Er du også igang med at lede efter drømmeboligen? Det kan være en jungle. Læs med her, hvor vi præsenterer månedens boligportal for juli 2020 – Så kan du føle dig helt sikker i din boligsøgning!
Boligsurf.dk er en af de mest populære boligportaler, som kan benyttes af både udlejere og boligsøgende. Platformen fokuserer på både lejere og udlejere.
Boligsurf.dk har været på nettet siden 2012, hvor de har en vision om at gøre det nemt for lejere og udlejere at finde hinanden. Derfor fokuserer de meget på at holde deres teknologi up-to-date, så brugerne af siden får den bedste oplevelse.
En af de helt store trygheder ved at bruge boligsurf.dk er, at der er mulighed for at oprette sig med NemID – både som lejer og udlejer. Og det kan give en følelse af tryghed for brugerne. Dét, som er specielt ved denne feature er, at det er den første boligside i Danmark, som bruger NemID-validering.
Alle kan tilgå hjemmesiden og lave en søgning på boliger. I søgningen kan man både søge på postnummer eller by, og så er der også en del andre filtre, som eksempelvis type lejemål, pris, antal værelser eller areal. På denne måde kan man specificere sig søgning. Der er ligeledes et kort på siden, så man kan se, hvor de forskellige boliger er lokaliseret – uden at man behøver at trykke ind på dem.
Hvilke type boliger har de på hjemmesiden?
På Boligsurf.dk finder du op til 8.335 boliger. Det er alle forskellige boliger, som enten kan være lejligheder, huse eller værelser, som er til leje. Dette betyder, at siden kan bruges af alle boligsøgende – om man ønsker en lille eller stor lejlighed, et helt hus eller blot et enkelt værelse. Derfor sætter siden ingen grænser for, hvem der kan benytte sig af platformen. Der er derfor helt op til 42.346 boligsøgende på siden. Ligeledes er der også både nye og ældre boliger, så man kan finde noget for enhver smag.
Boligsurf.dk finder boligerne ved at gennemsøge over 300 danske hjemmesider og samler de bedste lejligheder fra deres sociale netværk, som består af over 50 Facebookgrupper og 20 Facebooksider for lokale udlejere.
Læs også: Betaler du for meget i husleje?
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 99 kroner
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 99 kroner om måneden.
Bedømmelse af platformen
Hvis man ser fra både lejer og udlejers perspektiv, så fremstår platformen meget brugervenlig for begge parter.
Det store interaktive kort som er ved siden af boligerne gør det nemt at sortere i boligerne i forhold til lokalitet. Når man flytter rundt på kortet, så er det kun de boliger, som er indenfor det valgte område, som vises ved siden af. Det er en fordel, hvis man leder efter en bolig på en meget bestemt lokation. Men helt generelt, skal man i boligsøgning være åben og søge bredt.. Tænk hvis drømmeboligen ligger bare lige på den anden side af den valgte grænse?
Derudover er en af de helt store fordele på Boligsurf.dk, at man kan registrere sig med NemID. Det gælder både for lejere og udlejere. Hvis man som udlejer er registreret med NemID, så kan det give en følelse af tryghed for potentielle lejere, da det i så fald er muligt at finde ud af, hvem der udlejer boligen. På den måde kan man mindske snyd.
Som udlejer er det også rigtig rart, at lejere kan registrere sig med NemID, så kan udlejer være sikker på, at lejer også er oprigtig i sin søgen efter en bolig, og derved også mindske at blive snydt af falske lejere – da det desværre også er en ting.
Dog er det vigtig at huske på, at på trods af, at både lejer og udlejer er registreret med NemID, så er der desværre stadig risiko for snyd. Så man skal være opmærksom uanset, og skal derfor ikke anse en registreret NemID-bruger for at være komplet troværdig!
Der er også mulighed for at oprette en boligagent, således man automatisk bliver tilsendt ledige lejeboliger, som matcher specifikke kriterier, som man fastsætter. På den måde kan man søge bolig uden konstant at sidde inde på hjemmesiden.
I forhold til ulemper på boligsurf.dk, så sker der det, at hvis man har fundet en skøn og potentiel drømmebolig, så skal man liiige have oprettet sig som bruger før at man kan kontakte udlejer. De har selvfølgelig gjort således, at der er en intropakke de første 6 dage, hvilken er en forholdsvis lang periode i forhold til andre boligsider. Men så stiger prisen efterfølgende, hvis ikke man husker at melde sig fra.
Plusser
NemID-validering
Billig intropris
Lang introperiode
Minusser
Mange brugere
Ikke mange boliger
Dyrere efter intropris
Hvem står bag platformen?
Boligsurf.dk fortæller ikke meget om virksomheden bag siden eller medarbejderne. Dette kan være med til at mindske troværdigheden på platformen. Dog er der stadig mulighed for at kontakte kundeservice alle hverdage mellem 10 og 16, hvor der bliver sat navne og ansigter på medarbejderne bag, hvilket er med til at give en bedre oplevelse.
Gør ligesom 6000 andre lejere
og tilmeld dig vores nyhedsbrev
Det kan potentielt spare dig for mange tusinde af kroner.
Vi vil give dig gratis råd omkring indflytning, mens du bor til leje og ved din fraflytning.
Hvad koster det?
Som sagt skal man have en bruger på Boligsurf.dk, før man overhovedet har mulighed for at kontakte udlejere eller se annoncernes oprindelige side. Men som mange andre boligsider tilbyder Boligsurf.dk også en introperiode på 6 dage for kun 29 kroner. Det er en af de længere introperioder. Efter introperioden stiger prisen til 299 kroner hver 4. uge. Og dette beløb bliver trukket automatisk, hvis ikke man har frameldt sig.
Er der bindingsperiode?
Hos Boligsurf.dk er der ikke en lang bindingsperiode, men derimod kan man opsige sit medlemskab når man har lyst, og så opfører abonnementet ved udgangen af den periode, som man har betalt for. Men man kan ikke opsige medlemskabet indenfor 24 timer. Men hvis man husker at afmelde sig inden de første 6 dage, så er man ikke bundet til et medlemskab på 299 kroner. Men det kan selvfølgelig være en god investering, hvis man er opsat på at finde sin drømme bolig.
Hvilken boligportal kommer næste gang?
Fandt du ikke lykken på Boligsurf.dk? Kig ind igen næste måned, hvor vi ser nærmere på en anden platform, hvor man også kan søge efter boliger. I august måned vil vi præsentere Akutbolig.dk, hvor vi igen vil gå igennem fordele og ulemperne ved netop denne platform. Så har du det bedste beslutningsgrundlag for at vælge den platform, som passer bedst til dine behov. Vi ses næste måned!