Hvordan skriver man en opsigelse?

Hvordan skriver man en opsigelse?

Picture of Katrine Jensen

Katrine Jensen

Legal Advisor
Efter en periode i en lejebolig, kommer mange lejere til et punkt, hvor det er på tide at rykke teltpælene op og fraflytte det nuværende lejemål. I forbindelse med en fraflytning skal lejemålet opsiges, men mange lejere står tilbage med spørgsmålene: Hvordan er det nu, at jeg opsiger lejemålet? Og hvordan skrives sådanne en opsigelse egentlig? Denne artikel vil gøre dig klogere på opsigelse generelt og give dig redskaber til at skrive en opsigelse.

Hvad er en opsigelse?

At opsige sit lejemål betyder i grundlæggende termer at forlade lejligheden, hvorfor lejekontrakten ophører. Dette kan ske på to måder: enten opsiger du lejemålet, eller udlejeren opsiger dig. Denne artikel fokuserer kun på det første scenarie – når du beslutter dig for at flytte ud og opsige lejemålet.

Opsigelse i denne sammenhæng handler om den beslutning, du træffer for at pakke sammen og forlade dit lejemål. Vi vil ikke dække udlejerens muligheder for at opsige lejeren i denne artikel. Vi vil gennemgå, hvad det indebærer at tage skridtet til at opsige lejemålet, og hvad du bør vide i den forbindelse.

Læs også: Sådan opsiger du lejemålet

Hvad fastsætter lejeloven vedrørende opsigelse?

Når man taler opsigelser, skildrer lejeloven mellem to lejeaftaler. Vi har den tidsbegrænsede og den ubegrænsede.

I et tidsbegrænset lejemål behøves der ingen opsigelse, da denne ophører automatisk som hovedregel. Modsat ophører et ubegrænset lejemålet på det tidspunkt, du indbringer din opsigelse, og opsigelsesperioden på 3 måneder udløber. Reglen er sådan, at du som udgangspunktet har 3 måneders opsigelse på ubegrænsede lejeaftaler. Man skal dog være opmærksom på, at der kun er 1 måned i opsigelsesvarsel eller at der kan være undtagelser i lejekontrakten til opsigelsesperioden, såfremt der er tale om et værelse.

Bliv juridisk sikret i dit lejeforhold fra 149 kroner

Er du bange for at blive snydt i dit lejeforhold eller er du allerede blevet det?

I DIGURA kan du blive medlem af vores medlemsklub, hvor du kan få hjælp til din situation og opnå tryghed og opbakning fra 149 kroner om måneden.

Hvornår gælder opsigelsen og opsigelsesperioden fra?

Når du opsiger dit lejemål, så skal du være opmærksom på datoerne. Datoerne er vigtige, fordi er afgørende for, hvornår din opsigelse gælder til og hvornår lejeforholdet ophører.

Hovedreglen er, at når du opsiger dit lejemål, vil opsigelsesperioden træde i kraft fra starten af den kommende måned fra den dato, hvor du opsiger lejemålet. Der kan dog være undtagelser hertil i forbindelse med særlige kalender år.

Se også: Opsigelse af lejemål ved dødsfald

Eksempel 1

Jakob opsiger lejemålet den 27. februar. Jakobs opsigelsesperiode løber således fra den 1. marts og frem til den 31. maj. Lejeforholdet ophører derfor den 31. maj.

Eksempel 2

Martin opsiger lejemålet den 1. marts. Martins opsigelsesperiode løber således fra den 1. april frem til den 30. juni. Lejeforholdet ophører derfor den 30. juni, fordi opsigelsesperioden først løber fra starten af den kommende måned.

Måske du også vil finde denne artikel spændende: Må du opsige lejemålet pr. mail eller sms?

”Hvis din opsigelse indeholder alle ovennævnte 10 punkter, så er har du sikret dig en god opsigelse, der er klar og tydelig for din udlejer.”

Hvad skal en opsigelse indeholde?

Når du skal lave din opsigelse til din udlejer, er det vigtigt, at din opsigelse indeholder blandt andet følgende 10 punkter:

  1. Dit navn og lejemålets adresse
  2. Dine kontaktinformationer
  3. Dato for, hvornår din opsigelse er sendt
  4. Dato for, hvornår din opsigelse starter
  5. Dato for, hvornår opsigelsesperioden udløber
  6. Dato for, hvornår du er ude af lejemålet og vil aflevere nøglerne
  7. Bede udlejer bekræfte modtagelse og sikre dig, at udlejer er indforstået med, at der er tale om en opsigelse
  8. Hvis du er ude af lejemålet før opsigelsesperioden udløb, så bør du også bede udlejer forsøge at genudleje lejemålet
  9. Din nye adresse (lejeloven påkræver, at du opgiver denne)
  10. Dine bankinformationer, således udlejer har et sted at overføre eventuelt overskydende depositum og forudbetalt leje og andre tilgodehavender

Hvis din opsigelse indeholder alle ovennævnte 10 punkter, så er har du sikret dig en god opsigelse, der er klar og tydelig for din udlejer. Det er dog ikke alle punkter, som lovgivningen pålægger dig, men det er en god ide og have ovennævnte med, således diverse usikkerheder og spørgsmål elimineres helt fra start af.

Se også: Hvad er forskellen på opsigelse og ophævelse af lejemål?

Eksempel på en opsigelse, der indeholder ovennævnte 10 punkter:

Opsigelse, sendt den DATO INDSÆTTES.

___________________________________________

Kære udlejer,

Jeg, Nanna Nansen, opsiger hermed lejemålet beliggende Klokkeblomstvej 1, 9000 Aalborg.

Jeg ønsker at opsige per dags dato, hvorfor min opsigelsesperiode starter den 1. maj 2021 og slutter den 30. juli 2021.

Jeg fraflytter dog allerede lejemålet den 14. juni 2021, hvorfor jeg vil aflevere nøglerne på dette tidspunkt.

Jeg skal i forbindelse med min tidlige fraflytning bede udlejer om at forsøge at genudleje lejemålet fra denne dato hvis muligt. I min lejekontrakt fremgår, at jeg skal fraflytte lejemålet 14 dage før tid, så udlejer kan istandsætte. Jeg vil derfor være ude af lejemålet den 14. februar 2021 og udlejer bedes forsøge at genudleje lejemålet fra den 1. marts 2021.

Udlejer bedes venligst skriftligt bekræfte modtagelsen af denne opsigelse.

I tilfælde af overskydende depositum, samt andre tilgodehavender, så kan disse indsættes på:

Reg. nr. 0000
Konto nr. 000000000

Mine kontaktinformationer er følgende:

E-mail: [email protected]
Tlf. Nr. 00000000
Ny adresse: Peter Pans Vej 1, 9000 Aalborg

Udlejer kan fremsende flytteopgørelsen over lejeforholdet til ovennævnte kontaktinformationer.

Med venlig hilsen

Nanna Nansen

Se også: Skabelon til opsigelse af lejlighed

”En betingelse for digital afsendelse er, at der er aftalt digital kommunikation mellem parterne”

Hvordan afleveres opsigelsen?

Når du ønsker at opsige dit lejemål, er det afgørende, at opsigelsen foreligger skriftligt fra dig til din udlejer. Det anbefales stærkt ikke at opsige lejemålet mundtligt, da det ofte placerer lejeren i en ugunstig position, idet det ikke kan bevises, at opsigelsen faktisk er sket.

Opsigelsen kan fremsendes enten via brev eller digital kommunikation. Dog er det en forudsætning for digital afsendelse, at der er en forudgående aftale om digital kommunikation mellem parterne. Hvis en sådan aftale ikke er på plads, skal opsigelsen sendes med post.

For at sikre dokumentation og undgå benægtelse anbefaler DIGURA altid, at du sender opsigelsen som anbefalet brev, hvis det skal foregå med post. Dette sikrer, at du modtager en kvittering for, at udlejeren har modtaget opsigelsen, og at denne ikke kan afvise dette faktum.

Når opsigelsen er udarbejdet, skal den leveres til udlejeren for at fuldende processen.

 

Hvorfor skal man vælge DIGURA?

Vi hjælper hundredvis af lejere hver måned, både via vores medlemsløsning og vores sagsbehandling. Når vi fører sagerne, så har vi opnået en gevinst for lejeren i over 90 % af tilfældene. Vi er her for at hjælpe dig, som potentielt bliver snydt af din udlejer og som faktisk gerne vil beholde dine egne penge. 

Ofte stillet spørgsmål

Er jeg forpligtet til at give en begrundelse for opsigelsen?

Nej, du er ikke forpligtet til at give en begrundelse for opsigelsen.

Hvor lang tids opsigelse har jeg?

Hovedreglen er som nævnt tidligere i artiklen, at du ved ubestemte lejeaftaler har en opsigelsesperiode på 3 måneder, dog 1 måned ved værelser. Der kan også være undtagelser i lejekontrakten, som skal tages hensyn til.

Må jeg gerne opsige med eksempelvis 6 måneder?

Ja, hvis det er specificeret i lejekontraktens § 11.

Min udlejer kræver, at jeg fraflytter 14 dage før tid – Kan udlejer det?

Dette kan besvares med både ja og nej. Udlejer kan faktisk godt kræve, at du fraflytter lejemålet op til 14 dage før opsigelsesperiodens udløb og kræve, at du stadig skal betale husleje og a conto-betalinger. Dette er dog betinget af, at det er skrevet udtrykkeligt ind i lejekontrakten.

Læs mere om 14-dages reglen lige her.

 

Kan jeg trække min opsigelse af lejemålet tilbage?

Generelt set er en opsigelse bindende, men der kan være undtagelser, hvor udlejer vil godkende sådanne fortrydelser.

Få juridisk hjælp, så du undgår at blive snydt

Emnet med opsigelse kan være meget kompliceret som lejer. Overstående skal ses som en generel vejledning og ikke som decideret juridisk rådgivning. Vi anbefaler derfor altid, at du kontakter os, således du kan få den rette og nødvendige rådgivning, som passer konkret til din sag.  

Det kan både være omkring opsigelsen, som i dette tilfælde, men det kan også være alt fra fraflytningssynet til den økonomiske rapport. Vi ser desværre mange lejere, som bliver snydt i disse tilfælde. Det er ofte rigtig mange penge, du som lejer går glip af, alt fra nogle tusind kroner til 30-40.000 kroner. Tænk hvad du ellers kunne bruge disse penge til?

Hvis du har brug for juridisk hjælp, så kan du får testet din sag nedenfor. Det er gratis og vores dygtige juridiske team vil lave en uforpligtende vurdering af sagen.  

Del indlægget​

Vil du have vurderet din sag gratis?

Det tager kun 2 minutter at indgive sagen og herefter vurderer vi din problemstilling
helt gratis. Du har endda svar inden 24 timer!

Gør som
+6000 andre​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste tips og tricks direkte i indbakken

Det Store Fællesskab for Lejere