Lejemål med forkøbsret

Lejemål med forkøbsret

Luna Bock

Luna Bock

Senior Legal Advisor

Hvad betyder det, at jeg har forkøbsret? Er jeg bundet af forkøbsretten? Er det tilladt at aftale forkøbsret i lejekontrakten? Der kan opstå rigtig mange spørgsmål i forbindelse med forkøbsretten, og hvornår den er gældende. I denne artikel vil forkøbsretten mellem lejer og udlejer blive gennemgået.

Derudover kan der opstå rigtig mange spørgsmål til lejekontrakten, herunder hvorvidt det er tilladt at aftale forkøbsret i lejekontrakten, og hvilken betydning det faktisk har for dig som lejer.

Hvad er forkøbsret?

At have forkøbsret betyder, at du har førsteret til at købe en bestemt genstand. Et område, hvor man ofte laver aftaler om forkøbsret, er indenfor boligområdet.

Både udlejer og lejer kan have en interesse i, at lave en aftale om forkøbsret, men af forskellige grunde. Du som lejer får på den ene side både mulighed for at teste, om du kan lide boligen, og så slipper du samtidig for at finde et nyt sted at bo, hvis boligen bliver sat til salg, og nye ejere selv ønsker at flytte ind. 

Udlejer har på den anden side en potentiel køber klar, når udlejer ønsker at sælge huset eller lejligheden, hvorved de ikke behøver besværet ved at finde en ny ejer. Dermed er forkøbsret både for din og udlejers interesse.

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

Kan der aftales forkøbsret i lejekontrakten?

I Danmark er der aftalefrihed, hvilket betyder, at der i lejekontrakten kan laves en særskilt aftale om, at lejer af lejemålet har forkøbsretten til lejemålet.

Som udgangspunkt aftales forkøbsretten mellem lejer og udlejer. Der er dog også tidspunkter i lejeloven, hvor udlejer er forpligtet til at overholde en tilbudspligt overfor lejer ved salg af ejendommen, uden at forkøbsretten er skrevet i lejekontrakten.

Læs mere om tilbudspligten her.

Forkøbsret som er aftalt i lejekontrakten

Udlejer og lejer kan i lejekontraktens § 11 aftale, at lejer har forkøbsret til lejemålet, såfremt udlejer ønsker at sælge det. Såfremt udlejer finder en potentiel køber til lejemålet, så har lejer mulighed for at købe huset på samme vilkår, som den interesserede køber. Der må derfor ikke være forskel på, om man er lejer eller køber udefra.

En aftale om forkøbsret bør tinglyses på ejendommen for at sikre lejers rettigheder.

Manger skriver forkøbsretten ind i § 11 i lejekontrakten, for at overskueliggøre det for begge parter. Betingelserne i en aftale om forkøbsret kan variere meget, og det er derfor vigtigt, at der bliver udarbejdet en tydelig aftale. Har man ikke en tydelig aftale, kan det let skabe splid ved salget, da flere ting vil være uklart.

Aftalen i lejekontraktens § 11 kan blandt andet indeholde en givende pris på ejendommen eller andre vilkår, som er relevante i forbindelse med et potentielt salg.

Eksempel:
Anna ønsker at sælge huset, men tidspunktet for salg på nuværende tidspunkt vil ikke medføre en god fortjeneste for Anna, hvorfor Anna i stedet vælger at finde en lejer til huset, hvorefter hun kan sælge, når markedet er stabilt. Karen har i en længere periode ønsket at bo i området, hvor Anna har boligen til salg, hvorfor Karen ønsker at leje huset med forkøbsret. Det bliver derved skrevet i lejekontraktens §11, at Karen har forkøbsret til ejendommen. Karen får derved tilbud om at købe huset, når Anna en dag vælger at sætte det til salg.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 79 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 79 kroner om måneden.

Er jeg forpligtet til at købe lejemålet, når jeg har forkøbsret?

Som udgangspunkt er der ingen begrænsning på, hvor længe forkøbsretten er gældende for lejemålet. Det kommer an på den konkrete aftale i mellem parterne. Man er heller ikke som lejer tvunget til at købe boligen. Det er ikke en købspligt, men alene en forkøbsret man får. Det betyder derfor, at såfremt man ombestemmer sig, så er man ikke forpligtet til at købe, uanset hvad udlejer påstår.

Eksempel:
Udlejer Anna og Lejer Karen har indgået en aftale om forkøbsret i lejekontraktens § 11. Efter 3 år ønsker Anna at sælge ejendommen, hvorfor hun kontakter Karen. Karen her i mellemtiden fundet ud af, at hun ikke er klar til at købe ejendommen, hvorfor hun ikke vil gøre brug af forkøbsretten. Anna sætter derfor huset til salg, og andre potentielle købere har mulighed for at købe ejendommen.

Kan udlejer smide mig ud, hvis jeg ikke ønsker at købe lejemålet?

I tilfælde af, at udlejer ønsker at sælge lejemålet, og du ikke ønsker at købe det, så vil der blot være tale om et salg. Salg af lejemålet er ikke en gyldig grund til opsigelse af lejer, idet lejer er sikret igennem lejeloven. Betydningen for lejer vil være, at de nye ejere bliver ny udlejer og indtræder i den gamle udlejers forpligtelser.

Ved salg af lejemålet overdrager nuværende ejer (udlejer) sine forpligtelser til den nye ejer (ny udlejer), hvorfor lejekontrakten vil have samme betydning som på nuværende tidspunkt. Som udgangspunkt vil salg ikke ændre på lejeforholdet, idet den nye udlejer blot overtager den gamle udlejers forpligtelser. Det er derfor stadig den samme lejekontrakt som vil gøre sig gældende.

Læs mere om ophævelse og opsigelse her

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med forkøbsret kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring forkøbsret  som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere