Hent gratis: Skabelon til fejl- og mangelliste

Hent gratis: Skabelon til fejl- og mangelliste

Picture of Mads Klokkerholm

Mads Klokkerholm

Juridisk chef, partner

Har du fået overstået dit indflytningssyn med udlejer? Husk altid at få lavet din egen fejl- og mangelliste også. Det kan være afgørende for din fraflytning – og dermed for, hvor meget du hæfter for og skal af med i depositum. 

Hvad er en fejl- og mangelliste?

En fejl- og mangelliste er en rettighed, som man som lejer automatisk har. Det er en liste som man afleverer senest 14 dage efter, at man er flyttet ind. Det er heri man skriver alle de fejl og mangler, der var i lejemålet da man overtog det, så man ikke kommer til at hæfte for dem fremadrettet. 

Vigtigste punkter med fejl- og mangellisten? 

  • Skal afleveres 14 dage efter at man har fået rådighed over lejemålet
  • Skal afleveres til udlejer eller dens administrator (få altid bekræftelse på modtagelsen)
  • Konsekvens ved manglende fejl- og mangelliste er, at du ikke kan dokumentere tidligere fejl og mangler
  • Det er en rettighed, som ingen udlejere kan skrive sig ud af 
  • “Hellere for meget end for lidt” – skriv alt ned i detaljer for hvert rum
  • Brug gerne billeder og vedhæft dem til listen

Hvad er forskellen på en indflytningsrapport og fejl- og mangellisten?

Indflytningsrapporten bliver udfyldt til indflytningssynet, som sker sammen med udlejer. Når du gennemgår lejemålet med udlejer til indflytningssynet, så foregår det ofte på udlejers præmisser. Udlejer skriver de mest tydelige fejl ned. Ofte er indflytningsrapporten ikke så detaljefyldt, som man kunne håbe på, og derfor er det ikke hensigtmæssigt som lejer at stole blindt på denne rapport.

Fejl- og mangellisten er derimod skrevet af lejer, hvor der ikke er en udlejer tilstede. Du har 14 dage til at gennemgå lejemålet i dit tempo og på den måde sørge for at få noteret det hele. Som tidligere skrevet, så kan det være en god ide, at dokumentere fejl- og mangellisten med billeder og vedhæfte dem. Det kan hjælpe dig ved fraflytningsrapporten- og fraflytningssynet. 

Læs også: Indflytningssyn og indflytningsrapport

Hvad siger lejeloven om fejl- og mangellisten?

Som nævnt tidligere, så er fejl- og mangellisten faktisk noget som står i lejeloven. Det vil sige, at udlejere ikke kan fravige denne ret (heller ikke hvis de skriver det i lejekontrakten!) .

I Lejelovens § 14 står der følgende:

Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Læs også: Lejelovens nye regler om digital kommunikation

Hvad gør fejl- og mangellisten?

Din fejl- og mangelliste skal afleveres til udlejer senest 14 dage efter, at du er flyttet ind – og det er meget vigtigt, at du afleverer denne til tiden, da den ellers ikke vil være gyldig.

Fejl- og mangellisten sørger for, at du ikke kommer til at hæfte for noget, som du ikke bør. Det vil sige, at i listen skriver du de fejl og mangler, som allerede er i lejemålet, og som du derfor ikke skal hæfte for.

Læs også: Depositum og forudbetalt leje: Hvad skal du vide?

Husk nu at listen skal afleveres 14 dage efter, at du er flyttet ind, og det kan samtidig være en god ide at tage billeder af manglerne, således at du kan dokumentere alle tingene.

Du kan hente den gratis nedenfor. 

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere