Ny boligaftale vedtaget i Folketinget 30. januar 2020!

Ny boligaftale vedtaget i Folketinget 30. januar 2020!

Ny boligaftale vedtaget i Folketinget 30. januar 2020!
Picture of Sebastian Juhl

Sebastian Juhl

Senior legal advisor

Sejr til lejere

Selvom det i forgårs forlød, at mange måneders forhandlinger var gået i vasken, blev det i går aftes offentliggjort, at der er opnået enighed om en boligaftale, der gælder for udlejningen i Danmark. Aftalen skal blandt andet stoppe udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger i Danmark, og sætter samtidig en stopper for lejestigninger som følge af “5.2-forbedringer” i øvrigt. Aftalen forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2020.

Her er de vigtigste punkter i aftalen

  • Spekulantstop

Der indføres en karensperiode, som betyder, at der efter overtagelse af en boligudlejningsejendom og gennemgribende modernisering af en ejendom skal gå fem år, før huslejen må sættes op efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

  • Huslejebremse

Lejen vil fremover ikke kunne fastsættes væsentligt over det lejedes værdi (i praksis op til ti procent over), men vil fremover alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi.

  • Forbud mod “flytte-penge”

Det skal fremover være forbudt for udlejer at tilbyde lejer penge for at opsige eller fraflytte sit lejemål.

  • Besigtigelse

For at modvirke fupmoderniseringer, hvor udlejer udskifter nyere installationer alene for at opfylde beløbskrav, indføres krav om, at lejemålets stand før en modernisering skal dokumenteres ved en besigtigelse fra huslejenævnet.

  • Huslejenævn

Der sættes gang i en række initiativer, som vil styrke huslejenævnene og øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne. 

  • Grønt energikrav

Der indføres et skærpet grønt energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller man har løftet ejendommens energiklasse mindst to niveauer.

  • Grønt incitament

Karensperioden på fem år bortfalder, hvis en ejendoms energiklasse hæves med mindst tre niveauer eller energiforbedres for mindst 3000 kroner per kvadratmeter.

Læs også: Succeshistorie: Fik fuld medhold og sparede 24.000 + nedsat husleje

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge. 

Hvad betyder det så for lejere?

Det betyder for det første, at der sættes en stopper for de udenlandske kapitalfonde, der opkøber billige lejeboliger med henblik på at opnå en hurtig gevinst. De forbydes nemlig at tilbyde lejere penge for at flytte ud, og med karensperioden på de fem år, skal de således også som udgangspunkt vente 5 år, før de kan sætte huslejen op som følge af forbedringerne.

Der sættes også en stopper for fupmoderniseringerne, hvor huslejen sættes op, idet der nu skal ske en besigtigelse af lejemålet, inden moderniseringerne foretages, således at lejemålets stand kan konstateres, og sammenholdes med standen efter moderniseringen. På den måde bliver det mere gennemskueligt, om renoveringskravene i boligreguleringslovens § 5, stk. 2 reelt er opfyldt.

Derudover lempes kravene til at få huslejen nedsat. Fremadrettet skal huslejen nemlig ikke ”væsentligt” overstige det lejedes værdi. Det betyder, at i de tilfælde, hvor huslejen godt nok overstiger det lejedes værdi, men bare ikke overstiger det lejedes værdi nok, og derfor ikke kan nedsættes – der vil man fremadrettet kunne få sin huslejen nedsat alligevel, idet den nu bare skal være for høj.

Endvidere vil man undersøge, hvordan Huslejenævnenes sagsbehandling kan effektiviseres og ensartes. Dette betyder, at man forhåbentlig finder en løsning på at forkorte sagsbehandlingstiden, således at man som lejer hurtigere kan få en afgørelse, og ikke skal afvente i de værste tilfælde op til 6-12 måneder på en afgørelse.

Læs også: Hvordan fungerer en sag ved Huslejenævnet?

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere