Den nye lejelov fra 1. juli 2022

Den nye lejelov fra 1. juli 2022

Picture of Luna Bock

Luna Bock

Senior Legal Advisor
Den nye lejelov er kommet, og her kan du læse om, hvilken betdyning det får for dig som lejer.

Sammenskrivning af Lejeloven og Boligreguleringsloven

Den nye lejelov er en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven, som er anden fase af lejeloven, som tidligere er indgået med virkning fra 1. juli 2015, om forenkling og modernisering af lejelovgivning m.v.

Det er dermed en direkte videreførelse af de hidtil gældende regler, med undtagelse af få ændringer. Anden fase er dermed sidste led i implementeringen af et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

Formålet med den nye lejelov

Formålet med den nye lovgivning er hverken at ændre på den retslige eller den økonomiske balance mellem parterne i lejeforholdet, men derimod at præcisere de gældende regler, således at de er mere brugervenlige.

Der er nogle dog nogle væsentlige ændringer i den nye lovgivning, som man skal være opmærksom på under et lejeforhold.

Ændringerne i den nye lejelov

Denne artikel vil gennemgå de væsentlige ændringer i den nye lejelov.

Ny typeformular til lejekontrakter

Vi starter med lejekontrakten, da det er det første du vil støde på i lejeforholdet. I fremtiden skal lejeaftaler dermed udarbejdes på den nye typeformular – Typeformular A, 10. udgave. Det betyder dermed, at Typeformular A, 9. udgave, ikke længere kan anvendes.

Den nye typeformular, Typeformular A, 10. udgave, er ikke klar til anvendelse fra den 1. juli 2022 i forbindelse med den nye lovgivning. Den nye typeformular vil træde i kraft fra den 1. september 2022.

Som udlejer og fremlejegiver, skal du være opmærksom på følgende tidspunkter:

  • Typeformular A, 9. udgave kan anvendes til den 31. december 2022
  • Typeformular A, 10. udgave kan anvendes fra den 1. september 2022

Det betyder dermed, at der er en periode på 4 måneder, hvor begge typeformularer kan finde anvendelse. Det er fra den 1. september 2022 til og med den 31. december 2022.

Vær opmærksom på, at underskrifttidspunktet er det væsentligste, og dermed ikke hvornår lejeforholdet starter.

Lejelovens nye regler vil finde anvendelse fra den 1. juli 2022.

Henvisning til paragraffer

Den nye lejelovgivning har specificeret vigtigheden af, at der bliver henvist til korrekte paragraffer, når de finder anvendelse – Det kan blandt andet være i forbindelse med opsigelser, ophævelser mv.

Regulering af depositum og forudbetalt leje

Reglerne for tidspunktet for afregning af depositum og forudbetalt leje er blevet mere konkrete.

Ved en lejenedsættelse aftalt mellem parterne eller fastsat i huslejenævnet, skal udlejeren nu tilbagebetale en del af lejers depositum og forudbetalte leje med det samme.

Det giver dermed ikke udlejer mulighed for at vente med afregningen indtil fraflytning af lejemålet. 

Rettigheder til fremlejetager

Forudbetalt leje:

Den nye lovgivning har givet flere rettigheder til fremlejetager. Den nye lovgivning regulerer nu reglerne for fremlejetageres forudbetalte leje og depositum.

I lejeforhold indgået efter den 1. juli 2022 må den indbetalte forudbetalte husleje ikke længere overstige opsigelsesperioden.

Afregning af depositum samt eventuel afgørelse fra huslejenævnet:

Derudover strammer lovgivningen reglerne overfor udlejer i forhold til afregning af depositum. Fremadrettet skal fremlejegiveren foretage en afregning senest 6 uger efter lejeforholdets ophør eller en eventuel afgørelse fra huslejenævnet.

Udlejers ret til at ophæve fremlejetager:

Lovgivningen giver nu udlejer mulighed for at ophæve fremlejegiver, såfremt fremlejegiveren gentagende gange misligholdelser sine aftaler med fremlejetager.

Det sikrer dermed, at fremlejegiver ikke frit kan misligholde kontraktforholdet mellem fremlejegiver og fremlejetager, uden at det kan få konsekvenser for fremlejegiver. 

Gennemgribende forbedringer i lejemål

Det tyder på, at der er sket en stramning af reglerne i forarbejderne, selvom lovteksten forsat er den samme.

Det er i den nye lovgivning ikke længere tilstrækkeligt at alene køkken og bad moderniseres i forbindelse med en gennemgribende forbedring, men at der fremadrettet skal være hele boligen.

Hvis huslejen fremadrettet bliver reguleret som gennemgribende renoveret, så forudsætter det, at hele lejemålet har fået foretaget en gennemgribende forbedring.

Ændringerne vil som udgangspunkt ikke være gældende værelser, og der må tillægges betydning, hvorvidt køkken og badeværelset udgør den største andel af boligens samlede værdi.

Vedligeholdelse og forbedringer

Vedligeholdelses- og forbedringsbegrebet er blevet præciseret i den nye lejelov. Ændringen skal være med til at sikre, at de store tvivlsspørgsmål ikke opstår mellem parterne.

Bestemmelsen skaber dermed en større overskuelighed og forståelighed.

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.


Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Hos DIGURA kan du for blot 79,- om måneden modtage juridisk rådgivning. Dermed er du altid godt klædt på, hvis du skulle komme i en juridisk tvist med din udlejer.

Du kan se meget mere på DIGURA Home.  

Lad os hjælpe dig

DIGURA er meget anderledes end de danske lejerforeninger, som man har kendskab til som lejer. De har ofte kun en åbningsdag om ugen, du kan ikke komme igennem på deres telefon og det er ikke sikkert de vil hjælpe dig, når det kommer til stykket. Selvom du endda har betalt dertil i mange år. 

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere