Vi har alle hørt ordet a conto (eller aconto, som det ofte staves), men hvad betyder det egentlig? A conto-betaling refererer til en forskudsbetaling for udgifter, der senere bliver afregnet baseret på det faktiske forbrug. I lejemål er det typisk ydelser som vand, varme og el, der betales a conto.
Hvad betyder a conto (aconto)?
A conto-betaling er et fastsat beløb, der fungerer som forudbetaling på dit forbrug, og som senere bliver afregnet baseret på det faktiske forbrug. A conto er et skønnet beløb, der typisk beregnes ud fra gennemsnittet af dit årsforbrug. Du betaler altså et beløb baseret på, hvad man forventer, din endelige afregning vil være.
A conto-betalinger kan opdeles og betales enten årligt, halvårligt, eller månedligt, afhængig af lejeaftalen. Hvis dit forbrug ikke bliver afregnet, og du ikke modtager en opgørelse, har du som lejer krav på at få tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt a conto, hvis udlejeren ikke kan dokumentere forbruget.
Eksempel: Du forventer at du skal betale 3600 kr. i vand for 12 måneder. Derfor vil a conto, ved en månedlig betaling, være svarende til 300 kr.
Hvis den endelige regning ender på 6000 kr., og du derfor har betalt 2400 kr. for lidt, så har dit a conto været fastlagt forkert og du skylder derfor 2400 kr., da den endelige regning er dit faktiske forbrug. A conto er dermed alene en forventningsafstemning.
Eksempel: Sidste år boede du sammen med din kæreste i dit lejemål og betalte 500 kr. a conto i vand, hvilket passede perfekt. I dette regnskabsår er du desværre gået fra din kæreste, som er flyttet ud af lejemålet, og derfor er du den eneste, der har brugt vand – men du har stadig betalt 500 kr. i a conto for vand, da det forventes at samme vilkår gælder i dette regnskabsår. I stedet har du kun brugt vand for 200 kr. om måneden og derfor har du betalt 3600 kr. for meget. Derfor skal du nu skal have dette beløb udbetalt.
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvordan fastsættes a conto?
Ud fra sidste års forbrug
Normalt fastsættes a conto ud fra sidste års forbrug – det vil derfor ofte være dette som danner rammer a contobeløbets størrelse. A contobeløbet reguleres til tider, så det bedre afspejler det konkrete forbrug. Lejemålets forbrug kan have ændret sig grundet forhold som nævnt i det ovenstående eksempel, hvor man går fra at være to lejere til kun at være en.
De tidligere lejere
Når du flytter i et nyt lejemål, er det meget normalt, at dit a conto-beløb bliver fastsat ud fra den forhenværende lejers forbrug. Der kan naturligvis være stor forskel på dit og den tidligere lejers forbrug, hvilket kan give enten en stor efterregning eller en stor portion penge. Du skal derfor altid være opmærksom på, om dit forbrug svarer nogenlunde til det angivne a contobeløb.
Eksempel: Hvis du flytter ind i et lejemål alene, og de tidligere lejere boede tre personer sammen, så vil a conto typisk være fastsat efter tre personer. Som én person har du næppe samme forbrug som tre personer, hvorfor du formentlig vil betale for meget i a conto og derfor modtage penge retur.
Læs også: Den komplette guide om forbrug
Hvad betales a conto?
Når du bor til leje, betaler du ofte a conto for tillægsydelser udover huslejen. Der er tre udgifter, der kan afregnes a conto: vand, varme og el. Lejeloven fastsætter strenge regler for, hvornår udlejere må opkræve a conto-betalinger.
Varme
Udlejeren kan opkræve a conto-betaling for varme. Dette kan ske baseret på enten kvadratmeter/rumfang af lejemålet eller via en specifik forbrugsmåler, der er installeret i boligen.
Vand
For vand gælder det, at udlejer kun må opkræve a conto, hvis der er en forbrugsmåler knyttet til lejemålet. Hvis der ikke er en sådan måler, mister udlejer retten til at opkræve a conto-betaling for vand. I disse tilfælde skal vandudgifter i stedet dækkes som en del af huslejen.
El
El-reglerne ligner vandreglerne. Udlejer kan kun opkræve a conto-betaling for el, hvis der er en specifik forbrugsmålerinstalleret i lejemålet. Hvis der ikke er en måler, må eludgifter opkræves gennem huslejen, og udlejeren kan ikke kræve a conto-betaling for el.
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner.
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
- Juridisk rådgivning
- Hjælp til opsigelse og ophævelse
- Løbende tjek af din lejekontrakt
- Løbende tjek af din husleje
- Og meget mere..
Andre muligheder
Indeholdt i huslejen
Overstående forbrugsposter kan også være inkluderet i huslejen i stedet for at de bliver opkrævet a conto. Hvis de er indeholdt i huslejen, så vil udlejer ikke kunne opkræve efterbetaling, hvis forbruget skulle vise sig at være større end forventet.
Direkte betaling til forsyningsselskabet
Det kan også fremgå af lejekontrakten, at man betaler sine forbrugsudgifter direkte til det pågældende forsyningsselskab. Det vil sige, at udlejer ikke har noget med betalingen at gøre, og det er derfor en aftale mellem dig og forsyningsselskabet.
Læs også: Forbrugsregning ved fraflytning: Hvad er reglerne?
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med a conto/aconto kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring a conto og forbrug, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Ved DIGURA kan du altid få fat på os, du har din egen sagsbehandler og bedst af alt: Du betaler kun, hvis vi vinder din sag. Det er derfor risikofrit for dig, at vi hjælper dig.
Vi har opnået et fordelsagtig resultat for lejere i over 90 % af alle sager, som vi har haft behandlet. Vi har 4.7 i score på Trustpilot, 5 stjerner på Facebook og vi har hjulpet mere end 5000 lejere. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig også.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.