Vandskade i lejebolig

Vandskade i lejebolig

Picture of Rógvi Magnussen

Rógvi Magnussen

Legal Advisor
Vandskade i lejemålet. Det kan være en rigtig ubehagelig situation at stå i som lejer, hvis der pludselig opstår en vandskade i lejemålet. Det kan derfor samtidig være svært at vide, hvordan man skal håndtere situationen. Hvornår skal lejer gøre udlejer opmærksom på vandskaden? Er det lejer eller udlejer der skal betale for udbedring af skaden? Og er det en god idé som lejer at være forsikret i tilfælde af en pludseligt opstået vandskade? Denne artikel giver svar på, hvordan man som lejer skal forholde sig, i tilfælde af en pludseligt opstået vandskade i lejemålet.

 

Hvordan opstår en vandskade?

En vandskade kan opstå på mange forskellige måder. Vandskader kan blandt andet forekomme i medfør af et skybrud, men også hvis lejer har overvandet en potteplante, hvorved vandet løber ud og skader gulvet.

Kan lejer holdes erstatningsansvarlig for vandskader i lejemålet?

Det fremgår af både den almindelige lejelov og almenlejeloven, at lejer har pligt til at behandle det lejede forsvarligt. Hvis du derfor på uforsvarlig vis for eksempel har overvandet dine potteplanter, så det har forårsaget vandskade i gulvet, kan du holdes erstatningsansvarlig for de skader det har pådraget lejemålet. Det er derfor rigtig vigtigt, at du husker at behandle lejemålet forsvarligt.
Hvis vandskaden derimod er opstået på baggrund af hændelser der ikke kan tilregnes dig, herunder et skybrud, kan du ikke holdes erstatningsansvarlig for skaden på lejemålet. Her har udlejer pligt til at udbedre skaden.
 

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 79 kroner.

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 79 kroner om måneden.

Hvad skal man gøre, når man opdager en vandskade i lejemålet?

Når du opdager, at der er sket en vandskade i dit lejemål, skal du straks kontakte din udlejer, da en vandskade anses for at være en uopsættelig skade. Udlejer er derfor forpligtet til at udbedre vandskaden, da den på længere sigt kan medføre fugtgener, som kan udvikle sig til skimmelsvamp, hvilket kan medføre store problematikker på længere sigt.

Derudover kan det være en rigtig god idé, at du har tegnet en indboforsikring, i tilfælde af at der opstår en vandskade i lejemålet. Udlejers forsikring går nemlig ikke ind og dækker ødelagt indbo. Det er udelukkende lejers egen indboforsikring der dækker dette. Hvis man som lejer ikke har tegnet en indboforsikring inden skaden er sket, kan man ikke derfor ikke få tabet af ødelagt indbo dækket.

Hvad er indbo?

Som nævnt er det ikke udlejers pligt at dække dit indbo. Derimod er dette noget, du skal forsikre dig ud af. Indbo skal forstås som at værende alt det, der ikke tilhører lejemålet. Eksempelvis vil beskadigede vægge, lofter og gulve være udlejers pligt at udbedre – og udlejers omkostninger. Såfremt der sker skade på din sofa, fjernsyn, seng eller noget helt tredje, vil dette være ”løse genstande”, som du selv har bragt ind i lejemålet, hvorfor det er din indboforsikring, der skal erstatte dette.

Hvad hvis det er udlejers skyld, at vandskaden sker, men min sofa har taget skade?

Såfremt skaden skyldes udlejers adfærd, eksempelvis forkert håndtering af vandlås eller andet, vil det stadig være ovenstående tilfælde med din indboforsikring, der er gældende. Det, der dog er forskellen her, er, at din forsikring således vil rette kravet mod udlejer. Derfor er det ikke noget, du skal bekymre dig om, da det er en forsikringssag, som din forsikring skal håndtere for dig.

Hvad hvis udlejer ikke reagerer på mine henvendelser?

En vandskade i lejemålet anses for at være en mangel, som skal udbedres. Hvis udlejer derfor ikke udbedrer vandskaden i lejemålet eller ikke reagerer på henvendelserne fra dig, er der dog andre ting, man kan foretage sig.

Hvis der foreligger en værdiforringende mangel af lejemålet, herunder en vandskade, kan man som lejer kræve et forholdsmæssigt afslag i huslejen af udlejer. Det forholdsmæssige afslag i huslejen kan kræves for hele den periode, der har foreligget en værdiforringende mangel i.
Hvis vandskaden anses for at være en væsentlig mangel, og udlejer ikke udbedrer manglen inden rimelig tid, kan man som lejer ophæve lejeaftalen, hvis man ikke længere ønsker at blive boende i lejemålet.

Ifølge loven er der dog også den mulighed, at lejer selv kan udbedre manglen på udlejers regning, men da dette kan få store økonomiske konsekvenser for lejer, er det derfor ikke en mulighed vi vil anbefale, at man som lejer gør brug af, medmindre man har rådført sig med en juridisk rådgiver.

Læs også: Huslejenævnet: Sådan fungerer en sag

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

Genhusning

I nogle tilfælde kan vandskaden være så omfattende, at lejemålet er blevet ubeboeligt. Her kan genhusning komme på tale.
Der er dog forskel på, om man bor til leje i en almenbolig eller om man bor til leje privat i forhold til, om man har ret til genhusning.

Ifølge almenlejelovens regler er der lovhjemmel til både midlertidig og permanent genhusning. Man har derfor ret til genhusning, hvis man bor til leje i en almenbolig, såfremt vandskaden har gjort lejemålet ubeboeligt.

Hvis man derimod bor til leje hos en privat udlejer, er der ikke lovhjemmel til genhusning. Her er der mulighed for at indgå en aftale med udlejer om genhusning.
Hvis det ikke er muligt at indgå en aftale om genhusning med udlejer, er det en god idé at undersøge din indboforsikring. Det forholder sig nemlig sådan, at mange indboforsikringer går ind og dækker en genhusning for lejeren, såfremt der er opstået en omfattende vandskade. Igen er det derfor rigtig vigtigt, at man som lejer har tegnet en indboforsikring, da denne sikrer dig bedst muligt i uheldige situationer.

Læs også: Genhusning; Alt du skal vide som lejer

Huslejenævnet og Boligretten

Hvis det slet ikke er muligt at komme i kontakt med udlejer eller indgå en aftale om at udbedre vandskaden i lejeboligen med vedkommende, kan man i sidste ende sende sagen til Huslejenævnet eller Boligretten, som kan træffe afgørelse i sagen. Det kommer dog an på selve sagens omfang, hvorvidt den skal sendes til Huslejenævnet eller Boligretten.

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med vandskader i lejemålet kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring mangler, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 4.7 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere