Sådan finder du en lejebolig

Sådan finder du en lejebolig

https://entradas.codetickets.com/entradas/yass-madrid_6677/locamente/online
Picture of Melissa Vrist

Melissa Vrist

Kommunikationschef

Hvis det er første gang, du skal finde en lejebolig, kan det være en tand overvældende. Hvor skal jeg starte, hvor finder jeg lejeboligerne, og hvordan undgår jeg at blive snydt? Det er alt sammen noget, vi vil give dig et overblik over i denne artikel.

Få styr på budgettet

Det allerførste du bør gøre er at sætte dig ned og få et overblik over dit rådighedsbeløb. Det er vigtigt at du ved, hvad du har råd til – her snakker vi ikke bare husleje. Der dukker en del regninger og udgifter op, når man bor til leje – forbrug, forsikringer, mad og husholdning m.m. Derfor skal du samlet set finde ud af, hvor stor en del af budgettet huslejen må fylde for, at det hele køre rundt. Når det er på plads, er det egentlig bare i gang med at søge.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 99 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 99 kroner om måneden.

Start på facebook

Det kan være en god ide, at spørge dit netværk, om de kender nogen, der lejer en lejlighed ud. Det kan for eksempel være på Facebook. Her har du muligheden for at spørge dit eget netværk til råds, men der findes også diverse Facebookgrupper, der er rettet mod at finde lejligheder og lejere til lejligheder, og de findes typisk i de større byer. Fordelen ved Facebook er, at det er gratis, og du kan være heldig at undgå ventelister som ved andre boligsøgningsmuligheder. Selvom du kan være heldig at finde din kommende lejebolig på Facebook, er det en side, hvor du skal være ret aktiv og holde øje. Dit opslag ryger hurtigt langt ned på siden og forsvinder i takt med, at der bliver lavet nye opslag.

Hvor finder du lejeboligerne?

De fleste lejligheder bliver slået op på diverse boligportaler af udlejerne. Der er en lang række af boligportaler, som du kan bruge til at søge lejeboliger i dit område. Der er både større og mindre boligsider, og du kan typisk søge mere specifikt efter dine behov.

Læs også De bedste hjemmesider til at finde en lejebolig

Mange boligsider kan dog være ret dyre at bruge, da du som regel skal betale et beløb på omkring 299 kroner per måned for at få adgang til udlejernes kontakt informationer. Mange sider tilbyder heldigvis en prøveperiode, hvor du for et mindre beløb kan få adgang til oplysningerne. Her gælder det om at være aktiv, og få fat i så mange numre som muligt, og derved kan du være heldig at få fat på lige netop de oplysningerne, der kan sikre dig din kommende bolig.

På de fleste boligportaler kan du oprette en boligagent, så du får en notifikation på mail, når der bliver slået en lejlighed eller bolig op, som matcher dine behov. Det er en god måde at være på forkant, da der ofte er rift om lejlighederne på disse sider. Når du opretter dig på siderne og udfylder dine ønsker, er det en god ide at skrive lidt om dig selv. Til trods for at størstedelen af lejlighederne bliver slået op på siden, er der flere udlejere, der er meget selektive med deres lejere, og de opsøger nogle gange selv lejere, som de mener er interessante til deres lejemål. På den måde er du en mere attraktiv kandidat.

Er ventetid ikke et problem?

Hvis du ikke står og mangler en lejebolig lige nu og her, kan du skrive dig op hos forskellige boligforeninger. Du finder boligselskaber specifikke for de fleste lidt større byer, eller nogen der dækker det område, du søger i. Du finder nemt frem til dem med en simpel Google søgning – for eksempel “boligforeninger i Aarhus” osv.

Fordelen ved boligforeninger er, at huslejen på boligerne ofte er lidt lavere end private lejeboliger. Når du skriver dig op, skriver du dig op på en venteliste, og herefter kan du egentlig ikke foretage dig mere indtil en af de boliger, du er skrevet op til, er blevet ledige. Ulempen er dog, at ventetiden kan være lang, og du får ikke en lejlighed, før det er din tur.

Hvis du er ude i god tid, er ventetiden måske ikke et problem, og det kan være fin måde at få den ønskede bolig, hvis du har et midlertidigt lejemål indtil, du kan overtage boligen fra boligforeningen.

I nogle tilfælde kan du være heldig at komme til en af boligerne hurtigere end forventet. Sommetider kan du få dispensation, hvis du er eneforsørger, eller hvis I søger som et par.

Forældrekøb

Forældrekøb skiller sig ud fra de andre måder at finde en lejebolig på, og det er ikke den typiske måde, hvorpå størstedelen finder sin lejebolig – ikke desto mindre er det stadig en mulighed. Forældrekøb kræver naturligvis, at dine forældre har råd til at købe en lejlighed eller anden bolig. Hvis dine forældre fungerer som “udlejere”, vil der typisk være knap så strenge regler, og der er større råderum i forhold til at fastsætte en fair husleje – der er dog grænser.

Undgå at blive snydt

Både førstegangs lejere og lejere, der er flyttet et par gange, oplever at blive snydt, når de søger lejeboliger. Der er en række ting, du bør være opmærksom på, så du mindsker risikoen for at blive snydt. Vi kommer omkring, de ting du bør gøre og ikke bør gøre.

Det bør du gøre:

  • Du bør altid få fremvist lejligheden eller få én du kender til at se lejligheden, inden du siger ja.
  • Hvis du siger ja til lejligheden, skal udlejer sende dig en lejekontrakt. Sørg altid for at læse kontrakten grundigt igennem – det er her lejere ofte oplever snyd. DIGURA – Din Digitale Lejeretsekspert tilbyder at tjekke din lejekontrakt igennem gratis, så du er sikker på, at den er udfyldt korrekt.
  • Det er en god ide at tjekke, om udlejer også er ham/hende, der ejer ejendommen. Det kan du tjekke på www.ois.dk. Hvis ikke udlejer ejer ejendommen, skal du sikre dig, at han/hun har ret til at udleje boligen.
  • Sørg altid for at have klare linjer omkring indflytningsdato og frist for overførsel af depositum og forudbetalt leje.

Det skal du ikke gøre:

  • Du skal aldrig overføre penge for depositum og forudbetalt leje til en udenlandsk bank – sørg for at det er en dansk bank.
  • Vent med at overføre penge til lejekontrakten er underskrevet af begge parter – og undgå at betale penge til nogen, du aldrig har mødt.
  • Betal aldrig dele af beløbet “under bordet” – det er vigtigt, at du har dokumentation for alle de penge, du har overført, ellers kan det få konsekvenser for dig, når du skal have pengene tilbage ved fraflytning.

Sund fornuft kommer du langt med, og hvis du har disse ting i tankerne, når du søger din næste lejebolig, er du godt udrustet til at undgå snyd i dit lejemål. Hvis du gerne vil læse mere om alt det, du skal være opmærksom på ved flytning, har vi skrevet en artikel om det du skal huske, når du flytter. Her kommer vi både omkring de ting du skal huske inden, under og efter du flytter ind.

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere