Lån til beboerindskud – Hvad er det, og hvad er reglerne?

boligretten - alt du skal vide

Pernille Fibiger

Marketing Manager

Du skal betale et beboerindskud, hvis du skal flytte i en almen bolig. Men hvad er et beboerindskud egentlig, og hvad skal du være opmærksom på? Bliv klogere i indlægget her.

Hvad er et beboerindskud?

Når du flytter ind i en almen bolig, så skal du betale en sum penge – også kaldet beboerindskuddet. Dette skal betales inden du flytter ind i dit lejemål og eventuel sammen med nogle måneders forudbetalt husleje.

Beboerindskuddet skal du som sagt kun betale, hvis du flytter i en almen bolig. Det der kendetegner en almen bolig er, at det er en type bolig, som bliver offentlig støttet og derudover er non-profit. Altså, at der ikke er nogen, som tjener penge på at have lejere boende.

Læs også: Hvad koster det at flytte?

Udregning af beboerindskud

Beboerindskuddet bliver bestemt at prisen på bygningen. Beboerindskud skal nemlig dække 2% af bygningens pris. Dette bliver selvfølgelig til sammen betalt af alle de lejere, som bor til leje. For dig betyder det, at beboerindskuddet udregnes på baggrund af, hvor stor din lejlighed er.

Eksempel

Et boligbyggeri har kostet 25 millioner i alt at opføre. Boligbyggeriet har sammenlagt 2.500 kvadratmeter lejlighed til lejere. 2% af 25 millioner er 500.000. Det vil derfor sige, at der skal betales 200 kroner i beboerindskud pr. kvadratmeter lejlighed. Hvis du så flytter ind i en lejlighed på 50 kvadratmeter, så skal du betale 10.000 kroner i beboerindskud.

Det betyder derfor også, at jo større din lejlighed er, jo mere skal du betale i beboerindskud. Derfor er det ikke alle i bygningen, som skal betale det samme.

Beboerindskud eller depositum?

Som sagt betaler du et beboerindskud når du skal flytte ind i en almen bolig. På samme måde betaler man typisk et depositum, når man flytter ind i en lejebolig. Det betyder derfor også, at du aldrig vil kunne komme til at skulle betale begge dele, da de hører til hver deres boligtype.

Forvirringen mellem beboerindskud og depositum ligger i, at deres funktion er meget det samme. Både beboerindskud og et depositum bruges af udlejer til istandsættelse, når du fraflytter boligen, og derfor kan det være svært at skelne mellem de to begreber.

Dog er det bare vigtig at huske, at et beboerindskud betales ved leje af en almen bolig, hvorimod et depositum betales, når man bor til leje ved private.

Derudover er en anden grund til forvirring mellem begreberne også, at ordet ”indskud” indimellem også er blevet brugt i forbindelse med privat leje. Når ordet ”indskud” bliver brugt i forbindelse med privat leje, så er det typisk fordi det dækker over det samlede beløb, som man betaler ved indflytning. Altså herunder depositum og forudbetalt leje. Men beboerindskud er ikke det samme.

Læs også: Disse sparetips må du kende til, når du skal flytte

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 79 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 79 kroner om måneden.

Får man beboerindskud tilbage?

Som sagt, så fungerer et beboerindskud meget ligesom et depositum. Det betyder, at din udlejer kan bruges dit beboerindskud til at istandsætte din lejlighed, når du fraflytter. Der er derfor ikke garanti for, at du får hele beboerindskuddet tilbage, men hvis du passer godt på din lejlighed og vedligeholder den løbende, så er der god chance for, at du får en stor del tilbage.

Det skyldes faktisk også, at almen boliger som sagt er non-profit, og de skal derfor ikke tjene på, at du bor eller har boet til leje. Der er derfor ikke risiko for, at din udlejer beholder en del af dit depositum for at tjene lidt ekstra ved siden af. Det er der nemlig risiko for ved privat leje og depositum.

Vil du låne til beboerindskud?

Eftersom et beboerindskud er svingende og ligeledes udregnes efter boligkompleksets værdi, så er der mange, som ikke har råd til selv at betale hele beboerindskuddet. Og derfor kan man faktisk søge om et lån til dette hos kommunen. Det kan du gøre på www.borger.dk. Der er dog nogle krav, som skal opfyldes.

Skal du flytte i en lejlighed, så må den samlede årsindkomst for husstanden ikke overstige 246.000 kroner. Hvis der er børn i hustanden tillægges der 43.200 kroner pr. barn op til fire børn. Skal du flytte i et enkeltværelse, så må den samlede årsindkomst for hustanden ikke overstige 166.535 kroner. Hvis der er børn i husstanden, så bliver dette beløb ligeledes hævet med 43.200 kroner pr. barn op til fire børn. Hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden eget køkken, så kan du ikke låne til beboerindskud. Disse krav er gældende anno 2019.

Hvis både du og din nye bolig lever op til kravene, så er kommunen som udgangspunkt forpligtet til at yde dig et lån til beboerindskuddet. Og det vil blive betalt direkte til den boligorganisation, du lejer dig ind hos.

Dog er der nogle særtilfælde, hvor kommunen kan afvise din ansøgning om et lån, og det er typisk hvis du har en formue, som er stor nok til at du skal betale beboerindskuddet selv. Samtidig kan du også blive nægtet at få lånet til beboerindskud, hvis du tidligere ikke har betalt et beboerindskudslån tilbage. Det er også set, at kommuner har givet afslag på ansøgning om beboerindskudslån, hvis man i forvejen bor i en tilfredsstillende bolig i det samme boligområde eller by, da de derfor vil vurdere, at du reelt set ikke har brug for at optage lånet.

Læs også: Prioriter og spar penge: Hvad er vigtigst for dig i dit lejemål?

Gør ligesom 6000 andre lejere
og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner.
Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.

Hvornår skal beboerindskuddet tilbagebetales?

Da beboerindskudslånet er et lån af din kommune, så skal det selvfølgelig tilbagebetales. Der er nogle forskellige regler for, hvornår tilbagebetalingen skal ske.

Hvis du har boet i en lejlighed, så har du 10 år til at betale lånet tilbage. Hvis du har boet i et enkeltværelse, så har du 5 år til at betale lånet tilbage.

Det gælder dog altid, at du først skal begynde at tilbagebetale pengene fem år efter, du har optaget beboerindskudslånet. Og efter de fem år vil der pålægges renter. Dog afhænger den konkrete afbetalingsplan af din kommune, derfor er det altid en god idé at kontakte dem og høre nærmere.

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Vil du have testet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

DEL INDLÆGGET

Del på facebook
Del på google
Del på linkedin
Del på print
Del på email