huske, at man binder sig selv ved at underskrive lejekontrakten. Hvorvidt du kan komme ud af lejeaftalen, vil derfor komme an på, hvor langt i forløbet du er.
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvad er det vigtigste?
Det vigtige at have for øje, når man skal finde et lejemål, er, at man ikke bør underskrive en lejekontrakt før man er helt sikker på, at man ønsker at flytte ind i lejemålet. På denne måde kan man sikre sig selv, således man ikke står i en situation, hvor man ikke kan fortryde en lejekontrakt, selvom man ikke ønsker at flytte ind i lejemålet.
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med fortrydelse af lejekontrakt kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring lejekontrakten, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.