Lejers rettigheder – hvilke rettigheder har man?

Lejers rettigheder – hvilke rettigheder har man?

Sille Kühn

Sille Kühn

Legal Advisor

I løbet af en lejeperiode kan det som almindelig lejer være svært at vide hvilke rettigheder man generelt har. Find svarene i denne artikel.

Lejers rettigheder ved salg

Mange tror fejlagtigt, at såfremt udlejer ønsker at sælge lejemålet, så er lejer forpligtet til at flytte ud. Det er ikke korrekt. 

Det klare udgangspunkt er nemlig at når lejemålet skifter ejer, vil lejeaftalen fortsætte på præcis samme vilkår som hidtil. Dog vil særlige rettigheder og vilkår, der ikke følger af lejeloven, ikke være beskyttet uden tinglysning. Et eksempel herpå kan være et vilkår om uopsigelighed aftalt i lejekontrakten eller en særlig brugsret.

Når lejemålet får ny ejer, skal lejer naturligvis oplyses herom. Samtidig skal lejer modtage besked om, at fremtidig husleje skal indbetales til den nye ejer. Den nye ejer anses som ny udlejer, og den nye ejer skal derfor også overholde forpligtelser i henhold til den oprindelige lejekontrakt. På samme måde skal den nye ejer overholde reglerne i lejeloven. Dette betyder også, at den nye ejer skal overholde lejelovens regler om opsigelse, og derfor ikke er berettiget til at tvinge lejer til at flytte ud fra den ene dag til den anden.

Læs også: Hvad sker der, hvis din udlejer vil sælge dit lejemål? 

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

Lejers ret til lejemålets nøgler

Som lejer har du ret til at have samtlige nøgler til lejemålet og dermed har du også ret til at nægte udlejer at have en nøgle. 

Vi ser tit at udlejere tror de er i sin gode ret til at have en nøgle til lejemålet, men dette er desværre misforstået. Det vil også sige, at hvis du som lejer har krævet alle nøgler til lejemålet udleveret, og udlejer alligevel skaffer sig adgang, kan der være tale om ulovlig selvtægt, hvilket kan være strafbart.

Det kan dog alligevel være en god idé at lade udlejer have en nøgle til lejemålet. Det kan eksempelvis være en fordel i en situation hvor der opstår en akut situation, såsom at et vandrør springer. Hvis du ikke er hjemme, vil det være ideelt for udleje at kunne skaffe sig hurtig adgang og begrænse skadens omfang. På samme måde kan det være en fordel hvis du skulle gå hen og miste en nøgle, da du her vil kunne få udleveret den nøgle udlejer er i besiddelse af.

Læs også: Må udlejer have nøgle til lejemålet? 

Lejers ret til at nægte udlejer adgang

Som udgangspunkt er brugsretten overdraget til lejer så snart der er indgået et lejeforhold, og udlejer kan derfor ikke længere bruge lejemålet. Udlejer har derfor heller ikke ret til at få adgang til lejemålet og lejer kan nægte dette.

Dog må udlejer skaffe sig adgang når forholdene kræver det. Dette vil være i helt ekstraordinære situationer såsom sprunget vandrør eller lignende, hvor der er risiko for skade. I en sådan situation må du som lejer ikke nægte udlejer adgang hvis du er hjemme. I sidste ende kan udlejer skaffe sig adgang med fogedens hjælp.

I andre situationer hvor det ikke er tvingende nødvendigt at skaffe sig adgang, gælder nogle regler om udlejers varsling af besøg. Læs nærmere om dette her.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 79 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 79 kroner om måneden.

Lejers rettigheder ved fraflytning

Fraflytning giver tit og ofte anledning til konflikt, da der ofte er uenighed om hvad der forventes i forbindelse hermed.

Fraflytningssyn

Hvorvidt du som lejer har krav på fraflytningssyn eller ikke afhænger af, om din udlejer kun lejer én lejlighed ud eller udlejer flere lejligheder.

Hvis din udlejer kun udlejer én lejlighed ud, har udlejer ikke pligt til at afholde fraflytningssyn og du kan som lejer derfor ikke kræve et sådant syn. Derimod skal udlejer give dig besked om sine istandsættelseskrav inden 2 uger efter fraflytningsdagen. Giver udlejer ikke besked inden 2-ugers fristen, kan udlejer som udgangspunkt ikke kræve betaling for istandsættelse, medmindre der er tale om misligholdelse.

Hvis din udlejer lejer flere lejligheder ud, har udlejer pligt til at afholde fraflytningssyn. Synet skal afholdes senest 2 uger efter, at udlejer blev bekendt med at du er flyttet ud og du har som lejer krav på at blive indkaldt til dette syn med minimum en uges varsel.

Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, mister udlejer som udgangspunkt sin ret til at kræve betaling for istandsættelse.

Når fraflytningssynet er gennemført, har du som lejer ret til at modtage kopi af fraflytningsrapporten på dagen. Hvis du er uenig i rapportens indhold og dermed ikke underskriver eller hvis du ikke møder op, skal udlejer sende fraflytningsrapporten senest 2 uger efter fraflytningssynets afholdelse.

Læs også: Det skal du huske i din flytning

Depositum

Som lejer har du ret til at få tilbagebetalt dit depositum når fraflytning er sket og såfremt der er et overskydende beløb tilbage efter istandsættelse. Hvorvidt det er det fulde depositum der skal tilbagebetales, afhænger derfor af den konkrete situation, da udlejer må bruge depositummet til at dække sine udgifter ved istandsættelse. Det kræver selvfølgelig at istandsættelseskravene er berettiget. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din udlejer er berettiget til at trække penge fra dit depositum, kan du få testet din sag her på hjemmesiden. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.

Tilbagebetaling bør ske 1-1,5 måned efter, at udlejer har lavet en endelig opgørelse over hvad istandsættelsen koster. DIGURA hjælper gerne til hvis du står i en situation hvor du har ventet urimeligt længe på tilbagebetaling af dit depositum.

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med lejers rettigheder kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring lejers rettigheder, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere