|
Du har fundet dit nye drømmehjem og flyttekasserne er igang med at blive pakket. Nu står du overfor flytningen, der mest af alt bare skal overstås. Der er mange praktiske ting, du skal være opmærksom på i dit flytterod – derfor har vi lavet denne huskeliste til flytning. Læs den godt igennem – i nogle tilfælde kan du faktisk risikere at få en bøde for ikke at overholde reglerne ved flytning.
Oplys om adresseændring
Du skal oplyse din kommune om din adresseændring, hvilket du gør på borger.dk. Du kan gøre det 28 dage før eller fem dage efter flytningen. Hvis du ikke har gjort det inden fem dage, kan du i nogle kommuner risikere en bøde. Når du melder flytning til folkeregistret, skal du også vælge, om du vil skifte læge. Når du har gjort det, får du automatisk tilsendt dit nye sundhedskort.
Det er den officielle adresseændring, men andre personer eller virksomheder, der bruger din adresse, skal også have besked om, at du er flyttet. Det er eksempelvis din arbejdsgiver eller hvis du har abonnement på noget, der sendes til din adresse, er det også en god idé selv at oplyse dem om din nye adresse.
Husk navn på postkassen
Det er vigtigt, at du hurtigt efter du er flyttet ind får sat dit navn på postkassen. Ellers kan postbuddet faktisk nægte at aflevere din post.
Aflæs dine målere
Selvom du bor i en lejebolig, er det altså ikke sikkert, din udlejer er behjælpelig på dette punkt. Du skal derfor selv give dit elselskab besked om at du flytter. Ofte sker det dog også automatisk, men det er bedst at være på den sikre side. Du skal aflæse din gamle elmåler den sidste dag i dit gamle lejemål og din nye elmåler den første dag i dit nye lejemål. I nogle tilfælde skal du også aflæse dine målere og give besked til dem, der leverer vand, varme og gas, men det er kun i nogle tilfælde. Tjek deres hjemmeside, hvis du er i tvivl.
Læs også: 10 gode råd til indflytning
Internet
Fod Guds skyld, internet! Der findes få ting, der er værre end at side i et helt nyt hjem, der endnu ikke føles som dit eget og ikke have mulighed for internet. Imellem udpakningen af de utallige flyttekasser har du bare brug for en times Netflix engang imellem. Husk derfor at få opsagt dit gamle internet og få bestilt det nye – ofte går der flere dage eller uger før det er oppe at køre.
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Måske ændrer din forskudsopgørelse sig
Du troede måske, du kunne komme udenom SKAT på denne huskeliste til flytning? Desværre (eller måske heldigvis) ikke. I nogle tilfælde kan der faktisk ske ændringer i din forskudsopgørelse, når du flytter. Det er eksempelvis hvis du flytter, så du er berettiget til kørselsfradrag eller hvis du har solgt fast ejendom.
Læs også: De bedste flyttetips
Boligstøtte
Din boligstøtte afhænger af forskellige forhold som eksempelvis din indkomst og din husleje. Hvis du vil have boligstøtte fra den måned, du flytter ind, skal du senest søge 30 dage efter indflytning. Du kan søge lige her.
Læs også: Hvad er boligstøtte?
Forsikring
Det er vigtigt, du husker at give besked om din flytning til dit forsikringsselskab, der står for din indboforsikring. Dine forsikringer kan nemlig ændre sig, når du skifter boligtype og adresse. Undersøg derfor, om det er tilfældet for din forsikring.
Hav en god flytning!
Det var vores huskeliste til flytning. Vi håber, den gav dig overblik over situationen. Vi ønsker dig en rigtig god flytning! Hvis du støder på problemer i enten dit nye eller gamle lejemål, er vi klar til at rådgive dig. Indgiv din sag til en gratis vurdering her på siden og få svar inden 24 timer! Vi kan også hjælpe dig med at tjekke din lejekontrakt eller tjekke din husleje. Begge dele er gratis!