DIGURA er et nyt foretagende, som vil ændre den måde som man arbejder med jura på – både for brugeren og for branchen. Vi blander jura, innovation og teknologi sammen – Læs her fortællingen om DIGURA.
Hvem er DIGURA?
DIGURA er lejers nye digitale ven, som er kommet for at gøre op med påtvungne årskontingenter og dyre advokatløsninger. Vi har nemlig gjort hele processen digital, både for dig som forbruger og vores egne arbejdsprocesser.
Vi er her for at hjælpe de lejere, som ikke har tid, er usikre på deres rettigheder eller ikke ved, hvordan sagen skal håndteres. DIGURA vil gøre det trygt at være lejer. Vi kan hjælpe med alle sager inden for lejeretten, som eksempel kan nævnes:
- Sager om fraflytning
- Sager om husleje
- Sager om forbrugsregnskab
- Sager om tillægsydelser
DIGURA har udarbejdet en kompleks platform, som sammenholder retspraksis fra 4500 domme og afgørelser, hvorefter vi har prædefineret over 200 sager. Dette har resulteret i en højteknologisk løsning, hvor vi kan vurdere sager med udgangspunkt i tidligere afgørelser sammenholdt med den konkrete sag og lovtekster. Vores system udvikler sig konstant, optimerer for hver sag, der kommer igennem og på den måde har vi altid den mest optimale arbejdsproces.
Hvorfor skal du som forbruger vælge DIGURA frem for andre:
- Det er risikofrit for dig som lejer
- Din sag vurderes ud fra fakta, retspraksis og den konkrete sag
- Det er digitalt, nemt og hurtigt for dig
- Vi er de bedste til det vi gør
- Vi gør det hele for dig
Læs også: Fremleje – De 10 bedste råd
Du slapper af, imens vi laver det hårde arbejde
Det er vigtigt for os, at vores platform er utrolig nem for dig som bruger. Det har derfor været vigtigt for os, at du med det samme går til de grupper, som er relevante for dig – både i tilfælde hvor du lejer eller fremlejer en lejlighed, et værelse eller et hus. Du vil kun skulle igennem 7-11 spørgsmål ligegyldigt om din sag drejer sig om fraflytning, depositum, lejekontrakten, husleje eller noget helt femte.
Nedenfor kan du se hvordan processen fungerer:
Du melder din sag
- Udfyld 7-11 spørgsmål
- Upload dokumenter
Vi vurderer sagen
- Vi vurderer sagen ud fra 4500 domme
- Manuelt kvalitetstjek
- Svar samme dag
Vi fører din sag
- Du slapper af, imens vi ordner det hele for dig
- Vi tager dialog med udlejer
- Hvis nødvendigt fører vi sagen ved Huslejenævnet
Sagens afgørelse
- Ved afgørelse får du straks svar
- Vi sørger for udbetaling af penge
Hvad kan være relevante dokumenter?
- Lejekontrakt
- Forbrugsregnskab
- Huslejevarsling
- Indsigelser
- Dialog med udlejere
Herefter vurderer vi om din sag har potentiale eller ej. Dette sker allerede samme dag, som du har indgivet sagen.
Hvis vi accepterer sagen, så vil vi overtage den for dig og finde ud af, om vi skal bruge flere informationer fra dig. Når vi har alle informationer vi skal bruge, så er vi klar til at tage dialog med udlejer på vegne af dig. Ikke i alle tilfælde vil udlejer give os ret. Hvis vi ikke kan nå til enighed med udlejer, vil vi i den konkrete situation tage stilling til, om sagen skal til huslejenævnet eller ej – dette gør vi også for dig. Så vi sørger for det hele for dig, mens du ikke bruger unødvendig energi, ressourcer eller tid på at sætte dig ind i kompliceret lov eller risikere at blive snydt af udlejer.
Læs også: Kan jeg kræve huslejen nedsat med tilbagevirkende kraft?
Hvad er tanken?
Vi ved, at der er mange lejere, som er bange for at blive snydt af deres udlejere – og som faktisk bliver snydt. Vi ved også, hvor svært det er at sætte sig ind i loven, og derfor risikerer lejere hurtigt at blive snydt, lige meget om det så drejer sig om lejekontrakten, indflytning, fraflytning eller huslejen. Vi har derfor forsøgt at gøre det så nemt for dig som muligt, samtidig med at du får den højeste kvalitet og mest professionelle løsning på markedet.