Hvad er din nye adresse?
Din nye adresse skal forstås som den adresse, du flytter til efter dit lejeforhold ophører. Dette vil sige, at når du eksempelvis fraflytter et lejemål på Klokkeblomstvej 3, så er din nye adresse der, hvor du flytter hen efter det – eksempelvis Vesterbro 50.
Hvornår er det relevant at drøfte denne problemstilling?
Problemstillingen om opgivelse af din adresse er kun relevant, når du står og faktisk skal fraflytte lejemålet og udlejer beder dig oplyse din nye adresse.
Mange lejere står med spørgsmål såsom: Kan det virkelig være rigtigt? Skal jeg virkelig give min adresse til udlejer? Hvad nu hvis, at jeg ikke har lyst til at opgive den? I denne artikel giver vi dig svar på disse spørgsmål.
Læs også: Hvad skal du huske, når du flytter?
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvad siger lejeloven om udlevering af ny adresse til udlejer?
Lejeloven behandler netop spørgsmålet om, hvorvidt man som lejer skal udlevere sin nye adresse til udlejer, når man fraflytter sit lejemål. Det fremgår direkte af lovgivningen, at man som lejer senest 8 dage før fraflytningen, skal oplyse udlejer (til din fraflyttende bolig) om sin nye adresse.
Er min adresse en følsom oplysning efter GDPR-reglerne og Databeskyttelsesloven?
Svaret er både ja og nej.
Ifølge reglerne om databeskyttelse i GDPR og Databeskyttelsesloven, er hovedreglen, at en adresse ikke er en personfølsom oplysning, da ens adresse anses som at værende en ”almindelig oplysning” i persondatarettens forstand. En undtagelse er dog hvis du har en beskyttet adresse. Hvis det er tilfældet, er det en følsom oplysning.
Hvis din adresse er beskyttet, kan du bede udlejer om at behandle oplysningen efter persondatarettens regler, herunder GDPR og Databeskyttelsesloven. Udlejer skal derfor iagttage reglerne for, hvordan man behandler personfølsomme oplysninger.
Læs også: Fraflytningsopgørelse: Hvad er reglerne?
Hvis du ikke har en ny adresse
Hvis du ikke ved, hvor du skal bo, har du svært ved at give din nye adresse til din udlejer. Derfor skal du i stedet give ham adressen på det sted, hvor du midlertidigt opholder dig.
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
Hvorfor skal udlejer have min nye adresse?
Grunden til, at udlejer skal have den nye eller midlertidige adresse er, at udlejer skal kunne fremsende eksempelvis flytteopgørelsen til dig. Har udlejer ingen adresse, så kan udlejer ikke fremsende det.
Udlejer er underlagt nogle strenge frister for fremsendelse af for eksempelvis fraflytningsrapporten og sine istandsættelseskrav, hvorfor det er meget vigtigt for udlejer, at få et sted, hvorhen de kan fremsende dokumenter.
Læs også: Fraflytningsrapport: den komplette guide
Ved aftale om digital kommunikation
Der kan i nogle lejekontrakter være aftalt i § 11 eller mellem udlejer og lejer, at digital kommunikation anvendes i lejeforholdet. Derfor kan du kontakte udlejer og gøre ham opmærksom på, at du ønsker at fortsætte med denne kommunikationsform – også efter fraflytningen.
TIP
Sørg altid for at have aftalen på skrift, hvor begge parter har godkendt. På den måde kan udlejer ikke komme og sige, at grunden til at han ikke har fremsendt istandsættelseskrav eller andet indenfor fristen, skyldtes dig. Du har bevis i form af den skriftlige aftale.
Et eksempel på kontakt til udlejer:
Hej udlejer,
Når jeg fraflytter lejemålets adresse d. x/x/x, vil jeg gerne bede dig om, at du fremsender diverse dokumenter, rapporter og opgørelser til mig digitalt, da vi gennem lejeforholdet har kommunikeret på denne måde (eller der fremgår af lejekontraktens § 11 at digital kommunikation kan anvendes).
Du bedes derfor fremsende ovennævnte til følgende:
Din e-mailadresse og telefonnummerMed venlig hilsen
Dit navn
Du skal naturligvis tilpasse beskeden til din konkrete situation.
Hvis I ikke har aftalt digital kommunikation
Det er faktisk sådan, at selvom der ikke foreligger en udtrykkelig skriftlig aftale om, at I anvender digital kommunikation (eksempelvis i lejekontraktens § 11), kan I sagtens kommunikere digitalt alligevel. Hvis I tidligere har anvendt digital kommunikation (SMS, e-mail eller lignende), svarer det til stiltiende accept. Det betyder, at begge parter har accepteret at kommunikere via den tidligere anvendte kommunikationsplatform (fx SMS). Derfor kan du gøre som i tilfældet ovenover.
Hvis din udlejer insisterer på at få din nye adresse
Der kan være nogle enkeltstående tilfælde, hvor man som lejer ikke ønske at udlevere sin nye adresse til sin udlejer. Det kan eksempelvis være på grund af konflikter, problemer med chikane eller andre lignende forhold.
Det fremgår altså i lejeloven, at du skal give din adresse til din udlejer, når du fraflytter dit lejemål. Det skal dog tilføjes, at der ikke tidligere har været tilfælde, hvor en lejer er blevet dømt for overtrædelse af reglerne fordi vedkommende ikke ønskede at udlevere sin nye adresse til sin udlejer.
Hvis du ikke giver din adresse til din udlejer, skal du være opmærksom på, at det kan stille din udlejer i en situation, hvor han ikke har mulighed for at sende eksempelvis fraflytningsrapporten til dig. Derfor kan fristen for fremsendelsen blive udvidet og det kan have betydning for din sag. Hvis du står i en sådan situation, vil vi anbefale dig at have en juridisk rådgiver med på sidelinjen til at rådgive dig om reglerne i lejeloven, så du ikke kommer til at stille dig selv ringere end lovens regler.
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med at oplyse udlejer om sin nye adresse kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være at oplyse udlejer om sin nye adresse, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.