10 gode råd til indflytning

10 gode råd til indflytning

Picture of Sebastian Juhl

Sebastian Juhl

Senior legal advisor

Har du styr på alt til indflytning i dit nye lejemål? Få et overblik over de vigtigste ting og få styr på dine rettigheder som lejer. 

Få en god indflytning

Der er rigtig mange ting at holde styr på, når man skal flytte. Vi har derfor tænkt os godt om og kan nu give dig vores 10 bedste tips til en god og ubekymret indflytning. 

1. Undersøg lejemålet før indflytning

Inden din indflytning er det en god idé, i så vidt omfang det er muligt, at sørge for at have gennemgået dit kommende lejemål. Mange kommende stridigheder kan forebygges ved at du som lejer er bekendt med lejemålets stand og mangler fra start, og på den måde ved, hvad du kan forvente indflytning.

2. Overvej huslejeniveauet

Andet step inden indflytning er at være opmærksom på huslejeniveauet. Det er nemlig ikke tilladt at opkræve en for høj husleje. Huslejen skal fastsættes ud fra lejemålets værdi. Overvej derfor, hvad en lignende lejlighed koster i samme område. Brug din sunde fornuft til at vurdere, om prisen er acceptabel. 

Hvis du er i tvivl om huslejen kan være for høj, så har vi udviklet en beregner, som gratis kan tjekke om huslejen er rimelig. Du kan finde beregneren på Tjekhusleje.dk. 

Læs også: Betaler du for meget i husleje?

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.

3. Hvem er angivet som lejer i lejekontrakten?

Inden indflytning er det vigtigt at overveje, hvor mange der skal flytte ind i lejemålet, og hvem der skal stå på lejekontrakten. Hvis du for eksempel flytter sammen med din kæreste og ikke står på lejekontrakten, kan du i visse tilfælde miste retten til at blive boende, hvis I går fra hinanden, og din kæreste fraflytter lejemålet.

Flytter du sammen med venner, er det en god idé, at alle står på lejekontrakten. På den måde hæfter I solidarisk for lejemålet, og alle har lige rettigheder i forhold til at blive boende i tilfælde af fraflytning.

4. Er din lejeaftale tidsbegrænset? ​

Har du et tidsbegrænset lejemål? I så fald er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag tidsbegrænsningen. Ifølge lejelovengælder der en regel om, at lejemål kun må tidsbegrænses, hvis der er en særlig grund til det. Tidsbegrænsningen skal være velbegrundet, og udlejer skal kunne dokumentere, hvorfor lejemålet ikke kan være ubegrænset.

Læs også: Tidsbegrænset lejemål: den komplette guide for lejere

5. Boligens stand

Hvis din udlejer har mere end ét lejemål, er udlejer forpligtet til at afholde et indflytningssyn, hvor I sammen gennemgår lejemålets stand. Hvis udlejer forsømmer at foretage indflytningssyn, kan det få konsekvenser for hans krav mod dit depositum ved fraflytning.

Under indflytningssynet har du som lejer mulighed for at stille spørgsmål og få klarlagt eventuelle usikkerheder omkring lejemålets stand. Hvis din lejekontrakt er af typeformular A10, kan du tjekke under § 7, om der er angivet, at indflytningssyn skal afholdes.

6. Tag billeder af lejemålet

Det er en rigtig god idé at tage billeder af dit lejemål ved indflytning. Dette kan hjælpe dig med at dokumentere lejemålets stand, hvilket kan være afgørende ved fraflytning eller i tilfælde af en tvist i løbet af din lejeperiode. Skulle der opstå skader eller mangler under din lejeperiode, bør du også fotografere disse, så du har bevis for, hvornår skaden er opstået, og i hvilken stand lejemålet var, da du flyttede ind.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.

7. Betaling af depositum og forudbetalt husleje​

Din udlejer må ifølge lejeloven maksimalt opkræve tre måneders depositum og tre måneders forudbetalt husleje (herunder må der ikke medtages forbrug). Udlejer kan ligeledes ikke forlange, at du skal betale beløbene kontant.

Husk på, at depositummet kun er til at dække skader og mangler, du som lejer forvolder i gennem din lejeperiode. Udlejer kan altså ikke uretmæssigt bare opkræve penge til diverse ting, som det lyster ham.

Den forudbetalte husleje følger din opsigelsesperiode. Det vil sige, at du i din opsigelsesperiode kan bo den forudbetalte husleje op. Flytter du før tid, skal udlejer bestræbe sig på at genudleje lejemålet, og hvis/når dette lykkes, har du krav på tilbagebetaling af det resterende af den forudbetalte husleje, som du endnu ikke har boet op.

Læs mere: Depositum og forudbetalt leje – Hvad skal du vide?

8. Når du er flyttet ind

Efter din indflytning har du ifølge lejeloven 14 dage til at gøre indsigelse mod eventuelle fejl og mangler i lejemålet. Denne liste kaldes i daglig tale for en fejl- og mangelliste. Det er vigtigt, at du grundigt beskriver præcis, hvor skaderne er, og hvilken type skade der er tale om.

Undlad ikke noget – sørg for at notere samtlige fejl i lejemålet. Husk også at tjekke, om alt inventar fungerer korrekt. Vær særligt opmærksom på maling, lister, sprækker i loftet, ridser i gulvet, vinduer, komfur og andre væsentlige ting.

9. Alt skal være skriftligt

Selvom din indflytning er overstået, er det vigtigt at undgå mundtlige aftaler med din udlejer. Hvis der eksempelvis er små mangler i lejemålet, og udlejer mundtligt lover at udbedre dem inden for en bestemt tidsramme, som tre uger inde i lejeperioden, skal du sørge for at få det på skrift.

På den måde undgår du potentielle konflikter, hvis udlejer ikke overholder sin aftale. Med en skriftlig aftale kan du altid henvise til, hvad der er blevet lovet, og det giver dig en stærkere position i tilfælde af en tvist.

10. Betaling af husleje

Når din indflytning er overstået, skal du også have styr på din betaling af husleje. Lejeloven giver dig som lejer flere forskellige muligheder i forhold til hvordan du betaler din husleje. Du har derfor ret til at betale igennem et banksystem. Oftest sender udlejer en faktura, hvor du kan tilmelde automatisk betaling igennem din netbank. Det sker i sjældne tilfælde, at udlejer mener, at lejer skal betale sin husleje kontant på et bestemt mødested. Det opfordrer vi stærkt til, at man ikke gør. 

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med indflytning kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring indflytning, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til? 

Lad os hjælpe dig

Med DIGURA Home får du ikke kun professionel juridisk rådgivning, men også fuld beskyttelse af hele dit lejemål – uanset beliggenhed og antal beboere. Vores service sikrer, at du som lejer er bedst muligt stillet i dit lejemål.

Vi har opnået fordelagtige resultater for lejere i over 90 % af de sager, vi har behandlet. Med DIGURA Home er du sikret stærk juridisk støtte, så du kan føle dig tryg i dit lejemål.

Har du brug for juridisk hjælp? Du kan få din sag vurderet gratis ved at indsende den nedenfor. Vores dygtige juridiske team vil gennemgå din sag og give en uforpligtende vurdering. Det er helt gratis, og du får en professionel vurdering af dine muligheder og rettigheder.

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere