DIGURA x UNG RET – Et unikt samarbejde lanceret

DIGURA x UNG RET – Et unikt samarbejde lanceret

DIGURA x UNG RET – Et unikt samarbejde lanceret - Digura.dk
Mike Vestergaard

Mike Vestergaard

Partner

DIGURA har indgået et samarbejde med Danmarks førende retshjælp til unge mennesker, nemlig UNG RET. Nedenfor har vi beskrevet lidt af samarbejdet.

Målet med samarbejdet

Fra DIGURAs side har det altid været teamets ambition, at når vi kom i en position, hvor vi kan understøtte andre, så ville vi gøre det. De danske retshjælpe, herunder UNG RET, løfter en utrolig vigtig opgave i det juridiske økosystem og det gælder både for borgere, advokatkontorer og for de juridiske rådgivere selv.

UNG RET er et fantastisk udtryk for dette, hvor de gør en stor forskel for unge mennesker. Retshjælpen er der hvor deres brugerne er – på samme måde som DIGURA. Brugerne kan få juridisk rådgivning via digital korrespondance. Det er fremtiden, og med den tilgang er UNG RET med til at tage retshjælpsbegrebet med ind i moderne tid.

Støtte til Danmarks største talenter

Ligeledes er det også for os i DIGURA vigtigt at understøtte nogle af Danmarks største talenter inden for det juridiske felt – for de er ofte i de forskellige retshjælpe i Danmark. Folkene i UNG RET er folk som præsterer flot på studiet, men ligeledes tager sig tid til at tilegne sig yderligere juridisk viden ved siden af studiet. I DIGURA gør vi en dyd ud af at ansætte nogle af Danmarks dygtigste studerende. Vi støtter med glæde de initiativer, som gør dem så dygtige. Det er blandt andet den opgave, som UNG RET er med til at løfte.

Hvad er DIGURA - Din digitale lejeretsekspert?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i 98% af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge. 

Hvad vil samarbejdet betyde?

Retshjælpe får ofte rigtig mange spørgsmål vedrørende lejeretten. Det er faktisk et af de områder, der oftest er spørgsmål indenfor. Det er dog sådan, at lejeret er et tilvalgsfag på de danske universiteter – og da der ofte skal vælges mellem en række utrolige spændende tilvalgsfag det pågældende år, så fravælges lejeretten oftest. Derfor oplever de danske retshjælpe, herunder UNG RET, at de skal bruge tid og ressourcer på at slå tingene op og ”læse op” på stoffet først. DIGURA vil gøre det nemmere og hurtigere for UNG RETs dygtige juridiske rådgivere at tilgå viden og hjælpe klienten.

Læs også: Hvordan fungerer en sag ved Huslejenævnet?

Det gør blandt andet, at vi i DIGRUA stiller os til rådighed for UNG RET med:

  • Adgang til juridiske domssamlinger inden for lejeretten
  • Adgang til vidensbase – og interne vidensdokumenter
  • Ready-to-go-skabeloner
  • Adgang til sparring gennem oplæg og kursuser
  • Egen kontaktperson ved DIGURA til spørgsmål og sparring 

En retshjælp der er digital  

UNG RET er et fantastisk udtryk for dette, hvor de gør en stor forskel for unge mennesker – og så rammer UNG RET brugerne, hvor de er – på samme måde som DIGURA. Brugerne kan få juridisk rådgivning via digital korrespondance. Det er fremtiden, og med den tilgang er UNG RET med til at tage retshjælpsbegrebet med ind i moderne tid.

Ligeledes er det også for os i DIGURA vigtigt at understøtte nogle af Danmarks største talenter inden for det juridiske felt – for de er ofte i de forskellige retshjælpe i Danmark. Det er folk, som præsterer flot på studiet, men ligeledes tager sig tid til at tilegne sig yderligere juridisk viden ved siden af studiet. I DIGURA gør vi en dyd ud af at ansætte nogle af Danmarks dygtigste studerende, men det gør også, at vi med glæde støtter de initiativer, som gør dem så dygtige. Det er blandt andet den opgave, som UNG RET er med til at løfte.

Pro tip

Hvis du har et hurtig spørgsmål eller i tvivl om din retsstilling, så kan retshjælpe være den perfekte løsning. De er specialiseret i at se om borgere har en sag eller ej. 

Q&A med en juridisk rådgiver fra UNG RET

Hvem er du?

Mit navn er Cathrine Kaaber Sørensen, jeg er 20 år gammel, og til dagligt læser jeg jura på Københavns Universitet, på udgangen af mit 3. semester.

Hvad er UNG RET?

UNG RET er en frivillig retshjælp, der yder juridisk rådgivning for studerende og unge mellem 16 og 30. På nuværende tidspunkt er der både studerende fra CBS og fra KU. Vi yder rådgivning hver onsdag fra 17 til 19. Vi yder rådgivning gennem mails, telefon og fysisk fremmøde.

Hvad hjælper UNG RET med?

UNG RET hjælper med alle problemstillinger, der relaterer sig til at være ung. Vi får spørgsmål fra en bred pallette – alt fra SU, arbejdsret og selskabsret til lejeret.

Hvorfor laver lige netop du frivilligt arbejde?

Jeg valgte at blive frivillig hos UNG RET, fordi jeg godt kunne tænke mig juridisk erfaring,

og en tro på mine juridiske evner, men mest af alt for at hjælpe andre, der ikke nødvendigvis har midlerne til at betale for en færdiguddannet jurist eller advokat. Det er et enormt givende arbejde at have, fordi man virkelig får muligheden for at hjælpe andre mennesker. Alle frivillige hjælper og bidrager til alle de henvendelser vi får. Det gør både at vi som studerende og ansatte lærer meget inden for forskellige retlige områder, men det gør også at man som ansat får følelsen af at hjælpe andre.

Hvad håber du på at samarbejdet kan medføre?

Jeg håber på, at vi kan blive mere kompetente og sikre inden for lejeretten. På nuværende tidspunkt tager hver henvendelse lang tid at besvare, fordi vi ikke kan besvare problemstillingerne med vores viden fra undervisningen på universitet, idet der ikke er nogen af os, der har tilvalgt lejeret. Vi bruger lang tid på informationssøgning, og det ville være rigtig godt, hvis vi kunne yde en mere effektiv og uddybende rådgivning.

Hvad er den problemstilling som I oftest ser inden for lejeretten?

  • Hvorvidt depositum og forudbetalt leje kan fås tilbage ved opsigelse af lejemål.
  • Istandsættelse ved udflytning, herunder hvilke standarder der skal være opfyldt, og om man selv må istandsætte
  • Hvorvidt udlejer har ret til at opsige lejer, og hvilken retsstilling lejer reelt har når vedkommende er blevet opsagt.
  • Husleje, og om hvorvidt denne kan nedsættes, især hvis det lejede ikke lever op til de standarder, der er blevet lovet.

Se også: Succeshistorie: Mikkel fik 36.000 kroner ind på sin konto

Er du en del af en retshjælp eller en anden forening?

Synes du overstående samarbejde mellem UNG RET og DIGURA lyder spændende, og kunne det måske være relevant for en retshjælp, som du er en del af eller en anden type forening? I DIGURA går vi meget op i at hjælpe, så vi er altid åben over for nye samarbejder. Specielt hvis de er af lidt anderledes karakter. Vær endelig ikke bange for at kontakte os. Måske er det et samarbejde og en mulighed, som kan gøre begge parter stærkere?

Hvad kan det give jer?

  • Adgang til vores forskellige platforme- og softwareløsninger
  • Adgang til internt materiale inden for lejeretten
  • Adgang til domssamlinger og relevante praksis inden for lejeretten
  • Adgang til skabeloner, både til internt og eksternt brugt
  • Adgang til sparring med egen konktaktperson
  • Adgang til sparring via oplæg og kurser
  • Adgang til et større netværk af andre retshjælpe, eksperter og advokatkontorer
  • Måske vejen til et studiejob?

Hvis du tænker overstående kunne være relevant, så kontakt Mike Vestergaard, Co-founder og Partner, via [email protected], hvor vi kan snakke om muligheder og et eventuelt samarbejde.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er penge, kvoter eller andre forventnings-parametre mellem UNG RET og DIGURA.

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere