Kan jeg få boligstøtte? Dette spørgsmål stiller mange lejere sig selv. Det kan være en jungle at finde rundt i boligstøttereglerne. Hvem kan få boligstøtte? Kan man kun få boligstøtte, når man bor alene? Hvordan er reglerne, når man er studerende? Læs med og få styr på reglerne lige her.
Hvad er boligstøtte?
Boligstøtte er et skattefrit tilskud fra det offentlige, som lejere kan modtage som hjælp til at dække en del af huslejen. Formålet med boligstøtten er ikke at dække hele huslejen, men at bidrage til at reducere udgifterne. Beløbet varierer fra person til person, da det afhænger af forskellige faktorer, som du kan læse mere om længere nede.
Boligstøtte forveksles ofte med boligsikring og boligydelse, men boligstøtte er faktisk en samlet betegnelse for begge begreber.
Boligsikring er støtte, der kan gives til alle lejere, der ikke modtager social pension. Førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter 1. januar 2003, kan også få boligsikring.
Boligydelse kan søges af modtagere af invaliditetsydelse samt folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. Det gælder, uanset om man bor til leje, i ejerbolig, andelsbolig, ældrebolig eller kollektivt bofællesskab.
Læs også: Hvad er boligsikring og hvem kan få det?
Hvem kan få boligstøtte?
For at være berettiget til boligstøtte skal en række krav være opfyldt. Først og fremmest skal du bo til leje i en bolig med eget køkken, og du skal bo der hele året. Hvis du deler boligen med din kæreste, en ven eller et familiemedlem, kan kun én af jer modtage boligstøtte, og det er op til jer at fordele støtten internt. I nogle tilfælde udbetales boligstøtten direkte til jeres boligselskab, som derefter trækker beløbet fra jeres husleje.
TIP
Der er ikke nogen grund til ikke at modtage boligstøtte. Det er et tilskud, som er tilgængelig for næsten alle lejere og det bliver ikke modregnet nogen steder. Det er derfor et fantastisk tilskud til huslejen.
Hvis du bor i forældrekøb
Hvis du bor i en lejlighed, som dine forældre ejer, kan du stadig søge om boligstøtte som tilskud til huslejen. Det kræver blot, at du har en gyldig lejekontrakt.
Hvis du fremlejer
Du kan godt søge boligstøtte, selvom du er lejer i et fremlejeforhold. Det er derfor vigtigt, du får udarbejdet en lejekontrakt mellem dig og din fremlejegiver. Denne skal nemlig medsendes i ansøgningen om boligstøtte. Du skal være opmærksom på, om din fremlejegiver har meldt sin flytning til folkeregistret. Mange fremlejer nemlig deres bolig mens de stadig selv har adresse der. Det kan blive et problem, når du skal søge boligstøtte. Der bliver nemlig kigget på husstandens samlede indkomst, når det bliver beregnet, om du er berettiget til at modtage boligstøtte. Hvis din fremlejegiver stadig har adresse på dit lejemål, bliver hans eller hendes indkomst altså regnet med, hvilket kan medføre, at du mister retten til boligstøtte, fordi den registrerede indkomst for adressen er for høj.
Læs også: Hvornår må man fremleje?
Hvad er DIGURA - Din digitale lejeretsekspert?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i 98% af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvordan beregnes boligstøtten?
Der er forskellige forhold, der skal tages højde for, når boligstøtten skal udregnes. Det angår både boligens størrelse, husleje, antallet af beboere samt deres årlige indkomst.
Husstandens indkomst
Husstandens indkomst har betydning for fastlæggelse af størrelsen på din boligstøtte. Ved udregningen af denne indkomst indgår bl.a.:
- Løn
- SU (uddannelsesstøtte)
- Indtægt ved selvstændig virksomhed
- Positiv kapitalindkomst
Husstandens formue
Hvis du har en opsparing stående, er der risiko for, at denne vil påvirke din boligstøtte. I tilfælde af, at din formue overstiger et bestemt beløb, lægges der et formuetillæg oven i din årlige indkomst. I 2018 må du og øvrige beboere i lejemålet have en samlet formue på 756.100 kr., uden at det vil blive inddraget i udregningen af den tildelte boligstøtte.
Din formue består ikke blot af din opsparing. Værdien på din bil, gæld m.m. medregnes også i din samlede formue.
Lejemålets størrelse
Hvis dit lejemål er større end 65 m2, er du ikke berettiget til at modtage fuld boligstøtte. Denne grænse stiger med 20 m2 pr. ekstra beboende i lejemålet. Det betyder altså, at hvis du bor med to roomates, er I berettiget til at modtage fuld boligstøtte, hvis jeres lejemål er mindre end 105 m2. Hvis du bor alene i et lejemål på 70 m2, vil du modtage 70% af den boligstøtte, du ellers var berettiget til. Hvis I eksempelvis bor to personer i et lejemål på 90 m2, vil I således modtage 90% af den husleje, I ellers var berettiget til.
På borger.dk kan du beregne cirkastørrelsen på din berettigede boligstøtte. Du skal logge ind med NemID, så hav det klar.
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
Hvordan søger man boligstøtte?
Du søger om boligstøtte digitalt på borger.dk/boligstoette. Som sagt skal du på borger.dk logge ind med NemID. Det er dog også muligt at søge via en blanket, hvis du er digitalt undtaget.
Husleje
Når du skal udfylde dine oplysninger, bliver du bedt om at oplyse din husleje. Husk, at det kun er din husleje og dit forbrug er derfor ikke inkluderet.
Forbrug, der ikke skal medregnes i din husleje:
- Varme
- Vand
- El
- Telefon, internet eller bredbånd
- Forudbetalt leje
- Indskud og afdrag på indskud
- Vaskeri-udgifter
- Fællesantenne
Hvis du betaler særskilt til forbedringer af lejemålet, kan du lægge dette beløb til din husleje.
Gem undervejs
Du kan gemme undervejs i udfyldningen af formularen på hjemmesiden, hvis du eksempelvis er nødt til at afbryde, fordi du skal have fundet de relevante dokumenter først. På den måde undgår du at skulle starte forfra, når du er klar til at fortsætte med at udfylde formularen.
Privat lejebolig
Hvis du bor til leje hos en privat udlejer, skal du have fundet din lejekontrakt frem, da denne skal med i ansøgningen. Det er et krav, at lejekontrakten er underskrevet af din udlejer.
Alment boligselskab
Når du bor til leje i en lejebolig i et alment boligselskab, behøver du ikke indsende din lejekontrakt. Udbetaling Danmark får i dette tilfælde selv de relevante oplysninger fra dit boligselskab.
Flytning til folkeregistret
Husk at melde din flytning til folkeregistret i god tid. Det er også en god idé, at du har gjort dette inden du søger om boligstøtte. Din ansøgning til Udbetaling Danmark behandles dog først efter du er flyttet ind.
30 dage efter indflytning
Hvis du ønsker boligstøtte fra den dag, du er flyttet ind, skal du søge senest 30 dage efter, at du er flyttet ind. Herefter vil du modtage boligstøtte med tilbagevirkende kraft.
Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du bruge guiden i denne video.
Hvordan udbetales boligstøtte?
Der er to måder, du kan få din boligstøtte udbetalt på. Den ene måde er, at den bliver udbetalt direkte til dig, og vil dermed gå ind på din bankkonto hver måned. Den anden måde er, at den bliver udbetalt til dit boligselskab. Her vil boligselskabet trække boligstøtten fra din månedlige leje.
Når du flytter
Din boligstøtte flytter ikke automatisk med dig, når du flytter adresse. Ved fraflytning skal du gå ind på borger.dk og stoppe boligstøtten på din forhenværende adresse og søge boligstøtte til din nye adresse.
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med boligstøtte kan være meget kompliceret som lejer. Det kan både være omkring ansøgningen, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 4.7 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.