|
Skal du finde den perfekte indflyttergave til din bedste ven, din søn, datter eller til en helt fjerde? Eller måske er du selv i vildrede over, hvad du skal ønske dig i indflyttergave til dit nye hjem? Når du har læst denne artikel, er du med sikkerhed blevet klogere!
1. Den klassiske
Du vil så gerne finde en fin ting, som kan være et minde i mange år frem. Noget som kan pynte nu, og som kan bringe minder frem om 10 år – og huske vedkommende på dengang, det var tid til at flyve fra reden. Hop på den klassiske vogn og find en fin vase eller figur – måske endda én, som du synes passer særligt godt til vedkommende, som skal have den. Så har du sikret et fint og kærligt minde!
2. Den populære - hos de madglade
Hvilken bedre indflyttergave findes der, end køkkenredskaber – hvis vedkommende altså bare er en smule madglad? Alt efter budget er der mange veje at gå: Actifry, brødrister, en praktisk riskoger, en flot elkedel eller en røremaskine, som øger chancen for, at der er nybagte boller, når du kommer på besøg 😉 Så er det blot op til dig at afstemme budgettet!
Læs også: Disse sparetips må du kende til, når du skal flytte
3. Den nemme - for jer begge
Lange dage med indflytning, indretning – og garanteret også arbejde ved siden af. Overskud er ikke altid det, der er mest af, når man flytter i lejlighed. Derfor kan du overveje, om du skal bidrage med et gavekort til take-away, som helt sikkert falder i god jord. Nem indflyttergave for dig, som gør det nemt for modtageren!
Gør ligesom 6000 andre lejere
og tilmeld dig vores nyhedsbrev
Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner.
Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.
4. Den skarpe
Noget man sjældent har nok af, er rigtig gode knive! En indflytning er dyr, og ligeså er den obligatoriske tur i IKEA for at købe gryder, pander, bøtter, dækkeservietter, tallerkner, vinglas… (listen fortsætter og er uendeligt lang). Derfor er det ikke altid, at man prioriterer at investere i et rigtig godt sæt knive. Men det kan heldigvis blive til en vildt god (og måske også uventet) indflyttergave! Den bliver med sikkerhed uundværlig!
5. Den sjove
Der går ikke længe fra, at flyttekasserne rammer lejligheden, og til at de første gæster kommer besøg til en hyggelig aften for at tjekke det nye hjem ud. Og hvad er bedre, end at spice aftenen op med et sjovt brætspil? Brætspil er blevet så populære på det seneste, og der findes nogle ret sjove af slagsen – også for de voksne! Mon ikke det bliver et hit?
6. Den du aldrig bliver glemt for
Én ting er sikkert: Når du og dine venner kommer på besøg i jeres vens nye lejlighed, kan i ikke længere spises af med en kop pulverkaffe. Derfor splejser i naturligvis om en kaffemaskine, som kan lave kaffe, pulverkaffen ikke kan komme i nærheden af! Og hvad i kan være helt sikre på, er at jeres ven vil tænke på jer hver eneste morgen, når han står og brygger sin kaffe (som I har sørget for, er i god kvalitet)!
Læs også: De 6 bedste sparetips til at passe på din lejlighed (og dit depositum!)
Den personlige
Gaven til den du holder af – og som du kender bedre end nogen anden. En gavekurv fyldt med nøje udvalgte ting, som lige præcis du ved, at vedkommende vil holde af. Yndlingschokolade, lakridskugler, specialøl…du ved, hvad kurven skal indeholde. Måske også et hjemmelavet kort, som prikken over i’et?