Sådan undgår du at blive snydt som studerende?

Sådan undgår du at blive snydt som studerende?

Picture of Rógvi Magnussen

Rógvi Magnussen

Legal Advisor

Hvert år er der tusindvis af mennesker i Danmark, der søger efter en lejebolig. Dette medfører også, at der er et stort pres på lejeboligmarkedet, og at der derfor også er rift om pladserne til de enkelte lejligheder. Især august og september måned er særligt pressede, da tusindvis af nye studerende skal finde deres studiebolig. Mange har derfor tendens til at tage det første og det bedste, for ikke at risikere at stå uden en bolig til studiestart.

Men er dette smart i sidste ende? Der er desværre mange tilfælde, hvor desperate boligsøgende, såsom studerende op til studiestart, bliver snydt. Derfor kan det være meget rart at vide, hvordan du som studerende undgår at blive snydt i jagten på din lejebolig.

Er du nogensinde stødt på falske udlejere?

Netop fordi der er så stort et pres på lejeboligmarkedet – især i månederne omkring studiestart – har mange en tendens til at indgå lejeaftaler uden specielt megen forudgående undersøgelse.

Hverken af lejeboligen eller udlejeren som lejer den ud.

Dette er der desværre nogle mennesker, som udnytter. Typisk vil disse ”udlejere” kræve, at du som lejer betaler husleje og depositum forud for overtagelse af lejemålet. Når du så har betalt disse beløb, er ”udlejeren” ikke til at komme i kontakt med.

Det, du som lejer kan gøre for at undgå sådanne situationer, er at undersøge, hvem den reelle ejer af ejendommen er.

Dette kan du gøre inde på www.tinglysning.dk eller på www.boligejer.dk.

Såfremt den person, der opkræver de pågældende beløb, ikke er den reelle ejer af ejendommen, bør du være særlig opmærksom.

Desuden vil vi også fraråde dig at overføre penge eller skrive under på en lejekontrakt, før du selv har set boligen.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.

Fejl- og mangler i lejemålet

Mange lejere vil opleve, at lejemålet ved indflytning er delvist mangelfuldt på trods af udlejers eventuelle høje anprisninger af lejemålets stand forud for besigtigelse af lejemålet.

I disse tilfælde er det vigtigt, at du holder dig selv for øje, at du som lejer aldrig kan gøres ansvarlig for at skulle udbedre mangler, der allerede var i lejemålet, da du flyttede ind.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få noteret eventuelle mangler i lejemålet i indflytningsrapporten.

Således kan det under ingen omstændigheder blive dit ansvar at betale for udbedring af disse mangler, hvis de var eksisterende på tidspunktet for indflytning.

Der er mange udlejere, der mundtligt ved et eventuelt indflytningssyn gør lejerne opmærksomme på, at lejerne naturligvis ikke skal hæfte for de mangler, som lejerne påpeger.

Det er dog vigtigt, at du som lejer er opmærksom på, at du skal kunne føre bevis for, at du har gjort udlejer opmærksom på de pågældende mangler rettidigt.

Med andre ord vil vi altid anbefale dig at gøre dine indsigelser på skrift.

Det fremgår af lejeloven, at du inden for en frist på de første to uger fra det tidspunkt, du overtager lejemålet, kan få noteret fejl og mangler.

Mangler, der opdages inden for to uger efter lejemålets overtagelse, anses som mangler, der var til stede på tidspunktet for overtagelse af lejemålet.

Det er således vigtigt at udnytte denne mulighed, så du kan bevise, at du ikke har forårsaget eventuelle mangler i lejemålet selv, og således ikke skal hæfte for dem.

Det er en god idé at tage billeder som dokumentation af manglerne. Dette kan bruges som vigtigt bevismateriale ved en eventuel senere tvist.

Læs mere om mangler i lejemålet her: https://digura.dk/indlaeg-om-mangler-i-lejemaalet/

”Det er en god idé at tage billeder som dokumentation af manglerne. Dette kan bruges som vigtigt bevismateriale ved en eventuel senere tvist.”

Er din husleje for høj?


Der er mange lejere, der grundet det høje pres på lejeboligmarkedet ikke er specielt opmærksomme på, hvad de retsmæssigt burde betale i husleje.

Vi ser derfor alt for mange tilfælde, hvor det af lejere – herunder studerende, der måske i forvejen har en presset økonomi – bliver opkrævet en for høj husleje.

Har du mistanke om, at du betaler for meget i husleje, kan du klage over det. Du kan indbringe sagen for Huslejenævnet for at have mulighed for at få en afgørelse om nedsættelse af huslejen.

Du kan også vælge at klage igennem DIGURA. Vi starter med at åbne en dialog med din udlejer med henblik på at få lavet en aftale, så du som lejer undgår den lange tid ved et eventuel Huslejenævn.

Vi tilbyder at tjekke din husleje for dig helt gratis. Det kan du gøre via dette link: https://digura.dk/husleje/

Hvis det viser sig, at din husleje er urimelig høj, kan det være muligt, at huslejen kan nedsættes med tilbagevirkende kraft.

Her bliver især to datoer vigtige. Først og fremmest den dato, hvor du første gang betalte huslejen, typisk i forbindelse med din indflytning.

Hvis det er under 12 måneder siden din første betaling af husleje, vil du kunne kræve huslejen nedsat med tilbagevirkende kraft.

Læs mere om dine rettigheder i henhold til betaling af husleje her: https://digura.dk/klag-over-huslejen/

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere