I visse tilfælde kan det være nødvendigt at tilføje nye vilkår eller ændringer i forhold til det lejede, hvilket kræver et tillæg til lejekontrakten. Dette tillæg kaldes en allonge. En allonge bruges til at beskrive ændrede forhold, som f.eks. ændringer i husleje, vedligeholdelse eller andre betingelser, som ikke er inkluderet i den oprindelige lejekontrakt.
For at en allonge er gyldig, skal den være klart formuleret og underskrevet af både udlejer og lejer. Det er vigtigt, at allongen refererer til den oprindelige lejekontrakt og klart beskriver de ændrede vilkår, så der ikke opstår misforståelser. I denne artikel forklarer vi, hvad en allonge dækker over, og hvordan den skal udformes, så den opfylder alle juridiske krav.
Hvad er en allonge?
En allonge er en tilføjelse til en allerede indgået lejekontrakt. Den bruges til at angive særlige eller ændrede vilkår i lejeaftalen, men kan også anvendes til at uddybe vilkår, der allerede er aftalt. En allonge fungerer derfor som et særskilt tillæg til lejekontrakten, der sikrer, at ændringer eller nye aftaler bliver formelt dokumenteret.
Formkrav
En allonge skal som udgangspunkt ikke overholde nogle bestemte regler for, hvordan tillægget skal udformes, og de kan derfor se forskellige ud. Det eneste krav er, at den skal være skriftlig. Det er altid en god ide at beskrive følgende i en allonge 1) hvilke parter, der indgår i aftalen, 2) hvilken aftale der indgås, og 3) hvornår aftalen gælder.
Hvorfor skal man vælge DIGURA?
Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge.
- Gratis vurdering af sagen
- Risikofrit og uden besvær
- No Cure No Pay
Hvornår kan en allonge bruges?
Det kan være nødvendigt at lave et særskilt tillæg til en lejekontrakt i en lang række tilfælde.
Den ene part flytter
Hvis flere lejere bor sammen i et lejemål og den ene part ønsker at flytte, kan man lave en allonge hvoraf det fremgår, hvem de resterende lejere er.
Huslejeændring
Det kan også være nødvendigt at lave en allonge, hvor der skal ske en huslejestigning i det lejede som følge af forbedringer. En sådan huslejestigning skal naturligvis overholde lejelovens regler, og ønsker du at blive klogere på om en huslejestigning er lovlig, så kan du læse mere her.
En allonge kan også være nødvendig at udforme, hvor et fald i huslejen skal aftales som følge af at den er for høj.
Tidsbegrænset lejemål
Endvidere kan det være relevant at udforme en allonge, hvor der er begrundelse for at forlænge en tidsbegrænset lejekontrakt. I dette tilfælde laves der et tillæg til den eksisterende lejekontrakt i stedet for at udforme en helt ny.
Når en tidsbegrænset lejeperiode skal forlænges, skal der naturligvis være baggrund for at forlænge kontrakten, men begrundelsen skal også give mening i forhold til den allerede anvendte begrundelse for at gøre lejemålet tidsbegrænset.
Såfremt der ikke er sammenhæng mellem begrundelserne, så skal der udformes en ny lejekontrakt. Ønsker du at blive klogere på, hvornår udlejer kan tidsbegrænse et lejemål, så kan du læse mere her.
Hvorfor lave en allonge i stedet for at ændre lejekontrakten?
Det kan ofte være attraktivt for udlejer at udforme en allonge frem for at lave en helt ny lejekontrakt. Dette skyldes at det ofte kan være omkostningsfuldt at lave en ny lejekontrakt, og det er derfor en billigere løsning at udforme en allonge
Det kan ofte også være mere tidskrævende at lave en ny lejekontrakt i stedet for at udforme en allonge. Det kan derfor godt være mere fordelagtigt at udforme en allonge for udlejer, da han/hun både sparrer tid og penge.
Du skal dog ikke være nervøs for, at du som lejer er dårligere stillet ved at udlejer udformer en allonge i stedet for at lave en helt ny lejekontrakt, da du som lejer stadig er beskyttet af lejelovens regler.
Hvornår er en allonge ugyldig?
Selvom en allonge er et særskilt tillæg, skal den overholde lejelovens regler. Hvis den strider imod lejelovens regler, kan den erklæres ugyldig.
Et eksempel på det er hvis der i allongen er aftalt ulovlig trappeleje, hvor huslejen årligt stiger med et bestemt beløb eller en bestemt procentsats på en bestemt dato. Sådanne reguleringer er ikke lovlige, og derfor erklæres allongen ugyldig, såfremt den er indeholdt i lejekontrakten og dens indhold.
Læs også: Trappeleje: Hvad er reglerne?
Ændring i en allonge
Det kan også blive nødvendigt at ændre i en allerede indgået allonge, hvis nogle af vilkårene ikke er retvisende mere eller hvis der kommer ændringer i det lejede.
Når en allonge skal ændres, skal det ske med en ny allonge. En ny allonge skal udformes på samme måde som den tidligere, men den skal selvfølgelig indeholde de nye vilkår, der har til formål at tilføje eller ændre i det allerede indgåede tillæg.
Der er tilsvarende intet formkrav, der skal opfyldes for at tillægget er gyldigt udover et krav om skriftlighed. Det er dog som tidligere nævnt altid en god ide at beskrive 1) hvilke parter, der indgår i aftalen, 2) hvilken aftale der indgås, og 3) hvornår aftalen gælder.
Det nye tillæg må selvfølgelig heller ikke stride imod lejeloven.
Ophør
En allonge er en del af lejekontrakten og såfremt lejekontrakten opsiges, ophører allongen med tilsvarende virkning.
Det samme gør sig gældende, hvis allongen opsiges. Det betyder, at hvis tillægget opsiges, ophører lejemålet. Det skyldes som tidligere nævnt, at en allonge er en del af lejekontrakten.
I forbindelse med opsigelse af et lejemål, er der i lejeloven fastlagt nogle opsigelsesvarsler, som gælder både for udlejere og lejere. Du kan læse nærmere om disse varsler her.
Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner
Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?
I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.
Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt
Emnet med en allonge kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager fat i os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.
Det kan både være omkring en allonge, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?
Lad os hjælpe dig
Med DIGURA Home får du ikke kun professionel juridisk rådgivning, men også fuld beskyttelse af hele dit lejemål – uanset beliggenhed og antal beboere. Vores service sikrer, at du som lejer er bedst muligt stillet i dit lejemål.
Vi har opnået fordelagtige resultater for lejere i over 90 % af de sager, vi har behandlet. Med DIGURA Home er du sikret stærk juridisk støtte, så du kan føle dig tryg i dit lejemål.
Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.