Vandafledningsafgift: Hvem skal betale i et lejeforhold?

Vandafledningsafgift: Hvem skal betale i et lejeforhold?

Picture of Mike Vestergaard

Mike Vestergaard

Partner

Når man bor til leje, er det let at antage, at det er udlejeren, der står for alle de trælse regninger, da det er udlejer, der ejer bygningen. Dette er ofte tilfældet, men ikke altid. Som lejer kan du faktisk godt hæfte for vandafledningsafgift, afhængigt af, hvad der er aftalt i din lejekontrakt.

Vil du vide, om du skal betale vandafledningsafgift som lejer? Læs videre her og bliv klogere på dine forpligtelser.

Hvad er vandafledningsafgift?

Vandafledningsafgift er en kommunal afgift, som betales af alle, der er tilsluttet kloakker eller offentlige spildevandsanlæg. Afgiften beregnes ud fra dit vandforbrug og afregnes til kommunen. Regningen sendes til ejeren af ejendommen, hvilket i mange tilfælde betyder, at det er din udlejer, der modtager regningen.

Men hvem er forpligtet til at betale vandafledningsafgiften – lejer eller udlejer? Det afhænger af, hvad der er aftalt i din lejekontrakt. I mange tilfælde vil det være lejer, der betaler vandafledningsafgiften som en del af forbrugsudgifterne, men det er altid vigtigt at tjekke din kontrakt for præcisering.

Vil du blive klogere på, hvem der har betalingspligten i dit tilfælde? Læs videre her og find svar på, hvordan du som lejer eller udlejer skal forholde dig til vandafledningsafgift.

Læs også: Forbrugsmålere i lejemål: Hvad er reglerne? 

Skal lejer betale vandafledningsafgift?

Om du hæfter for vandafledningsafgiften som lejer eller ej afhænger af, hvad der står i din lejekontrakt. I de tilfælde hvor du har en ”ren” husleje, dvs. at du ikke betaler a conto vand, vil vandafledningsafgift typisk være inkluderet i din husleje – det afhænger dog af, om der er individuelle vandmålere i dit lejemål. Hvis du betaler a conto vand, og der ikke er opsat separate målere op i de enkelte lejemål – så er det nemlig ikke lovligt at opkræve a conto-betaling for vand. Du skal som lejer betale vandafledningsafgift, hvis du betaler a conto vand og der er opsat individuelle målere. 

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

A conto vand eller ej – det er det afgørende

Det fremgår af din lejekontrakt, om vand er inkluderet i din husleje, og om du skal betale vand a conto. Du kan tjekke dette på to måder:

  1. Se på lejekontraktens § 3 under betalinger. Her vil det fremgå, om du betaler vand a conto. Hvis der er angivet et beløb, betaler du a conto for vand, og hvis der ikke står noget beløb, gør du ikke.
  2. Tjek lejekontraktens § 5, hvor det er angivet, om udlejer leverer vand til lejemålet. Hvis ja, så skal du se, om forbruget fordeles via individuelle målere. Begge punkter skal være markeret med “ja”, for at du som lejer lovligt skal betale vand a conto – og dermed også hæfte for vandafledningsafgift.

Der er fire scenarier for, hvordan vandafregning kan håndteres i dit lejeforhold:

  1. Vand er inkluderet i huslejen: Udlejer hæfter for vandafledningsafgift.
  2. Udlejer leverer vand, og der er individuelle målere: Lejer hæfter for vandafledningsafgift.
  3. Du betaler vand a conto, og der er individuelle forbrugsmålere: Lejer hæfter for vandafledningsafgift.
  4. Du betaler vand a conto, men der er ingen individuelle målere: Udlejer hæfter for vandafledningsafgift, da det er ulovligt at opkræve a conto uden forbrugsmålere.

Ved at gennemgå disse punkter kan du afgøre, om du som lejer er forpligtet til at betale for vandafledningsafgift.

Vandafledningsafgift er en kommunal afgift

Afgiften er en kommunal udgift, som afregnes direkte med ejeren af ejendommen. Det vil sige, at selvom man som lejer står for afregningen af vandafledningsudgiften, så vil regningen ikke komme direkte til lejer, men til udlejer. Udlejer vil herefter skulle give den videre til lejer.

Når udlejer modtager regningen, så kan lejer ikke kræve, at udlejer skal fremlægge et vandregnskab i den forbindelse – dog skal udlejer stadig lave vandregnskab i forhold til reglerne i lejelovens kapitel 7 omkring lovligheden og forpligtelserne angående a conto. Grunden til at der ikke skal udarbejdes et selvstændigt regnskab skyldes, at udlejer reelt intet har med forbruget at gøre udover at modtage en faktura på vandafledningsafgiften.

TIP

Det kan være en god idé at få juridisk sparring i disse sager, da vi ser, at mange lejere blive snydt – i nogle tilfælde er det ganske bevidst fra udlejers side.  

Vandafledningsafgift skal betales

Udgiften til vandafledningsafgift kan være meget høj og ofte på et femcifret beløb, hvilket naturligvis er en ubehagelig overraskelse. Derfor er der nogle, der nægter at betale regningen. Det er dog ikke en god idé, da udgiften til afgiften anses som en pligtig pengeydelse. Det vil derfor kunne sammenlignes med at tilbageholde husleje, og derfor får udlejer mulighed for at ophæve lejekontrakten. 

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med vandafledningsafgift kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring vandafledningsafgift, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig. 

Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 9,4 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også. 

Er du i tvivl om noget i artiklen, så sidder vores team klar til at hjælpe dig i chatten. Den kan du finde nederst i højre hjørne.  

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere