Dette indlæg indeholder reklamelinks
52% af studerende har fejl i deres lejekontrakt, viser undersøgelse fra DIGURA. Det er både mindre faktuelle fejl, men også fejl som eksempelvis kan koste rigtig meget af dit depositum eller give for høje huslejestigninger. Nogle af fejlene skyldes decideret snyd i lejemål, mens andre er reelle fejltagelser.
De typiske fejl der er i lejekontrakten
Nogle fejl er blot af kosmetiskekarakter såsom det forkerte navn eller adresse, men flere af fejlene er også af afgørende karakter – og kan koste dyrt. Blandt andet er der stadig mange udlejere, som kræver nyistandsættelse og derfor ofte tager hele depositummet.
I lejekontrakter underskrevet efter d. 1/7-2015 må udlejere kun kræve normalistandsættelse, og du hæfter derfor ikke for almindelig slid og ælde ved fraflytning. Ligeledes skal alle lejekontrakter efter ovenstående dato være af typeformular A9 (og ikke A8). Hvis det ikke er tilfældet, har du underskrevet en ugyldig typeformular – dog er det oftest kun til udlejers ulempe. Udlejere må heller ikke tage separat betaling for trappevask, PBS-betaling eller administrationsgebyr.
Der er desværre færre og færre lejeboliger med en fornuftig husleje, som passer til studerende, og derfor er kampen blevet endnu hårdere. Det betyder også, at man kan fristes til at skynde sig at underskrive lejekontrakten og derfor ikke lige får tjekket alle detaljer. Du bør altid få en ven eller en juridisk rådgiver, til at gennemlæse din lejekontrakt, så du ikke underskriver vilkår som er ulovlige eller til væsentlig ulempe for dig.
TIP
Husk, du altid kan få tjekket din husleje og lejekontrakt gratis hos os.
6 gode tips så du kan undgå snyd i dit lejemål
Indgiv altid en fejl- og mangelliste
Selvom man bare gerne vil på plads i sin nye lejlighed, er det utrolig vigtigt, at man tager sig tiden til at udfylde en fejl- og mangelliste. Du har 14 dage fra du overtager lejemålet til at udfylde listen og sende den til din udlejer. På denne liste skal du angive alle de fejl og mangler, du kan finde i lejemålet, så du ikke kommer til at hæfte for dem, når du flytter. Det er en god ide at tage billeder af det hele også, så du er helt dækket ind. Så længe du kan bevise, at manglerne var der, da du flyttede ind, kan din udlejer ikke kræve, at du skal betale for at udbedre dem.
Husk dokumentation
Et vigtigt råd er altid at huske dokumentation. Først og fremmest skal du aldrig betale kontant eller under bordet ved indflytning eller husleje, da disse penge ikke vil kunne dokumenteres, og du kan derfor ikke bevise, at du har betalt pengene.
Du bør også altid få aftaler på skrift, da du på den måde altid kan bevise, hvad der er blevet aftalt mellem dig og din udlejer. Det samme gør sig gældende ved blandt andet opsigelse af lejemål. Skriftlig dokumentation er ikke nødvendigvis ensbetydende med anbefalede breve – det inkluderer også mail og SMS. Det er altid afsender, der har ansvaret for at bevise, at modtageren har modtaget henvendelsen. Det kan ske ved at du får en skriftlig bekræftelse fra modtageren.
Du skal betale for “nyistandsættelse” ved fraflytning
Nogle gange forsøger udlejere at kræve betaling for nyistandsættelse af lejemålet, når en lejer fraflytter. Her skal du være opmærksom på, at udlejer rent faktisk ikke kan kræve det på lovlig vis. Ifølge den nye lejelov må udlejere ikke længere kræve nyistandsættelse, og kan derfor kun kræve normal-istandsættelse.
Læs også: Hvad sker der når udlejer vil sælge lejlighed/hus?
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner.
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
- Juridisk rådgivning
- Hjælp til opsigelse og ophævelse
- Løbende tjek af din lejekontrakt
- Løbende tjek af din husleje
- Og meget mere..
Opkrævning af forbrug
Der er forskellige måder, du kan blive opkrævet for dit forbrug på. I mange tilfælde sker det ved en månedlig a conto betaling, der på årlig basis reguleres ud fra dit forbrug. For at du kan betale forbrug a conto, skal du have individuelle målere i dit lejemål. Nogle udlejere vælger på ulovlig vis at opkræve a conto, selvom der ikke er individuelle målere i lejemålet. A conto betaling af vand og el må altså ikke beregnes ud fra areal eller andre fordelingsprincipper.
Huslejestigninger
Huslejestigninger er meget normale i et lejeforhold. Du skal dog være opmærksom på, hvordan huslejestigningen er beregnet. En ny lejelov trådte i kraft d. 01.07.2015, hvor reglerne for trappeleje er ændret. Hvis du er flyttet ind i dit lejemål efter den dato, må din udlejer ikke foretage huslejestigninger efter trappeleje-princippet. Det betyder, at din udlejer ikke kan kræve en huslejestigning med et fast beløb eller procentsats. En gyldig huslejestigning vil i stedet beregnes via nettoprisindekset, der tager højde for en række faktorer.
Du kræves betaling for renovation og trappevask
Der er nogle former for tillægsydelser, som din udlejer ikke må kræve betaling for. Alligevel ender disse tillægsydelser med at blive påkrævet i lejekontrakten. Det drejer sig om renovation og trappevask, og de kan derfor ikke blive opkrævet som en separat betaling.
Hvis du har betalt for disse tillægsydelser, er der mulighed for at få pengene refunderet med 3 års tilbagevirkende kraft. Der også tilfælde, hvor der kræves betaling for andre tillægsydelser, der ikke er hjemmel til i lejeloven, og du bør derfor være opmærksom på, hvad der er inkluderet i din lejekontrakt.
Læs også: Kan jeg kræve huslejen nedsat med tilbagevirkende kraft?
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med snyd i lejemål kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring snyd i lejemål, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.