Fem ting du og din kommende roomie skal lede efter i en delebolig

Fem ting du og din kommende roomie skal lede efter i en delebolig

Fem ting du og din kommende roomie skal lede efter i en delebolig
Picture of Luna Bock

Luna Bock

Senior Legal Advisor

Når du har læst denne artikel, ved du præcis hvad du og din kommende roomie bare må krydse af på listen af overvejelser, når I skal finde jeres kommende delebolig. Smart, ikke? For hvem skal have det største soveværelse og er det egentlig vigtigst med et stort køkken eller et lækkert badeværelse? Få svar på hvilke overvejelser du skal gøre dig her!

1. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Lad os starte med det åbenlyse: Hvilken del af byen skal i slå jer ned i? En ægte bybo kender sin favoritdel af byen og viger sjældent fra denne! Er du og din kommende roomie ægte byboer, eller skal I først ud og udforske byens liv og stemning? Nå ja – stemning er én ting og afstanden til studiet er en anden. Kan du leve med at skulle cykle fem kilometer til studiet, hvis stemningen omkring jeres delebolig bare spiller? Og kan din roomie?

2. Plads og prioriteringer

Bagning og madlavning. Fest og ballade. Computerspil. Hvad står øverst på jeres prioriteringsliste? Vi tager hul på et ret så gennemgående tema allerede nu: Hvilke behov har du og din roomie, og hvor forskellige er I? Har I allerede erfaret, at I får brug for rigeligt med plads til at invitere jeres fællesvenner til sociale arrangementer? Skal køkkenet rumme plads til at I kan udfolde jeres madlavningsevner? Tag en snak om, hvor i deleboligen I prioriterer at have ekstra plads, så I på forhånd ved, om I foretrækker en stor brusekabine over et lækkert køkken.

Læs også: 10 tegn på at du og din roomie er de perfekte bofæller for hinanden 

3. ”Må jeg få det store værelse?”

3, 2, 1, ARGUMENTÉR! Jeres delebolig har et stort værelse med plads til det hele. Og ja, så er der det lille værelse. Hvem har trukket det lod? Det er nu, du skal finde dine talegaver frem og argumentere for din sag – og ligeså din roomie. Medmindre I altså på forhånd har taget en beslutning om, at jeres delelejlighed skal rumme et par nogenlunde lige store værelser. Så slipper I for en bekymring og en mulig udfordring. Måske betyder værelsesstørrelsen egentlig ikke så meget for dig, hvis bare du får lov til at lade din yndlingsplakat pryde stuevæggen?

Gør ligesom 6000 andre lejere
og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner.
Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.

4. Fællesarealer – er det noget for mig?

Din roomie skruer op for tv’et og slikposen knitrer. I har for tredje lørdag i træk fået den fantastiske idé at holde roomie-hygge i jeres fællesstue. Kan du se det for dig? Eller får du lyst til at løbe ind på dit værelse under dynen i fred og ro? Vi har allerede strejfet temaet ”behov”. Det er en vigtig faktor at have in mente, når I skal overveje, om jeres delelejlighed skal rumme en delestue til roomiehygge, afslapning og sociale arrangementer. Bor I sammen for udelukkende at spare penge, ønsker I måske at undlade delestuen. Bor I sammen for at få nye bekendtskaber og udvikle jer socialt, er delestuen et must! Dette leder os videre til:

5. ”Velholdt og nyrenoveret 3-værelses lejlighed med egen vaske- og opvaskemaskine”

…Hvis delestuen er en prioritering for jer begge, må I være realistiske om huslejepriser. I skal nemlig finde ud af, hvad I prioriterer i en delebolig – og derfor også hvilken husleje I er villige (og har råd!) til at give. Det giver anledning til at hoppe tilbage til punkt 2 og 4, så du og din roomie har huslejen med i tankerne, når I diskuterer plads og antal rum i delelejligheden. Vil du helst prioritere vaskemaskine i lejligheden eller café-hygge med dine studiekammerater? Og husk nu: Opvask i hånden og gamle knirkende gulve kan være mindst lige så charmerende som opvaskemaskine i en nyrenoveret og skinnende lejlighed 😉

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere