Fremleje kan være kompliceret, da der er mange regler på området. Skal du fremleje hele eller en del af din lejlighed? I denne artikel kan du læse om fremleje, og hvordan du fastsætter huslejen på en fremleje aftale.
Hvad er fremleje?
Fremleje er, når den oprindelige lejer udlejer dele eller hele sit lejemål til en anden. Her anvender man udtrykkene fremlejegiver om den originale lejer, fremlejetager om den nye lejer og udlejer, som typisk vil være ejeren af ejendommen. Fremleje er en lejeaftale indgået med en lejer, dette kan gøres for hele lejemålet eller bare for enkelte værelser.
Hvornår må jeg fremleje hele boligen?
Fremleje af hele lejemålet må gøres i op til to år uden tilladelse fra udlejer, herefter kan udlejer modsætte sig dette. Det kræves derudover, at man som fremlejegiver har en acceptabel begrundelse for at fremleje. Der fremgår ikke af lejeloven hvad en acceptabel begrundelse er, men det ses ofte at være:
- Studieophold
- Udstationering
- Midlertidig forflyttelse
- Sygdomsforhold
Som udgangspunkt må udlejer ikke modsætte sig din ret til at fremleje. Undtagelserne til dette er dog hvis fremlejen vil være til særlig ulempe for udlejer. Derudover har man ikke lov til at fremleje, hvis ejendommen man bor i, har mindre end 13 lejemål, eller hvis man ønsker at fremleje til flere personer end der er rum i lejemålet.
Fremlejekontrakten skal sendes til den oprindelige udlejer, og det kan anbefales at kontakte udlejer før en eventuel fremleje.
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvornår må jeg fremleje dele af boligen?
Ved fremleje af enkelte værelser eller dele af boligen er reglerne anderledes end ovenstående. Den vigtigste regel af have i mente er, at man højest må fremleje halvdelen af lejemålets beboelsesrum. Er der f.eks. tale om en 4-værelseslejlighed, må du fremleje 2 værelser til beboelse. Er der tale om en 3-værelses lejlighed, må du dog kun fremleje 1 værelse, da fremleje af 2 ud af 3 værelse er mere end halvdelen af lejemålets samlede beboelsesrum.
Når man fremlejer dele af sit lejemål, giver man brugsretten til dette videre til fremlejetager. Det er derfor ikke muligt at fremleje halvdelen af en stue, da det sjældent vil være muligt at give brugsretten til halvdelen af et rum videre til fremlejetager.
Fremlejekontrakten skal sendes til udlejer, og det kan anbefales at kontakte udlejer før en eventuel fremleje.
Hvis du vil læse mere om hvornår du må fremleje, så læs med her.
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner.
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
- Juridisk rådgivning
- Hjælp til opsigelse og ophævelse
- Løbende tjek af din lejekontrakt
- Løbende tjek af din husleje
- Og meget mere..
Fastsættelse af pris
Prisen for fremleje fastsættes efter princippet om ”det lejedes værdi”. Huslejen skal derfor matche den værdi, fremlejetager får. Ved fastsættelse af prisen for f.eks. et fremlejede værelse, skal man derfor kigge på, hvad et tilsvarende værelse i området vil koste at leje. Dette skal gøres ud fra størrelsen på værelset, og kvaliteten.
Forbrug
Ved fremleje af dele af boligen er det vigtigt at have fokus på forbrugsomkostninger. Hvis du som fremlejegiver betaler a conto til din udlejer, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at opkræve a conto-betaling fra fremlejetager. En a conto opkrævning kræver en separat forbrugsmåler, hvilket ikke vil være muligt at have ved fremleje af dele af boligen. Det kan derfor anbefales at inkludere forbruget i huslejen.
Eksempel:
Fremlejegiver har en husleje på 5500 kroner om måneden, og a conto på 600kr. Hvis fremlejegiver fremlejer hele lejemålet, og medtager forbrug i huslejen, vil huslejen for fremlejetager være 6100 kroner om måneden.
Hvis fremlejeaftalen derimod anvender a conto, kræves det af fremlejegiveren, at der laves et forbrugsregnskab hvert år. Det er derfor nemmere for fremlejegiver at forbruget medregnet i huslejen.
Læs også: Tjek din husleje: huslejeberegner
Må du så tjene penge på at fremleje?
Som udgangspunkt er svaret nej. Undtagelsen til dette kan opstå i ovenstående eksempel. Hvis fremlejegivers aconto betalinger skulle vise sig at være forhøje i forhold til forbruget, får fremlejegiver penge tilbage. Disse penge kan anses som en gevinst, da fremlejegiver ikke skal udbetale overskuddet til fremlejetager.
Det er dog ikke lovligt bevidst at sætte huslejen højere, end den bør være, og undskylde det med at forbruget måske er højere, når fremlejetager flytter ind.
Hvis du vil vide mere om reglerne for forbrugsafregning, kan du læse mere her.
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med fremleje kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring fremleje, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssyn til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.