Uopsigelig lejekontrakt – hvad er reglerne?

Uopsigelig lejekontrakt – hvad er reglerne?

Picture of Sebastian Juhl

Sebastian Juhl

Senior legal advisor

Oftest er lejekontrakter opsigelige, men rigtig mange lejekontrakter er faktisk uopsigelige af forskellige grunde. Men hvornår har man egentlig ret til at gøre en lejekontrakt uopsigelig, og kan man så overhovedet ikke komme ud af lejekontrakten? Læs med her og bliv klogere.

Udgangspunktet med lejekontrakter

Som udgangspunkt er lejekontrakter opsigelig efter reglerne i lejeloven. Som lejer har du derfor som udgangspunkt altid ret til at opsige din lejekontrakt, hvis du vil flytte. Der stilles dog strengere regler for udlejer, der skal have en god grund og samtidig skal opfylde de formalia, lejeloven opstiller for udlejers opsigelse.

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

Uopsigelig lejekontrakt – hvad er det?

En uopsigelig lejekontrakt er en aftale mellem udlejer og lejer om, at lejeforholdet ikke kan opsiges i en vis periode.

Hvis der er aftalt uopsigelighed i 12 måneder, kan lejekontrakten således ikke opsiges i de første 12 måneder af lejeperioden.

Hvis der er tale om en tidsbestemt lejekontrakt af 12 måneders varighed, vil lejekontrakten automatisk opsiges efter de 12 måneder.

Fortsætter lejeforholdet som tidsubestemt efter uopsigelighedsperiodens ophør, vil lejeforholdet fortsætte. Hvis der ikke er aftalt noget om opsigelse i lejekontrakten, vil lejekontrakten kunne opsiges med de normale opsigelsesregler i lejeloven. Da udgangspunktet er, at lejer har 3 måneders opsigelsesvarsel, vil der således kunne opsiges med 3 måneders varsel, når de 12 måneders uopsigelighed er ophørt.

Læs også: Tidsbegrænset lejemål: Alt du bør vide som lejer 

TIP

Det er i flere tilfælde muligt, at man “forhandler” punktet med udlejer inden man underskriver lejekontrakten. Vi vil altid anbefalde, at du forsøger at få fjernet punktet.

Hvornår kan man gøre en lejekontrakt uopsigelig?

Udlejer kan som udgangspunkt godt aftale en vis uopsigelighedsperiode i lejekontrakten. Dette vilkår må dog efter omstændighederne være rimeligt. Hvis det er urimeligt, vil der kunne gøres indsigelse imod dette.

Særligt tidsbegrænsede lejekontrakter vil som udgangspunkt være uopsigelige. Efter lejeloven er det nemlig udgangspunktet for disse, at de er uopsigelige i lejeperioden. En lejekontrakt kan for eksempel tidsbegrænses i fremlejeforhold, hvor en fremlejegiver ønsker at fremleje lejemålet ud fordi denne skal på studieophold eller forretningsrejse (og andet) i udlandet.

Lejeloven giver dog mulighed for, at der kan aftales andet i disse tilfælde. Det kan således aftales, at de almindelige opsigelsesregler skal gælde, eller at der skal være et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder eksempelvis.

Forskellen på tidsbestemte lejekontrakter og andre uopsigelige lejekontrakter er dog, at tidsbestemte lejekonktrakter som udgangspunkt automatisk vil bringes til ophør, når den tidsbestemte lejeperiode udløber. Uopsigelige lejekontrakter fortsætter dog efter uopsigelighedsperioden, hvor lejer/udlejer selv skal opsige lejekontrakten for at denne bringes til ophør.

Er man så bundet af lejekontrakten for evigt, hvis den er uopsigelig?

Hvis lejekontrakten er uopsigelig, kan den som udgangspunkt ikke opsiges i uopsigelighedsperioden. Uopsigelighedsperioden vil dog undertiden ophøre af sig selv, da der ikke kan aftales uopsigelighed i meget lange perioder.

Hvis en part misligholder lejekontrakten, vil denne dog kunne bringes til ophør på trods af, at den var uopsigelig. Det er ikke meningen, at man som lejer/udlejer skal være bundet af en lejekontrakt, hvis den anden part f.eks. ikke foretager nødvendig vedligeholdelse eller betaler sin husleje til tiden. I disse tilfælde vil en uopsigelig lejekontrakt således kunne bringes til ophør, såfremt misligholdelsen af lejekontrakten er væsentlig nok.

Læs også: Er en fremlejeaftale tidsbegrænset og uopsigelig?

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner.

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.

Lejekontrakten er uopsigelig i en mindre periode – hvornår kan den så opsiges fra?

Hvis en lejekontrakt er uopsigelig i en mindre periode, f.eks. 12 måneder, vil den som udgangspunkt ikke kunne opsiges i de første 12 måneder af lejeperioden. Udlejer kan f.eks. betinge sig dette i tilfælde af nybyggeri, hvor udlejer vil være sikker på at få indtjening de første 12 måneder.

Men hvornår kan du så opsige lejekontrakten? Det findes nærliggende at tro, at man så kan være ude efter de første 12 måneder. Imidlertid forholder det sig ikke sådan. Når lejekontrakten er uopsigelig i 12 måneder betyder det, at du ikke kan opsige lejekontrakten i de første 12 måneder.

Du kan altså først opsige lejeaftalen efter de 12 måneder. Hvis du har 3 måneders opsigelsesvarsel, må du altså vente 3 måneder yderligere, før du kan være ude af lejemålet. Husk dog, at de 3 måneder først begynder fra den første i kommende måned. Det betyder, at du sandsynligvis først kan være ude 4 måneder efter de 12 måneder. Reelt vil du således være bundet til lejekontrakten i 16 måneder under disse vilkår, der oftest ses i praksis.

Et vilkår om at lejemålet er uopsigeligt i 12 måneder, kan således være ret byrdefuldt for lejer. Hvis du ikke er sikker på, at du vil være bundet i lang tid, bør du derfor kraftigt overveje, om du bør indgå en aftale om en uopsigelig lejekontrakt. Særligt unge i storbyerne ses oftest have tendens til at flytte jævnligt. Det er dog desværre også ofte unge, der bliver fanget i disse uopsigelige lejekontrakter.

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med uopsigelige kontrakter kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring uopsigelige kontrakter, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere