Fremleje: Hvad er reglerne med tillægsydelser?

Fremleje: Hvad er reglerne med tillægsydelser?

Picture of Louise Song

Louise Song

Senior legal advisor

Fremleje har mange fordele for begge parter, men det kan desværre være meget svært at finde rundt i reglerne, da der bliver skabt et nyt lejeforhold. Dette ses specielt ved fremleje og tillægsydelser.

Hvad er fremleje?

Fremleje er, når lejeren af et lejemål videreudlejer lejemålet helt eller delvist til en anden lejer i en mindre periode. De to lejere differentieres mellem fremlejetager (den nye lejer) og fremlejegiver (den oprindelige lejer). Fremlejegiver optræder som ”udlejer” over for fremlejetageren. 

En fremlejetager beskyttes efter lejeloven i forholdet til fremlejegiver på samme vis som en almindelig lejer beskyttes overfor sin udlejer.

Hvad er tillægsydelser?

En tillægsydelse er en ekstra ydelse, der betales for som tillæg til huslejen. I lejeforhold er det normalt for udlejer kræve betaling for tillægsydelser. Spørgsmålet er dog, om alle tillægsydelserne er lovlige?

Læs også: Kan udlejer kræve en ny lejekontrakt?

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

Fremleje af lejlighed

Fremleje af en lejemål skal baseres på en skriftlig aftale, det vil sige en lejekontrakt, som den oprindelige udlejer modtager en kopi af.

En lejer kan efter lejeloven fremleje et lejemål i op til 2 år. Ved fremleje i længere tid er udlejeren berettiget til at modsætte sig, men det er også en mulighed.

Fremlejet skal være midlertidigt og kan ske med grundlag i:

  • Sygdom, hvor det er nødvendigt at fremleje hele boligen
  • Forretningsrejse eller udstationering
  • Studieophold
  • Midlertidig forflyttelse, der f.eks. kan skyldes rejse eller job
  • Eller andre lignende situationer

Den oprindelige udlejer har dog også mulighed for at modsætte sig et fremlejeforhold hvis:

  • Fremlejeforholdet er til særlig ulempe for udlejer.
    • Dette kan f.eks. være, hvis fremlejetager er mistænkt for at være relateret til slem kriminalitet, hvilket lejemålet som følge af vil blive misligholdt.
  • Hvis ejendommen med lejemålet ikke indeholder mere 13 lejemål, er det i sig selv en grund til, at udlejer må modsætte sig.
  • Hvis der vil fremlejes til flere personer, end der er rum i lejemålet.

Hvis udlejer derimod modsætter sig fremlejeforholdet uden grund, så er udlejer erstatningsansvarlig for den oprindelige lejers eventuelle tab.

Det er yderligere vigtigt at bemærke, at fremlejegiver (den oprindelige lejer) er ansvarlig for, at fremlejetager (ny lejer) ikke misligholder lejemålet, og at der bliver betalt husleje.

Læs også: Hvilken vedligeholdelse kan udlejer pålægge lejer?

Lovlige tillægsydelser i lejlighed

Lejeloven er til for at beskytte lejeren, herunder fremlejetager, og sikrer blandt andet at man ikke snydes ved tillægsydelser. Loven indeholder nogle regler, som ikke er mulige at fravige ved aftale. Den tager dog ikke decideret stilling til tillægsydelser, men der er krav om, at det tydeligt skal fremgå i loven, at den konkrete ydelse kan kræves betalt af lejer. Lovhjemlen kan fremgå af flere forskellige bestemmelser, herunder beboerrepræsentationsbekendtgørelsen. Ligeledes er der eksempler på flere domme, hvor domstolene tager stilling til, hvilke tillægsydelser en udlejer lovligt kan opkræve.

Lejere kan have opfattelsen af, at udlejer lovligt kan kræve tillægsgebyr for diverse services, hvis det fremgår af lejekontrakten. Dette er dog ikke tilfældet, og derfor snydes mange lejere ved tillægsydelser.

Udlejer/ fremlejegiver må kræve tillægsgebyr for følgende:

  • Varme
  • Vand
  • El
  • Internet
  • Kabel-tv
  • Køling

Forbrugsregnskabet skal opgøres individuelt for de forskellige poster og kan ikke blot opkræves som et samlet beløb. Det vil sige, udlejer kan ikke blot opkræve fx 1000 kr. i forbrug, men det skal udspecificeres ved fx 600 kr. til varme og 400 kr. til vand.

Tillægsydelse for vand eller køling er bestemt af, at der er opsat individuel måler ved lejemålet for lovlig opkrævning heraf. Ligeledes gælder for el, som ikke er til varme, at der skal være en individuel elektricitetsmåler.
I vand-regnskabet er det værd at bemærke, at en udlejer kan kræve kloak- og vandafledningsafgift betalt. Hvis der er oprettet beboerrepræsentation, kan udlejer også kræve betaling for dette.

Opkræves der gebyr for andre tillægsydelser i et fremleje, er dette ulovligt. Dette gælder uafhængigt af, hvad der er aftalt i lejekontrakten.

Læs også: Kan udlejer hæve huslejen med tilbagevirkende kraft?

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner.

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.

Ulovlige tillægsydelser i lejlighed

Der findes flere ulovlige tillægsgebyr, hvor lejere snydes ved tillægsydelser i fremleje. Fremgår tillægsydelsen alene af lejekontraktens § 11, er det ugyldigt.

De mest almindelige former for ulovlige tillægsydelser er:

  • Administration
  • Forsikring
  • Fast beløb for vaskeri
  • Hækkeklipning
  • Renovation
  • Snerydning
  • Trappevask
  • Viceværtservice
  • Vinduespolering

Har du betalt for en ulovlig tillægsydelse, kan du kræve tilbagebetaling af beløbet fra udlejer. Dette kan gøres op til 3 år efter betalingen, da kravet forældes efter 3 år. Derfor skal man som lejer kræve tilbagebetalingen, så snart man opdager den ugyldige tillægsydelse.

Læs også: Hvad kan man skrive i §11?

Fremleje af enkeltværelse

Fremlejes der kun en mindre del af boligen, f.eks. et værelse, gælder der nogle lidt andre regler end fremleje af hele lejeboligen. Fremlejekontrakten skal stadig være udarbejdet skriftligt og sendt på kopi til udlejer.

Der må ikke fremlejes mere en 50% af det samlede lejemål ud. Eksempelvis ved en lejlighed på 80 kvadratmeter, må værelset til fremleje maksimalt være 40 kvadratmeter.

Lovlige tillægsydelser i enkeltværelse

Principielt er de samme tillægsydelser lovlige som ved fremleje af en lejlighed. Der er dog ikke individuelle forbrugsmålere til aflæsning af enkelte værelsers forbrug. Dette betyder, at der ved fremlejeforhold for enkeltværelser ikke kan kræves tillægsydelse for vand, køling eller el, som ikke er til varme.

Udlejer/fremlejegiver må kræve tillægsgebyr for følgende:

  • Varme og el til varme
  • Internet
  • Kabel-tv

Ulovlige tillægsydelser i fremleje af enkeltværelse

Ved fremleje af et enkeltværelse er de ulovlige tillægsydelser de samme som ved fremleje af en hel lejlighed.

De mest almindelige former for ulovlige tillægsydelser er dermed:

  • Vand og køling uden individuel måler
  • El, som ikke er til varme og uden individuel måler.
  • Administration
  • Forsikring
  • Fast beløb for vaskeri
  • Hækkeklipning
  • Renovation
  • Snerydning
  • Trappevask
  • Viceværtservice
  • Vinduespolering

Det at en tillægsydelse er ulovlig indebærer blot, at udlejer ikke må foretage ekstra opkrævning for det. Udlejer må gerne stå for og levere ydelsen, hvis der blot ikke opkræves ekstra udover huslejen, og ydelsen derfor anses som en del af huslejen.

Læs også: Forbrugsmålere i lejemål: Hvad er reglerne?

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med fremleje kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring fremleje, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 4,7 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere