Månedens boligportal – juni 2020

Månedens boligportal - juni 2020
Picture of Pernille Fibiger

Pernille Fibiger

Marketing Manager

Er du på jagt efter en ny lejebolig? Er du i tvivl om, hvor du skal kigge? Læs med her, hvor vi præsenterer månedens boligportal for juni 2020 – Så kan du føle dig helt sikker i din boligsøgning!

Månedens boligportal for juni 2020:

Boligportal.dk er Danmarks største lejeboligportal. Portalen kan benyttes af både boligsøgende, private- og professionelle udlejere. Platformen handler nemlig om at matche lejer og udlejer.

Deres vision handler om, at det skal være sikkert både at være udlejer og lejer. Det sikre de ved at stille forskellige digitale værktøjer til rådighed, som eksempelvis en digital lejekontrakt. Deres fokus på sikkerhed betyder også, at der sker en manuel validering af alle udlejere, så man som boligsøgende ikke skal være bekymret for at blive snydt. 

Selve hjemmesiden er tilgængelig for alle, hvor man kan søge på by eller postnummer og få en oversigt over de tilgængelige boliger i det valgte område, hvis man som lejer er på udkig efter en bolig. På samme måde kan udlejere tilgå hjemmesiden og få udlejet deres bolig gratis. 

Lejeboliger tilgængelige på Boligportal.dk
15680

Hvilke type boliger har de på hjemmesiden?

Boligportal.dk har utallige lejeboliger tilgængelige. Faktisk over 15.000. Og de er alle unikke. Der findes både lejligheder, huse til leje og værelse eller dele af lejemål. Det store udvalg er med til at sikre, at der er noget for alle slags lejere. Om det er den nyklækkede studerende, der flytter hjemmefra for første gang, eller kæresteparret som mangler mere plads, fordi de står overfor en familieforøgelse. Der er noget til alle, fordi der kan findes både nybyggede boliger og ældre men mere unikke boliger.

På samme måde så er der boliger i stort set alle prisklasser. Så hvis man har et specifikt budget at gå ud fra, så kan man nemt filtrere søgningen efter huslejen, og så er man sikker på, at det man finder rent faktisk er relevant. 

Læs også: Betaler du for meget i husleje?

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 99 kroner.

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 99 kroner om måneden.

Bedømmelse af platformen

Boligportal.dk er meget brugervenlig – både for lejere og udlejere. 

Én af portalens helt store fordele er, at man kan browse igennem boliger uden at have en bolig. Man kan se alle boliger og udvælge de interessante, før man beslutter sig for, om man ønsker at betale for et abonnement. 

Som lejer er det nemt at filtrere sin søgning, så man kan søge efter noget specifikt. Dog er én af ulemperne her, at på trods af at man vælger at sortere sin søgning efter nyeste øverst eller efter husleje (lav til høj) så bliver der stadig vist annoncerede boliger øverst, og det kan være en smule misvisende, da man ved første øjekast ikke lægger mærke til, at de er en fremhævet bolig og ikke en del af søgningen.

Men det er nemt og intuitivt at navigere rundt på platformen, og når man har valgt en spændende bolig, så er der et let og overskuelig oversigt over detaljerne om boligen, udlejningen og indflytningspris. Alt dette kan også tilgås via deres app, som gør det muligt at søge efter boliger på farten.

Dog er én af ulemperne, at man skal have en bruger før man kan kontakte en udlejer. Det koster et beløb hver måned at have en bruger. Dog er det muligt at benytte sig af en billig intropris, hvorefter abonnementet fortsætter til en lidt dyrere pris. Så hvis ikke man husker at afmelde sig, så kan det komme til at blive lidt dyrt at søge bolig.  

Ellers bliver der kontinuerligt fortalt om niveauet af sikkerhed, som de ansatte bag boligportal.dk forsøger at opretholde. Det får specielt lejere til at føle sig trygge i deres boligsøgning. Men de arbejder også for at sikre forholdene for deres udlejere, da de kan vælge at være anonyme indtil de har fundet deres lejer. På den måde kan de ikke blive opsøgt at interesserede lejere. Men det kan virke en smule utrygt for de boligsøgende. 

Plusser

Største portal i Danmark
Kundeservice hver dag 9-21
Fokus på sikkerhed
Billig intropris

Minusser

Mange brugere
Boliger bliver udlejet hurtig
Udlejer er anonym
Dyrere efter intropris

Hvem står bag platformen?

Boligportal.dk har mere end 50 ansatte, som konstant udvikler platformen og sikrer, at der er tilgængelig kundeservice på siden. Men Boligportal.dk er også en del af den børsnoterede mediekoncert North Media A/S, som også dækker over Søndagsavisen, Ofir.dk, MatchWork, minetilbud.dk, Bekey, BostadsPortal, Hovedstadens Mediecenter, Mediecenteret Nordsjælland og Forbruger-Kontakt.

Der er derfor en stor virksomhed bag Boligportal.dk, som så gør det muligt at konstant forbedre platformen og ligeledes holde styr på, at alt er, som det skal være for at mindste risikoen for snyd.

Boligportal.dk er ligeledes blevet certificeret Great Place To Work hele 3 gange, hvilket viser at der ligger en seriøs arbejdsplads bag.

Gør ligesom 6000 andre lejere
og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner.
Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.

Hvad koster det?

Man skal desværre have en bruger, før man kan kontakte udlejere på interessante boliger. Et abonnement koster 298,- om måneden, men der er heldigvis mulighed for at tage en intropris til 29,- for 2 dage. Dog skal man huske af melde sig inden de 2 dage er overstået, ellers trækker de helt automatisk de 298,- for det kommende måned. Men hvis man har travlt med at finde en bolig, så kan det være en rigtig god investering, fordi boligerne forsvinder hurtig, da der er rigtig mange brugere.

Er der bindingsperiode?

Du kan som sagt kigge rundt på Boligportal.dk uden at skulle betale for det. Men hvis du gerne vil i kontakt med en potentiel udlejer, så skal du oprette en bruger, som koster penge hver måned. Men du kan faktisk afmelde dig når som helst. Det betyder, at du kan få de 2 dage til en intropris på 29,- og hvis du husker at afmelde dig, så skal du ikke betale mere end det. Men hvis du eksempelvis ønsker at fortsætte medlemskabet et par måneder, så kan du også sagtens det, og lige så snart, du har fundet din drømmebolig, så kan du afmelde dig.

Hvilken boligportal kommer næste gang?

Fandt du ikke lykken på Boligportal.dk? Kig ind igen næste måned, hvor vi ser nærmere på en anden platform, hvor man også kan søge efter boliger. I juli måned vil vi præsentere Boligsurf.dk, hvor vi igen vil gå igennem fordele og ulemperne ved netop denne platform. Så har du det bedste beslutningsgrundlag for at vælge den platform, som passer bedst til dine behov. Vi ses næste måned! 

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere